e J o u r
FORSIDE
RIS, ROS, TIPS
MAILLISTE
ARKIV

Om eJour

Kildekritik

Af Helle Nissen Kruuse, hnk@update.dk, medlem af eJours redaktionsgruppe

Opdateret 18. november 2008

Her har jeg lavet en liste, som kan bruges til hurtigt at få styr på, om et netsted ser ud til at være troværdigt og er værd at bruge tid på.

Journalister udvikler rutinemæssigt en kildekritisk tilgang til stoffet. Den er ikke principielt anderledes over for netstof end for andet kildemateriale, men på nettet er der et par særlige forhold at være opmærksom på.

Den væsentligste grund til skærpet kildekritisk sans på nettet er den nemme publicering. Her kan enhver være sin egen redaktør, mens journalistik i andre massemedier typisk bliver underkastet kritisk vurdering af kolleger inden offentliggørelse.

Manglen på det filter indebærer, at nettet byder på de største løgne og manipulationer side om side med de mest fremragende, sande historier.

Med kildekritik lærer vi at skelne mellem de to ting. Jeg giver dig her en række kildekritiske tips.

Skribent

Stedets skribent skal være præsenteret med tilknytning til en arbejdsplads, organisation ell. lign. Et CV kan kortlægge relevante kvalifikationer (som skal kunne verificeres).

Henvisninger til tidligere udgivelser kan styrke kompetencen -- vel at mærke afhængigt af emnet; for leder man fx efter svar på et medicinsk problem, vil man vel næppe fæste lid til en filologs version.

Det skal gerne fremgå tydeligt, om skribenten er professionel eller selvudråbt ekspert; måske en entusiastisk amatør på området.

Tag også et tjek af personen ved at søge på navnet (omgivet af citationstegn) i fx Google.

Man skal kunne komme i kontakt med skribenten; dvs at stedet som minimum skal oplyse en email adresse, men også gerne postadresse og telefonnummer, hvor man kan spørge efter uddybende informationer. Det gælder især, hvis der er tale om en enkeltpersons sted uden udgiver bag.

Her kan fx være tale om en blog, og jeg har lagt mærke til, at selv semi-eller hel-professionelle skribenter, som jeg kender fra andre aktiviteter, kan være efterladende med at få præsenteret sig tilstrækkeligt på bloggen.

Drop stedet som en sag med tvivlsom troværdighed, hvis skribenten ikke er præsenteret tilstrækkeligt.

Udgiver

Et netsted bør klart tilkendegive, hvilken virksomhed, organisation, forening osv  -- eller enkeltperson? --  der står som udgiver af stedet.

Der bør allerede på forsiden være et link til Om/About/Kontakt eller lignende ordlyd med præsentation, adresser og andre data om udgiveren.

Desuden tæller det opad, hvis der findes en eller anden form for information, som sandsynliggør udgiverens professionalisme (fx kunde-referencer, lister over tidligere publikationer og lignende).

Andre spørgsmål, hvis positive besvarelse styrker troværdigheden:
  • Kan webmaster kontaktes fra stedet?
  • Er der oplysninger om stedets forhold til citering og lignende ophavsretlige spørgsmål?
  • Indeholder stedet en formålsbeskrivelse?
Aktualitet

Normalt skal de informationer, vi henter på nettet, være gyldige for at kunne bruges, og dét krav kan vi kun tjekke, hvis stoffet er forsynet med de fornødne datoer. Selvfølgelig er der enkelte typer information, som ikke mister værdi på grund af en manglende datering, fx Den Afrikanske Farm af Karen Blixen, men ellers er datering ekstremt vigtig for enhver journalist.

Det kan siges så enkelt, at journalistisk relevant stof på nettet bør være forsynet med en dato. Der kan være behov for både en første publiceringsdato og eventuelle senere opdateringer. Findes ingen af delene, er stoffet umiddelbart uanvendeligt i en journalistisk sammenhæng.

Som Berkeley-guiden advarer:

"Caution: Undated factual or statistical information is no better than anonymous information. Don't use it."

Ved vurdering af et netsted vil man også se på, om stoffet er baseret på de nyeste informationer, eller om det mangler at blive opdateret med ny viden.

Henvisning fra andre

Netstedets troværdighed får en tand opad, hvis andre respekterede steder henviser til det, fx i oversigtslister inden for det pågældende emne.

Prøv også selv at tjekke ved at kopiere URL'en ind i fx Googles søgefelt og skriv "link:" foran URL'en uden mellemrum. Og bedøm derpå, om eventuelle henvisninger sender troværdigheden opad eller nedad.

Henvisning til andre

Har skribenten trukket på data og facts hentet i andre kilder, skal de angives og klart kunne identificeres (og verificeres) af læserne. Mangler de, er det et typisk faresignal.

Stanfords guide tilråder direkte netskribenter at forsyne et sted med "third-party support (citations, references, source material) for information you present, especially if you link to this evidence. Even if people don't follow these links, you've shown confidence in your material".

Korrekt sprog

Rummer materialet stavefejl, grammatiske fejl, slåfejl og lignende, indikerer det sjusk. En skribent, der ikke gør sig den ulejlighed at tjekke et ords stavning, risikerer mistanke om at være lige så sjusket med andre informationer.

Linking

Hvis stedet linker til ekstern information, skal det være med reelt vejledende links direkte til det relevante stof og ikke som i et eksempel fornylig, da et netmagasin ville henvise til en eJour-artikel og blot havde lavet et link til eJours forside; dermed blev brugeren overladt til selv at lede blandt tusinder af sider.

Manglende linking kan signalere afskrift af andres arbejde eller en så upræcis gengivelse, at skribenten kvier sig ved at henvise til originalmaterialet.

Målgruppe

Det er værd at overveje, hvem stoffet har som primær målgruppe og herefter lede efter tegn på, om målgruppen påvirker indholdet på usaglig vis.

Netstedets URL

Et netsteds URL er i høj grad værd at studere nøjere. Man finder mange nyttige informationer ved gradvis at skrælle af den lange streng; helt fremme ved .dk-navnet (hvis stedet er dansk) når man typisk frem til udgiveren.

Et eksempel:
  1. www.djh.dk/ejour/61/61EpnDerfor.html#Bedrevidende
    Den URL sender os ind midt i en tekst om erhvervsportalen epn.dk, der er vinder af eJour prisen 2007.
  2. www.djh.dk/ejour/61/61EpnDerfor.html
    Ved at skrælle ind til 'havelågen' kommer vi frem til starten af samme artikel om epn.dk.
  3. www.djh.dk/ejour/61/
    Skræller vi et lag mere, ser vi, at artiklen hører hjemme i eJour nr 61, feb 07.
  4. www.djh.dk/ejour/
    Med næstsidste bid kommer vi til eJours aktuelle forside.
  5. www.djh.dk/
    Og sidste snit sender os frem til .dk-domænet og 'hovedkvarteret', dvs Danmarks Journalisthøjskole.
Altså drejer det sig om en artikel offentliggjort i eJour nr 61, udgivet fra Danmarks Journalisthøjskole.
 
Desuden er Dk-Hostmaster et nyttigt sted, hvis man leder efter svar på, hvem et dansk sted er registreret af. Der er også links til udenlandske domæne-databaser. Hos IANA (Internet Assigned Numbers Authority) findes en komplet liste over landekoderne, så man hurtigt kan tjekke, hvilket land et netsted kommer fra.

Amerikanske netsteder (og en del fra andre lande) bruger disse top-level domæner:
  • .biz virksomheder
  • .com virksomheder
  • .edu uddannelse
  • .gov USAs regering
  • .info information
  • .int internationale organisationer
  • .mil USAs forsvar
  • .name enkeltpersoner
  • .net it-virksomheder
  • .org ikke-kommercielle organisationer
  • .us USA
Desuden kan man af og til møde endelser som
  • .aero
  • .coop
  • .museum
Her er tale om navne forbeholdt særlige fællesskaber; til gengæld er de ikke geografisk afgrænsede, men kan bruges over hele kloden.

Læs mere om domæne-navnene hos interNIC.

Objektivitet

Nogle tests går meget op i, om et netsted er objektivt. Men ingen journalistik er objektiv. Vores fornemste grad hedder 'tilstræbt objektivitet'. Den kan være nødvendig fx i megen refererende nyhedsjournalistik, men der er så mange andre steder på nettet, hvor den ville virke uinteressant og slet ikke rækker til.

Et vigtigt kriterium for mig er en fair gennemsigtighed, dvs at den enkelte skribent fremlægger sine intentioner for læseren, der hermed selv kan skelne, om skribenten er i gang med tilstræbt objektivt at beskrive et forhold, eller om han tegner videre på sit eget verdensbillede. Begge dele kan være vedkommende. Det er bare mindre rart, hvis læseren misforstår positionerne.

Derfor sætter jeg også pris på de erkendende ord om objektivitet hos The Virtual Chase 'Legal Research on the Internet':

"Lack of objectivity does not necessarily mean the source provides substandard information. A persuasive writer intends to win your favor. S/he might use good facts and analysis to do so." 

Personoplysninger

Læg også mærke til, om et sted oplyser om brug af cookies o. lign., og om vi får fyldestgørende besked på, hvordan de indsamlede informationer anvendes.

Hvis stedet stiller krav om, at en bruger skal registrere sig, virker spørgsmålene da acceptable, eller går stedet for tæt på med personfølsomme spørgsmål?

Reklamer

På netsteder med reklamer er det værd at se nærmere på, om der er en skarp adskillelse mellem reklamer og redaktionelt indhold. Også hvis reklamen drejer sig om udgiverens egne produktioner.

På samme måde skal man efterspore en eventuel sponsors indflydelse. Sponsorer vil selvfølgelig have noget for deres penge -- men forhåbentlig ikke indflydelse på indholdet.

Teknik

En række teknisk betonede spørgsmål sender signaler til omverdenen om stedets professionalisme. Som fx:
Er stedet hurtigt at nå frem til, eller varer loading længe fx på grund af tung grafik?
Er siden stabil, eller går den ofte ned?
Fungerer links, eller er mange døde?
Tilbydes der også en ren tekst-version?
Oplyses der om den bedst egnede browser?

Verifikation

En god grundregel i journalistik er at lade sin research hvile på en flerhed af kilder. Når man er ved at teste et netsteds troværdighed, er det derfor altid frugtbart at finde mindst én anden kilde, der tilbyder lignende informationer.

Rådet er ikke blot møntet på de mindre kendte steder, men gælder i lige så høj grad de velkendte nyhedsmedier.

Dobbelttjek af informationer er i allerhøjeste grad relevant over for informationer i 'verdens største leksikon', Wikipedia, der er skrevet af brugerne -- på ondt og ondt. Se fx om pædofili-anklagen mod den daværende norske statsminister i eJour-artiklen Masser af leksika, men....

Fup eller fakta

Alle der har prøvet at lave fuphistorier (fx til 1. april), ved, at jo mere man får fup til at ligne virkeligheden, jo mere tillid bliver den mødt med. Det er en årsag til, at fup kan være svær at afsløre.

Kig fx på disse steder og find ud af, hvor lang tid det tager at blive sikker på, hvilket af disse to netsteder der er verdenshandelsorganisationens:
Eller hvilket netsted tilhører kemi-giganten Dow Chemical Company:
OK, 2'erne er de ægte. 1'erne er indregistreret af de to satirikere the Yes Men, som fuppede med modeller til udbytning af tredjeverdenslande og 'lykkedes' så godt, at de blev inviteret til internationale konferencer som formodede repræsentanter for verdenshandelsorganisationen WTO.

På 20-årsdagen for Bhopal-katastrofen, en kemi-katastrofe med tusinder af døde i Indien 1984, blev en af dem også interviewet live på BBC og proklamerede, at Dow nu påtog sig ansvaret for katastrofen. BBC-produceren havde truffet sine aftaler via dowethics.com, som han havde antaget for at være koncernens netsted.

The Yes Men har i 2008 gennemført en særdeles detaljeret og krævende fup-sag i medierne. I november fik de trykt og distribueret 1,2 eksemplarer af New York Times med tophistorien "Iraq War Ends" og en stribe enkeltartikler. En hær af frivillige havde delt avisen ud i de tidlige morgentimer i byen. Satiren omfattede også et falsk avis-netsted og endda et tilsyneladende ægte Corrections med rettelser. Ikke meget var sandt, heller ikke 'avis'-datoen: 4. juli 2009.

I dagens anledning var NYTs berømte motto "All the news that's fit to print" ændret til "All the news we hope to print".

Desuden har vi klassikeren om den amerikanske præsidents bolig -- og nogle ekstra:
Der er rige muligheder for at teste kildekritikken hos Museum of Hoaxes  og Urban Legends, der begge rummer fine samlinger af falsknerier. Min yndling er BBCs aprilsnar om årets spaghetti-høst i en idyllisk alpedal.

Hos Museum of Hoaxes gengives også mange af de rygter og fuphistorier, som cirkulerede i kølvandet af 11. september-terroren i USA, fx at der havde været indkodet hemmelige terror-meldinger i Wingdings-fonten i Microsoft Word.

Nettets billeder

Men billeder da? De kan ikke lyve?

Jo såmænd, og selv om der måske ikke er manipuleret med selve billedet, så kan billedteksten gøre det til et falskneri. Det kan enhver medieredaktion fortælle pinagtige erfaringer om.

Fx illustrerede flere netmedier tsunamien i Thailand dec 04 med fotos af turister, der betragtede en østkinesisk flodbølge flere år tidligere. Smarte fotosælgere må have tænkt, at en flodbølge er vel en flodbølge, og dermed blev avisernes mangelfulde kildekritik udstillet.

Kildekritikken var også fraværende, da en fupmagers fotogene, men falske billede af årets første nøgenudspring i Stockholms faldskærmsklub havnede på netforsiden af den store svenske avis Aftonbladet 11. maj 06. Billedet forsvandt hurtigt på Aftonbladets server, men det kan fortsat ses hos bladet Resume.

Sagen fik langt over 100 kommentarer hos Resume, bl.a. denne sarkastiske: "Hm, vilket är egentligen värst? Att tidningarna själva hittar på nyheterna, eller att någon annan gör det åt dem..."

Selveste Reuters har sommeren 2007 fået skrammer i sin troværdighed, da det dybt respekterede nyhedsbureau ville illustrere russernes anbringelse af et flag på Nordpolens havbund med undervandsbilleder fra filmens Titanic. Bureauet fik travlt med at fjerne sine video-optagelser og undskylde, efter at en 13-års knægt i Finland havde afsløret falskneriet (Helsingin Sanomat 13. aug 07).

Drengen Waltteri Seretin kontaktede avisen Ilta-Sanomat, der offentliggjorde fupnummeret, og i marts 2008 er drengen sammen med tre af avisens journalister hædret med Finblands fornemste journalistik-pris. Mere herom hos Helsingin Sanomat på finsk og på engelsk.

YouTube er ved at få rollen som disse års -- ucensurerede og uredigerede -- video-illustration af klodens begivenheder. Til tider med afsindige skæverter til følge. Enhver kan hurtigt finde eksempler på videoklips, der efterlader en med fornemmelsen af, at tingene da vist ikke hænger sammen lige præcis på dén måde.

Et par let gennemskuelige eksempler er Just Say Yes (med fhv præsident Ronald Reagan og hans kone Nancy) og Britney Spears on Drugs.

Det kan være nyttigt at minde om de fem stof-kategorier, der flokkes på nettet. De er hentet i Oxford Compact English Dictionary:
  • Information: facts or knowledge provided or learned
  • Opinion: a view or judgement not necessarily based on fact or knowledge
  • Propaganda: information, especially of a biased or misleading nature, used to promote a political cause or point of view
  • Misinformation: false or inaccurate information
  • Disinformation: information which is intended to mislead.
Wikipedia

Online-leksikonet Wikipedia er godt på vej til at blive verdens mest brugte leksikon. Det lover ikke godt for kildekritikken. Det er ok at bruge Wikipedia, men det kan ikke stå alene, for det har gentagne gange demonstreret sin manglende troværdighed.

Prøv selv at teste det ved at slå op på nogle emner, som du selv er rigtig godt inde i og gerne til nogle steder, hvor de politiske holdninger ofte spidser til. Kig fx inden for på opslag som Pinochet og læs de forskellige versioner (klik på history øverst på siden).

Efterhånden opdager man, at Wikipedias svar kan afhænge meget af, om man slår op om mandagen eller om onsdagen.

Et andet eksempel:

Hedder landet sydvest for Danmark Holland eller Nederlandene? Både i de dansk- og engelsksprogede versioner af Wikipedia udkæmper 'hollænderne' og 'nederlænderne' vældige slag.

Så snart den ene fløj har skrevet på lande-opslaget, kommer den anden fløj brusende og retter til sin ønskede version. Kampen varer ved i lange perioder. Af og til spærres stedet midlertidigt for ændringer, men så snart der lindes på låget, møder kamphanerne med usvækket energi.

Prøv at gå ind i Wikipedia på både dansk og på engelsk, skriv 'Holland' i søgefeltet og klik så inde på siden på historik/history øverst på siden. Her er hundredvis af ændringer oplistet.

Sommetider fristes man derfor til at sige, at sandhed er det, vi kan blive enige om!

Man kan jo også kommentere striden med en simpel 'redirect', sådan som den satiriske Uncyclopedia gør det ved at henvise fra Nederlands til Holland.

Gad vide om netbrugere over hele kloden kan gennemskue satiren, når sidens kort reducerer Danmark til Færøernes omfang?

I Biblioteks Pressen feb 07 oplyser en af de danske Wikipedia-administratorer, at hærværk oftest bliver begået af folkeskoleelever. Derfor har Wikipedia blokeret for folkeskolernes adgang, så eleverne skal oprette sig som brugere, før de kan redigere i indlæg. Det har mindsket graden af hærværk.

Se også Wikipedias egen side om, hvordan man håndterer vandalisme.

Konkurrent til Wikipedia

De mere ophidsende emner kan udløse krige, men er heldigvis også ofte nemme for os netbrugere at gennemskue i deres spektakulære krigsmaling. Faren for at tage fejl af kilderne lurer mere i de fredeligere emner, som kan have deres fejl i fred i måske måneder, indtil folk, der ved besked, kommer forbi og retter.

Man kan udmærket begynde sin research hos Wikipedia. Her finder vi masser af inspiration og gode ideer med forslag til deres udvikling. Men det skulle nødig være her, man slutter researchen.

I 2007 har vi fået et (endnu spinkelt) alternativ til Wikipedia, Citizendium, skabt på initiativ af Larry Sanger, som også var med til at stifte Wikipedia. Han er i gang med at bygge et leksikon, hvor eksperter får langt større indflydelse samtidig med, at der stadig appelleres til stor brugerdeltagelse.

Dermed fokuseres der på mange netmaterialers svage punkt -- den manglende kritiske redigering -- og måske med et initiativ, der ad åre kan reducere svagheden.

Nej til censur

Ovenfor har jeg sat spørgsmålstegn ved Wikipedias troværdighed. Til gengæld har jeg et eksempel i marts 08 på, at værkets etiske rygrad har modstået kravet om censur fra stærke muslimske grupper. Wikipedia-redaktionen demonstrerede sin vilje til at informere 'from a neutral point of view'.

Konflikten blev optrappet, da vrede muslimer uden held forlangte at få fjernet billederne af Muhammed i Wikipedia (se fx levnedsbeskrivelsen og en særlig billed-serie). Muslimer slettede selv billederne gentagne gange, så redaktionen endte med at blokere siderne mod ændringer.

Derefter har muslimer iværksat en underskriftindsamling på nettet (ca 400.000 havde skrevet under i marts 08) for at få slettet billederne. Indsamlingen gengiver selv et af billederne.

Redaktionen forklarer sin afstand til censur og giver også brugere en vejledning i, hvordan de selv kan justere deres browser til ikke at vise billederne.

Billed-serien viser i øvrigt, at Muhammed også findes afbildet i en relief-frise i selveste USAs højesteret!

Links til flere teststeder

Inspiration til listen har jeg hentet bl.a. på disse steder:
Bemærk:
Vi prøver at linke præcist. Men konsekvensen kan af og til være, at brugerne møder et dødt link, fordi stoffet siden er blevet flyttet til en ny plads på netstedet. Så må I prøve at lede lidt på stedet.