 |
|
 |
|
Af Helle Nissen Kruuse, hnk@update.dk,
medlem af eJours redaktionsgruppe
Opdateret 1. oktober 2008
Nyhedsbreve er envejs-kommunikation. De henvender sig til brugere, der
er interesseret i jævnlig orientering om et netsteds
emne og derfor vælger at abonnere på servicen, der lader et
nyhedsbrev med kortere eller længere mellemrum dumpe automatisk
ned i ens postkasse.
I denne oversigt ser jeg bort fra de mange avisers online-versioner med
tilknyttede
nyhedsbreve, der overskrifts-kort oplister dagens største
nyheder. Alle aviser har dem, og der er ingen grund til at
fremhæve nogle
enkelte.
I stedet interesserer vi os her for de nyhedsbreve, der opererer inden
for et snævrere felt med inspirerende, relevant orientering for
netjournalisten. Nyhedsbrevet vil ofte have form som en
appetitvækker med 'abstracts', der henviser til stoffets
uddybning på afsenderens netsted.
Nyhedsbrevet kan også være ganske kortfattet og bare
være en alert-besked til en mailliste. Den model bruger vi fx
på eJour, hvor vi prøver kortfattet at fortælle
vores mange abonnenter på maillisten, at der nu er kommet et nyt
eJour.
Det er typisk for stederne på listen, at de enten fokuserer
meget på net-kommunikation og mindre på journalistik --
eller meget på journalistik og mindre på online-delen.
På alle stederne kan man dog finde guldklumper, selv om det til
tider først sker efter en del bladren. Men vi lader brugerne
sortere i det aktuelle udbud.
Vi oplister udelukkende gratis nyhedsbreve.
Danmark
- CFI,
Center for Internetforskning,
blev oprettet september 2000 for at 'fremme
forskning i internettets samfundsmæssige og kulturelle funktioner
og betydninger'. Flere forskningsprojekter beskæftiger sig
direkte med nyhedsmedierne. Det har hjemsted på Center for
informations- og medievidenskab ved Århus Universitet. Centrets
periodiske nyhedsbrev redigeres af Vidar Falkenberg, og man tilmelder
sig her.
- ComOn
er med sin start
tilbage i december 1997 en af de ældste
email-nyhedstjenester inden for sit felt herhjemme. Siden august 2004
er der udsendt en nyhedsmail to gange dagligt. Man kan tilmelde sig her.
- Computerworld har
udvidet sine tilbud af nyhedsbreve til fire. Der er nyhedsoverblikket
to gange dagligt, de ugentlige Executive og Sikkerhed plus siden sept
07 også et teknologisk nyhedsbrev. Tilmelding til dem alle
foregår her.
- Dansk
Journalistforbund
udsender et periodisk nyhedsbrev, som repeterer de første par
sætninger i en halv snes nyheder publiceret
på forbundets netsted. Man tilmelder sig her.
- Dansk
Presse har af
Danske Dagblades Forening været udsendt siden 2000 som et
ugentligt
nyhedsbrev med resumeer over ugens begivenheder i den danske
medieverden, især dagblade. Man kan tegne abonnement her.
- DRåben, et eksternt personaleblad i DR, udkommer hver uge
som en pdf-fil, man kan få tilsendt ved at maile til redaktionen
(draaben@dr.dk). Arkivet ligger ikke på dr.dk, men er lagt på nettet
her af en flok medarbejdere.
- Foreningen af Danske InternetMedier
(FDIM) tilbyder et ugentligt nyhedsbrev, som man tilmelder sig via
forsiden.
- Kommunikationsforum har et
ugentlig nyhedsbrev, som man kan tilmelde sig her.
- Mediamac, der orienterer
Mac-interesserede, sender et nyhedsbrev ud hver uge, og man tilmelder
sig her.
- Mediawatch.dk udsender et
dagligt nyhedsbrev, som man tilmelder sig på forsiden.
- Tjek Sproget hedder et
månedligt nyhedsbrev, udsendt af det århusianske
kommunikationsfirma Line-by-Line
og forfattet af dets direktør Andreas Christensen. Brevet giver
nyttige sprogråd til journalister og andre skrivekugler.
Norge
Sverige
- Dagens Media i Sverige
udsender et nyhedsbrev to gange om ugen. Tilmelding her.
- Inetmedias nyhedsbrev
tilmelder man sig nederst på forsiden. Det har siden starten i
1996
været redigeret og udgivet af journalist Nikos Markovits,
Stockholm (medlem af eJours
redaktionsgruppe).
- Internetworld tilbyder
tre
nyhedsbreve.
- Journalisten.se er
nyhedsbrevet fra det svenske
journalistforbund. Man tilmelder sig på forsiden.
- Medievärlden
bliver udsendt af de
svenske avisudgivere. Det genopstod nov 06 efter en
gennemgribende modernisering af det gamle Pressens Tidning. Tilmelding her til et
dagligt nyhedsbrev.
- Resumé har tilmeldingen
til nyhedsbrevet her.
Øvrige
udland
- BBC tilbyder en vifte af
muligheder for at skræddersy et dagligt nyhedsbrev
emnemæssigt og geografisk.
- Cagle (Daryl Cagle's Professional
Cartoonists Index) er for folk, der sætter pris på
både et godt grin og ofte provokerende bladtegninger. Man
abonnerer på nyhedsbrevet via forsiden.
- Circuits
er navnet på journalist David Pogues klumme i New York Times. Der
er en boks på forsiden til tilmelding af det ugentlige nyhedsbrev.
- CNet tilbyder en stribe
forskellige nyhedsbreve.
Det gennemgående tema er nettet og computeren og ikke specifikt
journalistikken, men man kan alligevel finde mange nyheder fra
journalistikkens og mediernes verden hos CNet. Links findes her.
- Columbia Journalism Review er
et fyrtårn i amerikansk journalistik. På forsiden
(højre spalte) kan man
skrive sig på maillisten.
- Cyberjournalist.net
er et
netsted (og en blog) med et tilknyttet nyhedsbrev fra
redaktøren, Jonathan Dube, digital-chef på CBC News. Det
udgives i samarbejde med the Online News Association. Man tilmelder sig
det ugentlige nyhedsbrev her.
- DMeurope tilbyder
både et dagligt og et ugentligt nyhedsbrev (tilmelding på
forsiden) om det digitale mediemarked i Europa. Tjenesten er oprettet
marts 2004 og ejes
af DME Ltd. Hjemstedet er Bruxelles, og dens redaktør er Carla
Moore.
- E-Media Tidbits er
en
daglig blog om online-journalistik fra
Poynter Institute i Florida. Redaktør er Amy Gahran. En flok
fagfolk
spredt over kloden, men med vægten på USA, giver i den
daglige godbid nogle hurtige henvisninger til nyt inden for
online-media. Man kan abonnere på Tidbits her.
- Organisationen Freedom
House har i 2008 oprettet et nyt nyhedsbrev Internet Freedom News
Alert, hvor abonnenter med
nogle dages mellemrum bliver opdateret på begivenheder om
frihed/censur på nettet og om myndighedernes håndtering af
ytringsfriheden. Man tilmelder sig her.
- FreePint er
måske verdens største netværk af folk, der
beskæftiger sig med information på nettet. Siden
oprettelsen i
Storbritannien 1997 har FreePint udviklet sig til et globalt
netværk med over 70.000 medlemmer organiseret i mange
undergrupper. Der udsendes et solidt nyhedsbrev to gange om
måneden, tilmelding her.
- The Institute for
Interactive Journalism, Maryland, udsender sit nyhedsbrev J-Flash et par gange
om måneden.
- Journalism.co.uk
redigeres og udgives af John Thompson fra Mousetrap Media Ltd. Man kan
tilmelde sig nyhedsbrevet på forsiden.
- MediaChannels globale
netværk med over 1.000 tilknyttede
medier, medieorganisationer mv sikrer stedet et godt fundament til sin
løbende informering om mediesituationen verden over. Der kan her vælges mellem
flere forskellige nyhedsbreve.
- New Thinking
er navnet på et
ugentligt nyhedsbrev fra en af nettets erfarne 'content'-eksperter,
ireren Gerry McGovern.
Det er udkommet siden 1996. Man kan tilmelde sig på forsiden.
- NewsTrust er en
tjeneste, der prøver at 'ranke' journalistik efter kvalitet.
Stedet startede nov 06. Efter at have
registreret sig kan man abonnere på et dagligt eller et ugentligt
nyhedsbrev.
- Jakob Nielsens Alertbox
er et nyhedsbrev, der udkommer hver 14. dag fra den kendte
dansk-amerikanske
brugervenligheds-ekspert.
- paidContent er et
prisbelønnet nyhedssted oprettet af Rafat Ali om
økonomien for netindhold. Man tilmelder sig det daglige
nyhedsbrev her.
- Scout Report
udsender et
ugentligt nyhedsbrev med en grundig,
tjekket
oversigt over ny databaser og andet researchmateriale på nettet
egnet for bl.a. journalister. Det er en af nettets ældste og mest
velanskrevne tjenester. Det udsendes fra the Department of Computer
Sciences på the University of Wisconsin-Madison. Tilmelding her.
- Search Engine Land er
oprettet i 2006 af Danny Sullivan (tidligere Search Engine Watch) og
tilbyder både et dagligt og et månedligt nyhedsbrev.
- Search
Engine Watch har tre
slags nyhedsbreve, både et dagligt, ugentligt og et
månedligt.
- Steve Outings klumme Stop
the Presses i bladet Editor & Publisher udkommer hver
måned, og her
tilmelder man sig hans nyhedsbrev.
- The Digital Journalist
udkommer månedligt, og man kan blive adviseret via mailisten.
Bemærk:
Vi prøver at linke præcist. Men konsekvensen kan af og til
være, at brugerne møder et dødt link, fordi stoffet
siden er blevet flyttet til en ny plads på netstedet. Så
må I prøve at lede lidt på stedet.
|
 |
|
|
|
 |