Arkiv

Det er muligt at afgrænse en søgning i Google til eJour-stoffet:

Hvis man ved, hvilket nummer af eJour man vil se nærmere på, kan man også klikke på et link nedenfor.

Strammede nettet om Bagger
I dag sætter eJour navn på modtageren af årets pris til god netjournalistik. Redaktionen uddeler prisen for sjette gang, og i år går den til den bloggende journalist Dorte Toft for en exceptionelt god netjournalistik op til anholdelsen af IT Factorys Stein Bagger. Læs i eJour om redaktionens begrundelse, portrættet af vinderen, oplistningen af de i alt 14 kandidater og vores belysning af de juridiske forhold i blog-journalistik. Desuden fortæller nummeret om medier på YouTube (hvor er I danskere?), om den første vægavis på Facebook, om udenlandske netsteder med speciale i fejlfinding hos medier, og vi har en gruppe artkler om, hvordan danske journalister tager let på citatskik og kollegers ophavsret.
Nr 80, 2. februar 2009

Det nyeste nye
De har ikke så meget på, men de er hurtige. Nyhederne flyder i stride strømme på nettet, hvor succes efterhånden måles med trafiktal. Men tempoet udfordrer journalistikken, og medierne har aldrig haft mere brug for en gatekeeper end nu. Lidt mere tanke på brugervenlighed ville heller ikke være af vejen. Vi ser også på de billigere video-kameraers betydning for medierne, på de mange veje til at afkorte et link og alligevel lande det rette sted, vi anmelder en bog om tv-mediet i den digitale tidsalder, kigger på den skindøde blog, bebuder et gratis, dansk web 2.0-leksikon, og ja, så har vi fået de første, spændende forslag til årets eJour pris.
Nr 79, 2. december 2008

Rammer
Mens vi i sidste måned fokuserede på selve journalistikkens mange variationer på nettet, ser vi denne gang på, hvad vi kan kalde udenoms-værkerne. Altså de rammer, der skal hjælpe stoffet med at ramme plet hos netbrugerne takket være et klarsynet design, med CMS-systemer til understøttelse af netredaktioners arbejde, med en ny prioritering af forsidens nyheder, ja med noget så simpelt (men oftest fraværende, viser en eJour-undersøgelse) som et link til kilderne. Inden for net-tv er der nærmest video-krig om de rammer, som formaterne udgør. Endelig er vi på en sidste tur omkring USAs digitale valgkamp, og vi opfordrer medier til at rette synligt, omend ikke helt så synligt som Pressenævnet ønsker.
Nr 78, 3. november 2008

Journalistik kan føre til alt
- hvis bare man udvikler den i tide. I eJours tema denne gang ser vi på skæve medier, kantede platforme, tjenester med afsæt i journalistikken og efterfølgende frigørelse, vi har fundet journalister i ny former for medier, men også medier uden journalister og redigering, vi ser grænser blive brudt op, både fagligt og geografisk. Vi har med andre ord dækket et mediernes middagsbord med retter af udfordrende netsteder, der indbyder til nytænkning af journalistikkens plads i samfundet.
Nr 77, 1. oktober 2008

10 års googlerier
Google imperiet er bare en ydmyg søgemaskine, siger Mr Google i Danmark. Men koncernen har siden starten i september for 10 år siden udviklet sig til en af verdens magtfulde koncerner og påvirker i dag voldsomt journalistik og medier på nettet. eJour markerer 10-året med dette temanummer, som fortæller om journalisters brug af en stribe gratis-tjenester. Vi har også snakket med Googles førstemand i Danmark og med de danske netmediers formand.
Nr 76, 1. september 2008

Post kortere
Så er det snart slut med nettets surfing, og vi skal have fat i postkort og brædtet til de rigtige surf-bølger. eJour ser derfor på rejsens og feriens værktøjer på nettet. Det kan være sociale ferie-netværk, netsteders journalistik om rejsen som stofområde, også den lange i august til Beijing, om autosvarets 824 fejl-mails og modsat om en nem lille tingest til de livsnødvendige kontakter med vennerne (og snart også breaking news). Vi gengiver norske forskeres skræmmende afdækning af arbejdsvilkårene i netmedier, fortæller om to ny svenske net-tv kanaler, om en spændende ny flash-produktion og skildrer dilemmaet i det digitale avisarkiv, når journalister eller kilder vil have arkivets historie skrevet om. Herefter holder eJour ferie og returnerer til september. God sommer!
Nr 75, 30. maj 2008

Nicher springer ud
Efter sidste måneds kortlægning af de store netavisers beskedne trafikvækst havde vi glædet os til at kunne vise anderledes positive kurver denne gang, da vi ser på de samme mediers knopskydning af nicher -- én beholder pr stofområde. Men at fem ud af i alt 11 nicher har voksende trafik, kan vist næppe imponere mange. En ekspert tilråder dem at satse mere på kvalitet. Det bobler ellers med energi på nichemarkedet her i foråret, da bladene springer ud bl.a. i de nicher, hvor kvinderne sætter dagsordenen. Vi fortæller også om det væld af lokale nicher, som Nordjyske er ved at oprette for borgerjournalistikken, og vi blotlægger politikernes indiskutable forskelsbehandling af nettets nicher. Af andre emner har vi endnu en succeshistorie fra Odder, en kreativ kritik af mediers design, en historie om net-tv hvor vi med fordel kan skifte fra fjernbetjening til mus. Og så har danskerne fået et nyt nichemedie for de videbegærlige. Endelig er alt gået galt for debatten på dr.dk, fortalt i seks punkter.
Nr 74, 30. april 2008

Gyngerne og ...
De største danske aviser har svært ved at vinde på karusellerne, hvad de taber på gyngerne. Deres voksende problemer med papiravisens rutsjetur modsvares med andre ord ikke af en vækst for deres netaviser, som bare tilnærmelsesvis ligner den, kolleger i udlandet kan præstere. Det viser en undersøgelse foretaget af eJour. Vi beskæftiger os også med politiets fodslæberi over for åben mashup, vi siger aprilsnar på nettet, og vi fastslår, hvem der i dag har vundet amerikanernes digitale præsident-valgkamp. Blandt andre emner har vi set på journalistrollen under forandring og på netmediernes manglende brug af tegnere (altså undtagen ham dér, du ved nok).
Nr 73, 31. marts 2008

A æ å æ ø u i æ å
(Jeg er på øen ude i åen)
Talesproget er på vej ind i de skrevne medier, hvor digitaliseringen til gengæld truer med at afkorte vores alfabet med tre bogstaver. Det har betydning for en række avistitler på nettet. Vi har altså sat sproget på dagsordenen denne gang, da vi også tester nettets oversætter-maskiner, giver tips om gode sprogsteder på nettet, fortæller om journalistikken i Norges sprogstrid, om millionregningen til Ekstra Bladet for en artikelserie på engelsk og om stærk kritik af DRs streaming. Og nå ja, så afslører vi 'Morten-mafiaen' i Nyhedsavisen.
Nr 72, 3. marts 2008

1 2 3 4 ..... 27
Årets vinder af eJour prisen er 1234.tv2.dk, fundet i et usædvanlig stort felt med 27 emner. Hermed honorerer eJour et talentfuldt netsted, der afprøver den ny form for journalistik, der er skabt sammen med stedets brugere. Vi bringer en del stof om prisvinderen og nettets ny genrer, ligesom vi har en profil af samtlige 27 kandidater. Men vi byder også på en oversigt over mediernes spæde opdukken i Facebook, vi har lavet en guide med en lang liste over mashup-steder til journalistik med Google Maps, vi anmelder en ny bog om -- dovne -- netaviser, vi lytter til lyd på netavisen, og vi fortæller om justitsministerens forsøg på at stramme netmaskerne.
Nr 71, 31. januar 2008

Find og vind
Danske netaviser er ved at opbløde deres lidt knibske holdning til søgemaskinerne og begynder at dukke op i Googles søgeresultater. Men et er at give adgang, næste skridt er at blive bedre til at præsentere stoffet, så søgemaskiner kan finde det. Vi har fået en fagmand til at give en stribe tips. Er der også risiko for at havne i den modsatte grøft, hvor medier i jagten på trafik lader 'søgevenligt' stof sende etikken på ferie (sex, porno, piger...)? Mens Google-søgemaskinen er en pengemaskine, er der dømt økonomisk nedtur for dens norske lillebror Sesam. Blandt det øvrige stof afslører en eJour-undersøgelse, at de fleste netmedier skjuler journalisters emailadresser. Og vind? ja, foreløbig har vi oplistet 12 kandidater til at vinde årets eJour pris; vi er åbne for endnu flere forslag. På gensyn til februar.
Nr 70, 30. november 2007

Nyt om nyheder
Når eJour fokuserer på nyheder denne gang, gør vi det vel vidende om de mange holdninger til, hvad der er op og ned i nyhedsbilledet. Men om én ting er der enighed: alle nyhedssteders moder er BBC. Vi ser på, hvad det sted gør så godt, at en eJour undersøgelse placerer BBC på en piedestal højt hævet over alle andre bud fra den front. Men man kan jo nyhedsdækkes via brikker fra mange kilder, aggregatorer, og de muligheder er vi også ind over. Eller hvad med brugergenererede nyheder, den nyeste dreng i klassen fra TV 2 til brugernes video, fotos og tekst. Odder viser som en af de første kommuner i Norden, hvordan vi live kan følge nyhederne fra rådhuset ved den hjemlige computer. Apropos live nyheder, så har vi et godt tip til netmedier med vilje til nytænkning. Og til valgkampens politikere: nettet er altså ikke en lygtepæl!
Nr 69, 1. november 2007

En køn affære
De to køn bruger nettet lige meget, men så hører lighederne også op. eJour har fået kortlagt de to køns digitale adfærd, og der er STORE forskelle. Der er heller ikke lige mange kvinder og mænd, når vi tæller uddannelsespladser på DJH, medlemmer i Dansk Journalistforbund eller hjørnekontorernes beboere. Hvorfor? -- en stribe kloge kvinder og mænd tilbyder svar. eJour er med andre ord ret fokuseret på sex og køn denne gang, men vi prissætter også justitsministerens terrorbekæmpelse (100 kr pr bolig pr uge). Og vi har haft en medarbejder i Chicago til en snak med selveste Mr Mashup (hvis du ved, hvad det er, er du sikkert en mand :-)
Nr 68, 1. oktober 2007

Brugere i brug
Halvdelen af de danske dagblades netudgaver er i fuld gang med at kunne tilbyde brugere i alle aldre interessante tovejs-tjenester som blogs og kommentar-adgang, RSS feeds, mobil-stof mv. Det viser en eJour-undersøgelse af samtlige danske dagblade. Sammenlignet med USA halter vi bagefter -- men ikke på alle områder. Norske aviser derimod er hestehoveder foran alle andre, og det har vi et par artikler om. Desuden sætter artikler ord på moderne begreber som network og mashup, og vi belyser den eviggyldige troværdighed.
Nr 67, 30. august 2007

Aviser med net-tv
Vores hjemlige netaviser er i fuld gang med at bygge små tv-stationer på nettet. Net-tv er nyeste trend på redaktionerne, som eksperimenterer på livet løs med kameraerne, mens mediernes regnedrenge spekulerer sig gråhårede over, hvordan de skaffer indtægter via net-tv. På samme tid bobler ny net-udbydere frem, så vi på tværs af landegrænser kan se både broad- og narrowcast tv.
Nr 66, 27. juni 2007

Man tager - en knappenål
Redaktionen har været i gang med knappenålene og vejleder om, hvordan journalister kan indgå i tæt samspil med landkort og 'mashup' såkaldt geo-journalistik. Vi fortæller om de første geo-eksempler herhjemme og har også en bunke fra udlandet. Andre emner: DR er på vej med 40 ekspert-bloggere. En af Danmarks kyndigste podcastere gør status over det særlige on-demand-medie. Vi er også på studietur i de sociale netværk, fortæller (trist til mode) om journalisters debatkultur, om magasiner kloden rundt og om netavis-design i Norden.
Nr 65, 31. maj 2007

Det lokale liv
Der må da være en nybygger-stemning og iver efter at lære nyt derude i de 98 ny, stærke kommuner? Men nej, hvad angår kommunikationen, så går den stadig kun én vej, TIL borgerne, og få kommuner har gjort trafikken til en tovejs dialog MED borgerne. Heldigvis kan enkelte politikere fortælle gode erfaringer med at blogge. Mange kommuner har fået ny adresser på nettet, så eJour har lavet en ajourført liste over de 98 kommuners og fem regioners netadresser. På et andet område bobler det lokalt: uforstyrret af besparelserne er DR i fuld gang med at opbygge 98 ny nyhedsmedier, der snart kan udfordre de eksisterende nyhedsmedier i kommunerne. Blandt eJours øvrige emner er Joost nettv, en journalists ønskeseddel til sin journalistskole, fotoets eksplosive udvikling, karikaturtegninger og modtræk mod tumber i blogs.
Nr 64, 1. maj 2007

Jagten på trafik
Måleenheden for netmediers succes hedder UB i dag. Medierne har kastet sig ud i en mudret kamp for at drive tallet på Unikke Besøg i vejret. Hvor godt anstrengelserne lykkes, kan aflæses på bundlinjen, for UB udløser annonceindtægter. eJour ser denne gang på selve besøgstallene og deres bagvedliggende fortællinger om kreative partneraftaler og såkaldte søgeoptimeringer. Vi går også bag tallene for Nordens suveræne etter i nyhedsmediernes trafikræs og fortæller om en håndfuld ny netmedier af vekslende størrelse.
Nr 63, 30. marts 2007

Det andet liv
Vores hjemlige univers må jo ikke være spændende nok, siden henved 4 mio mennesker har taget hul på et Second Life. Eller hvad driver dem? Både danske og udenlandske medier er begyndt at stikke hovederne nysgerrigt indenfor i den ny 3D-platform, og nogle af dem har et par eJour-medarbejdere snakket med denne gang. Journalister får også gode råd om, hvordan vi bliver bedre til den del af vores liv, der kan have gavn af effektiv netværking. Vi har nyt om bloggere og om netaviser, ligesom vi giver den aktuelle retssag i Paris om Muhammed-tegningerne en drejning og kan fortælle, at JP-tegningerne har indbragt 320.000 kr til en ny bladtegner-pris.
Nr 62, 2. marts 2007

Et Prisværdigt Netsted
Årets vinder af eJour prisen er den ny erhvervsportal Epn (Erhverv på nettet). Epn får prisen, fordi den demonstrativt praktiserer en tro på journalistens og mediets vedvarende forpligtelse til at redigere og filtrere nyhedsstrømmen for derpå at servere resultatet til netbrugerne sagligt i en løbende opdatering og uden tekniske dikkedarer. Epns journalister skærer stoffet til efter et præcist, veldefineret koncept for portalens målgruppe af erhvervsfolk og med generøse gigabytes stillet til rådighed af moderorganet Jyllands-Posten. Og det sker vel at mærke som et frit og gratis tilbud til os alle.
Nr 61, 1. februar 2007

Cool og cash
I takt med vores stigende velstand vokser interessen for aktier, erhverv og anden business. Den udvikling skaber bølgegang på nettet, hvor biz-medier nu crawler muskuløst derudaf, og eJour har grebet padlen for at undersøge fænomenet. Vi ser også på Google News i Norden og på, hvordan nyhedsmedier kan få fordel af søge-mastodonten. Vi giver desuden tips til, hvordan man gratis kan få fingre i kostbare opslagsværker. Se også læsernes første forslag til eJour prisen. I næste nr til februar afslører vi årets vinder.
Nr 60, 30. november 2006

Tro og ballade
Troen har bredt sig fra kirken og det indre lønkammer til cyberspace. Tro og religion af alskens modeller 'brander' sig adræt på nettet, hvor vi i dag finder cyberkirker, webpastorer, ukristelige debatter og anden sekterisk ufred, men også Bibelen og Koranen side om side til fællesreligiøs fordybelse. Troen på nettet rummer både gode job- og research-muligheder for journalister. Det handler eJour om denne gang, da vi også skriver om netudbydernes ny dørvogter-kasket, om net-tv med genbrug af stof, om et par redaktører der får Medieansvarsloven op i Folketinget og meget mere, men især om at vi nu igen skyder konkurrencen om årets eJour pris i gang og spændt imødeser jeres forslag.
Nr 59, 1. november 2006

Prof'ere blogger
Bloggen i Danmark er ved at blive voksen. Der skal nok være nogen, som kun ser bloggeriet som varm luft. Men blogosfæren har udviklet sig til langt mere end et privatlivets udstillingsvindue, og herhjemme begynder de første testere i professionel blog-kommunikation i år at skille sig ud fra mængden. Virksomhedsledere, redaktører og medarbejdere af enhver art afprøver bloggens direkte netdialog med kunder og brugere. eJour er taget på rundtur i den professionelle blogosfære for at se, hvor netjournalistikken selv tager bloggen i brug, og hvor vi som læsere kan inspireres og drage nytte af den.
Nr 58, 2. oktober 2006

Nu rykker netaviserne
De danske dagblade har ikke bare travlt med at trykke gratisaviser til gadens overfyldte papircontainer. På det papirfri internet opruster deres netaviser også, og her peger kurverne opad, uanset om vi måler trafik, økonomi eller antal ansatte. Det viser eJours rundspørge til de 10 største netaviser. eJour fortæller også om Nyhedsavisens varslede brag af en netavis. Vi viser desuden vej til ny tilbud, hvor alle nyhederne er samlet på ét sted. Og til et tilbud, aviserne omgående har blokeret: den gratis adgang til e-avisen via biblioteket. Foruden stof om det svenske valg og om en ny nordisk netordbog.
Nr 57, 30. august 2006

Kort og godt
eJours sidste nummer, inden badebukserne og vejkortet tager over, handler om -- kort. Men kort kan bruges til langt mere end at finde vej med. Vi kan finde informationer på nettet ved hjælp af kort. Journalister med mod på hovedspring i et hav af udfordringer kan også præsentere stoffet på ny, skæve måder takket være kort-teknikken. Og de fremmeste har forladt mediernes gamle envejs-tænkning og begynder at udvikle tjenester med brugerne som viden-leverandører. Vi har masser af tips og eksempler herom. Desuden beretter vi bl.a. om den aktuelle netjournalistik i Grønland og på Færøerne, og vi åbner døren til en dynamisk DR-fremtid på nettet efter politikernes medieforlig. På gensyn til september.
Nr 56, 28. juni 2006

Fotoet fortæller
Fotoet har udviklet sig fra en fortid som et beskedent tilbehør til tekstjournalistikken hen imod en selvstændig fortælleform, fostret af fotojournalistikken, og er nu ved at sætte sig overbevisende spor på internettet. Både herhjemme og ude i verden. Det handler eJour om denne gang, og da vi drejer som en anden vejrhane efter tidens trends, har vi også nyt om bl.a. podcasts og om blogs i DR, og vi søsætter endnu en af eJours populære lister, denne gang med navne på mediernes redaktører.
Nr 55, 1. juni 2006

Brugermagt
Vi får snart hver eneste måned tilbud om ny måder at skrue den personlige nyhedsforsyning sammen på. Seneste interessante bud er 'samlestedet', der minder om nørdernes historisk berømte Slashdot, men dækker langt bredere interesser, og hvor inputtet kan komme fra både nyhedsbureauer og fra brugernes udveksling og prioritering af tips og links i dynamiske communities. Med andre ord: nyhedssteder med mange om bord tager magten fra de klassiske mediers redigerende stab. På menuen denne gang har vi også nyt om forskning i danske netaviser, en reminder på pressefrihedens dag, vi fortæller et par danske succes-historier om en nyhedstjeneste og et debatsted, og vi ser på juraen bag de nordiske landes uens håndtering af Muhammed-tegningerne.
Nr 54, 2. maj 2006

Medieforlig
Om kort tid indleder politikerne de forhandlinger, der skal afsløre, om vi får et tandløst eller et modigt medieforlig til at udstikke retningslinjerne for internettets public service de næste fire år. Forligets hovedrolle er tildelt radio og tv, men "internet og lign." har sneget sig ind i lovteksten. Så nu afventer vi spændt, om politikerne flytter nettet opad på rollelisten. Mange netbrugere er også urolige for, om politikerne vil have dem til at betale licens på nettet. Vi ser desuden på konkurrencen mellem private og offentlige spillere og på uklarheden om public service-begrebet. Den skelsættende dom fornylig om dybe links bliver endevendt af førende it-ekspert, og endelig byder nummeret på stof om både pod- og vodcasting.
Nr 53, 3. april 2006

Ophavsret
eJour dokumenterer, at mindst 143 aviser i 56 lande har gengivet Jyllands-Postens tegninger af profeten. De er naturligvis beskyttede af ophavsretten, så hvis alle betaler, som de skal, kan danske bladtegnere se frem til en formue til en ny hæderspris. Vi har også andet stof om ophavsret i dette nr, bl.a. om den ny licensmodel Creative Commons, der inspirerer BBC til at lægge enorme arkiver ud til fri rådighed på nettet.
Nr 52, 28. februar 2006

Pris til Flix
eJour prisen går i år til netstedet Flix. Dermed har vi i redaktionsgruppen valgt at honorere en god ide båret af en ildsjæl, der tror på samarbejdet mellem amatøren og det professionelle menneske. Netstedet har anslået de første toner til en endnu ikke fuldt udfoldet ide og får prisen, fordi Flix har turdet. For modet og for ideen. Flix er første repræsentant i Norden for den type netmedie, der gør brug af 'citizen journalism' (borgerjournalistik), og netstedets stærkt stigende kurver på alle andre områder end de økonomiske - trafik, brugeraktivitet - pibler sit signal om forår og frodighed i nettets medieudvikling.
Vi har også andre emner på dagsordenen i dette nr. I to artikler ser vi på netaviser og deres oplagskontrol, og i 13 (!) artikler fortæller vi om erfaringer med eJour-skriveriet, da eJour nu runder de fem år.
Nr 51, 1. februar 2006

De gemte ord
Redaktionen har denne gang sat sig for at opstøve og beskrive det skyggeliv, der udfolder sig mellem koder og metatags på browserens 'bagside'. Her gemmer sig en masse funktioner formet i strimler af ord, vi brugere ikke fatter spor af, men hvis resultater vi har stor nytte af, fx RSS-feeds og podcasts. Det er som at tage et par særlige briller på. Samme kodeord staver til Web 2.0 i et signalement af nettets næste generation. Vi har også andre mere kontante emner på dagsordenen denne gang, bl.a. en oversigt over nettets leksika i Skandinavien, og vi vurderer en ny søgemaskine-krig i Norge.
Nr 50, 1. december 2005

Netværk
Netværking eller networking er andet og mere end et gennemsuttet modeord. Der er faktisk mening med løjerne, når vi inklinerer for kolleger, bekendte og venner og trækker tråde i internettets globale spindelvæv. Det ser eJour på i denne måneds tema. Vi fortæller om verdens største netværk, giver gode råd om at blive fundet, men skriver også om 'skurkenes' netværking. Blandt de øvrige emner er en artikel om et norsk dagblads enestående satsning på blogs/weblogs, og vi afdækker en upåagtet side af sagen om Jyllands-Postens Muhammed-tegninger.
Nr 49, 1. november 2005

Valg med kniv og blyant
Vi kan se frem til en blodig krig om taburetterne, når stemmekvæget 15. november gennes i valgboksene for at vælge de politikere, der indtager rådhusene efter den kommende kæmpe-fusion i kommunerne. Da bliver antallet af kommunalpolitikere halveret, og 271 kommuner og 14 amter svinder ind til kun 98 kommuner og fem regioner. Kampen om pladserne er netop fløjtet i gang. I dette eJour ser vi derfor bl.a. på den begyndende valgkamp i netmedierne, vi giver en præcis vurdering af de fem regioners netsteder og oplister de 98 kommuners hjemmesider.
Nr 48, 4. oktober 2005

Overvågning
Søndag 11. september er der gået fire år siden terrorangrebet i USA. Efterfølgende har terroren sat sin gruens markør på steder som Bali, Madrid og i sommer London og Sharm el Sheikh. I dens kølvand er fostret en profession af overvågere, der diskret snapper bidder af vores privatliv og ytringsfrihed‚ tilsyneladende billiget af både befolkning og politikere. eJour vender og drejer temaet overvågning denne gang, men vi beskæftiger os også med bl.a. læsbarheden på nettet, på tilbud om at oversætte tekster og giver tips om kildekritik.
Nr 47, 1.september 2005

Ferie
Er vi stadig koblet op, når vi kobler fra? Som optakt til ferien kan der stedvis hentes nyttig information på nettet. Men nu er det ved at være på tide, vi vender ryggen til arbejdet og holder fri. Alt andet er dødsens farligt for helbreddet, siger en ekspert i dette nr af eJour. Bemærk at vi blandt de øvrige nyheder har udvidet 'listighederne' med en podcast-liste til de lydinteresserede. Hermed ønsker vi god ferie med et på gensyn til september.
Nr 46, 30. juni 2005

Lydpotten
Med podcasting ser vi begyndelsen til en radikal omdefinering af radio-mediet. Fra at være en programsat udsendelse på en bestemt kanal på et bestemt tidspunkt bliver lyden nu pludselig en fil med sin egen tilværelse ude i cyberspace, hvor interesserede kan downloade den, abonnere på den, lytte til den når og hvor, det passer netbrugeren. Radio-mediet bliver dermed sprængt i småstykker for at genopstå i et digitalt lyd-format. I disse måneder eksperimenterer både store mediekoncerner og nørdede græsrødder heftigt med at udforske podcastingens potentiale. Det handler dette nr af eJour om.
Nr 45, 1. juni 2005

Forskning
Journalistens rolle bliver pauseklovnens, hvis vi ikke snart sadler om til det moderne netværkssamfund. Det mener en af de forskere, som eJour har snakket med i dette nr, da vi kaster lys på forskellig forskning om journalistikken og kommunikationen på nettet. Et af de kommende forskningsområder bliver gratisavisen Metro, verdens mest læste internationale avis, og her fortæller vi om Metros støjende ankomst til nettet, ledsaget som den er af retssager om avisens dybe links.
Nr 44, 3. maj 2005

HCA
"Duer ikke!" sagde alle Havskabningerne og holdt sig til Havkoens Mening for at have en Mening. Den lille Havfisk beholdt sin egen Tanke. "Den umaadelig lange, tynde Slange er maaskee den vidunderligste Fisk i Havet. Jeg har en Fornemmelse deraf."
"Den Vidunderligste!" sige vi Mennesker med, og sige det med Kjendskab og Forvisning.
Den store Søslange er det, omtalt længst forud i Sange og Sagn.
Den er født og baaren, sprungen ud fra Menneskets Snille og lagt paa Havets Bund, strækkende sig fra Østens Lande til Vestens Lande, bærende Budskab hurtig som Lysets Straale fra Solen til vor Jord. Den voxer, voxer i Magt og Udstrækning, voxer Aar for Aar, gjennem alle Have, Jorden rundt, under de stormende Vande og de glasklare Vande, hvor Skipperen seer ned, som seilede han gjennem den gjennemsigtige Luft, seer mylrende Fisk, et heelt Farvefyrværkeri.
Nr 43, 1. april 2005

Nettv
Journalistik på nettet kan have mange andre former end den rene html-tekst. Der skal stikkes lange ben i mediehavet for at blive bare nogenlunde forankret i fremtidens mediebillede. Hvad med fx at lave egen tv-station på nettet? Eller i det mindste et par videoklips? Måske som tilskuer på en af de mange platforme, som medier eksperimenterer med i disse år. Vi fortæller om nogle, langtfra problemfri, muligheder i dette nr, da vi også ser på en fynsk portal, på en konflikt for bloggere på arbejdspladser og et kartotek for en særlig befolkningsgruppe.
Nr 42, 1. marts 2005

Koldings pris
Kolding.dk har leveret et fornemt udtryk for, hvordan den offentlige verdens seriøse tyngde kan indgå i et vellykket partnerskab med journalististiske arbejdsmetoder og fagets generelle informationsforpligtelse. Netstedets overbevisende journalistik omkring fyrværkeri-branden i Seest udpeger de fem medarbejdere i Kolding Kommunes Kommunikationstjeneste til fortjenstfulde modtagere af årets eJour pris. Hermed fejrer vi eJours fire års fødselsdag, og det sker samtidig med et nummer, der selvfølgelig beskæftiger sig en del med vinderne i Kolding. Men vi når også omkring valgkampen på nettet, netsteders nyhedsbegreber, massemedier med RSS-feeds, interaktiviteten under katastrofen i Sydøstasien, og vi har bl.a. set nærmere på de ny danske e-aviser.
Nr 41, 1. februar 2005

8 000 000 000
Så mange sider er der at vælge mellem, når du skriver et ord i Googles søgefelt. Det betaler sig derfor at følge eJours tips til at blive set og fanget ind af robotterne hos verdens største søgemaskine. Størst, men også bedst? -- krigen er nu erklæret af de tre søgegiganter. Google kan blive en pengemaskine for flere end dens forgyldte aktionærer. Blandt eJours øvrige emner er en særpræget videndeling, vi finder i verdens største, brugerstyrede leksikon.
Nr 40, 1. december 2004

Hip hip hurra
I de kommende måneder skal der holdes 10 års fødselsdag rundt omkring i miljøet af danske netmedier. Først på banen er Ingeniørens netavis, næste år følger det første dagblads, Jyllands-Postens, fødselsdag på nettet, og så går det ellers slag i slag. Festmusikken bliver ikke uden mislyde. For nok kan eJour afsløre, at netavisernes 'oplag' er ved at overgå deres mødrene papirophav. Men den jagt præges ikke ligefrem af sprudlende innovative ideer og duelige indtægtskilder. Sats på interaktivitet og på ny ledertyper med online-erfaring, lyder nogle af dette nummers råd til medierne.
Nr 39, 2. november 2004

Vilde vover
Netjournalistik i geografisk besværlige områder er temaet denne gang med hovedvægten på forholdene for vores kolleger i Nordatlanten. Vi er også krydset ind over det tyndt befolkede Djursland, hvis forhold har provokeret græsrødder til at konstruere et trådløst system, der nu efterspørges over hele kloden. Med tilhørende netavis. Og vi giver tips til, hvordan man kobler sig på nettet, uanset om reportagerejsen går til Mongoliet eller Chile. Plus meget mere.
Nr 38, 1. oktober 2004

RSS-feeds
New York Times har 29 feeds, DR har 8, Berlingske har 0. Nogle danske medier slår syv kors for sig og hvisler Newsbooster, andre publicerer på livet løs, mens unge programmør-hvalpe eksperimenterer med uautoriserede feeds. Hvorfor kan dette ny publiceringsværktøj i den grad få sindene i kog? Det får du en masse at vide om i eJour. Sagt kort er RSS en teknik til at få nyhederne til at troppe op på din egen computerskærm, uden at du rører en finger. Gratis.
Nr 37, 1. september 2004

Bloggeri
Vi begynder at få spændende journalistik på krogen i blogosfæren, dvs det globale kommunikationshav med blogs/weblogs, der tidligere har været en ret privat, dagbogslignende affære, men er ved at blive adopteret af professionelle skribenter med noget på hjerte. Enhver kan blogge, og i dette sidste nr af eJour inden ferien ser vi bl. a. på, hvordan man kan komme i gang med at blogge, hvor de juridiske grænser befinder sig, vi peger på nogle interessante blogs, og en Washington Post-journalist opfordrer aviserne til at komme i gang med at blogge. God, tør sommer og på gensyn til september!
Nr 36, 1. juli 2004

Debat
Et debatforum er et populært sted på nettet. Udbyderen skaffer sig en masse trafik ved at lægge husrum til både de debattører, der pænt stiller sig i kø til en civiliseret udveksling af ideer, og til dem, der bruger stedet til test af fantasiens groveste slangudtryk. eJour kaster denne gang lys ind over debatemnet og fortæller bl.a., at det er såre enkelt at oprette et debatforum, men at sådan et forum også kalder på juridiske overvejelser.
Nr 35, 2. juni 2004

Royalt
eJour er som Leverandør Til Det Danske Folk for en gang skyld omdannet til Danmarks royale online-magasin. Derfor ser vi på en række kongehuses evne til at kommunikere digitalt og leder efter de gode, royale historier. Mary bliver præsenteret for sin ny familie, som den tager sig ud på nettet med både sine hvide og sorte får, vi snakker om de kulørte ugeblades net-prioritering, og vores 'mode-medarbejder' kan afsløre, at odds hos nettets bookmakere forudser lange ærmer i brudekjolen. Og så har vi endnu en gang udvidet vores samling af 'listigheder', denne gang handler det om kildekritik.
Nr 34, 4. maj 2004

Nicher
Ude langs den tordnende hurtige it-motorvej ligger et utal af nicher, der er sat i verden for at pleje deres egenart. eJour har denne gang besøgt nogle af dem, så vi byder på stof om kvinden, kirken, kommunen, kommercen (handel) og om norsk forskning. Sig ikke, at vi ikke kommer vidt omkring. Og som om det ikke var nok, har vor mand i Sverige også snakket med en forsker om netnyheder, vi er i retten med en bloggende dansk journalist, og vi introducerer en ny 'listighed'. Det er ganske vist.
Nr 33, 30. marts 2004

Penge
Danske medier med det ene ben på nettet er i disse måneder ved at erstatte den tilbagelænede kan-det-nytte attitude med en mere aggressiv vilje til at designe brugbare indtægtskilder hos netmedierne. Nu skal der tjenes penge på nettet, og medierne må til at træne kreativ ideudvikling. Også af større originalitet end de papiraviskopier, som dagbladene for tiden afprøver under navnet E-avis. Hvad med at lave medier frem for aviser?
Nr 32, 2. marts 2004

Altings pris
Online-magasinet om dansk politik Altinget blev oprettet få måneder før dotcom-boblens bristen i 2000. Men det er her skam endnu, dyre erfaringer rigere. Som leverandør af vedkommende journalistik skarpt skåret til magasinets niche på nettet og med en dybt professionel iværksætter for bordenden. Måske bedst af det hele: med sorte tal i regnskabet og netop ved at udvide redaktionen. Altinget er modtager af eJour prisen 2004.
Nr 31, 3. februar 2004

For læsere
79 pct læser ikke en tekst på nettet, men skanner den. Det fortalte en af Jakob Nielsens undersøgelser for nogle år siden. Lad os sige til de 79 pct: Smut bare! Kør sproglig fræs andre steder. eJour bliver nemlig skrevet for læsere. Det gælder ikke mindst denne gang, da temaet er ordene og sproget på nettet. Og apropos jul så husk at indsende dit forslag til en modtager af årets eJour pris.
Nr 30, 2. december 2003

Lys forude
Samtidig med at skovens træer mister bladene i denne tid, pibler det frem med lysegrønne livstegn fra dagbladenes netaviser. Artikler i dette nr af eJour beretter om, hvordan netmedier i Norden har vendt kurverne efter et par deprimerende år, og at økonomien nu begynder at gå fremad. På eJour slår vi ørerne ud i tillid til signalernes betydning som kreativ grobund for nyskabende netjournalistik og stifter en pris, eJour-prisen, som vi en gang om året vil tildele god netjournalistik.
Nr 29, 30. oktober 2003

Mails
Emails er ved at finde sin naturlige plads på mediernes redaktioner. Her hopper de nemt over skrankerne uden at møde de begrænsninger af medarbejdernes mailtrafik, som enkelte andre arbejdspladser har introduceret. Og hver gang et medie offentliggør en medarbejders email adresse, fjerner det også en sten i elfenbenstårnet. Folk får nem adgang til at kritisere og komme med gode råd, og den mulighed har de grebet i vidt omfang, fortæller medier i dette nr af eJour.
Nr 28, 1. oktober 2003

Hvorhen?
Fra nogle års naiv udviklingstro over en brutal it-bobles bristen til en nutid, da mange af os synes at lave hjulspind. Hvorhen nu, kolleger? Er der svar-signaler at indfange i online-journalistikken mange konkurrencer? Har en erfaren praktiker troværdige syner at dele med os? Eller er tiden inde til en eftertankens lytter i eJours filosofiske hjørne? Ja til det hele -- og ja til en fortsat udforskning af mulighederne for begavet journalistik derude i nettets spindelvæv.
Nr 27, 2. september 2003

Synlighed
Journalister i dag skal være synlige. Det er ikke nok med en byline i medierne eller en linje i Freelance Nøglen. Journalister skal med et moderne udtryk 'brande' sig. Det gælder både fastansatte journalister, som kan have nytte af at fremlægge kompetencer og erfaringer for fx kildekontakter. Og især er det væsentligt for freelancere, der skal gøre potentielle kunder opmærksom på, hvad de dur til. Men gør de det? På nettet? Ikke meget.
Nr 26, 27. juni 2003

I værk
Iværksættere er modige. De starter med vovemod og fortsætter med en teenagers gåpåmod, før de går nedenom og hjem. Hvis de da ikke er forsynet med 'ånden fra Mejlgade' og transformerer erfaringens mod til overlevelse.
Nr 25, 3. juni 2003

Blogs og RSS
Hvadbe'volapyk..? Ordene, der kunne lyde som mystiske koder på nettet, er navne på en slags ny medier. Med et par aktuelle og interessante net-fænomener giver eJour eksempler på et demokratiseret internet, mens vi haler i flagsnoren til Den internationale pressefriheds dag 3. maj.
nr 24, 1. maj 2003

Poesibog
Din yndlingsfarve? Din yndlingsblomst? Eller hvad er dit yndlings-netsted? eJours redaktion er en flok forskellige planter. Er det ikke afsløret før, så sker det med dette nr, da vi hver især plus vores faste månedlige Menings-gæst udpeger vores personlige højdespringer i en digital poesibog. Der bliver lagt brikker til personlige profiler. Hvem er drengerøven, den 'hellige', Ladyluck, nostalgikeren, tal-ekvilibristen, boligjægeren eller...?
Nr 23, 1. april 2003

Rammer
Rammer er ikke altid begrænsende. Mangel på struktur sluger tid i den journalistiske proces, mens rammerne hjælper både journalister og brugere til nemmere at navigere rundt og fastholde overblikket. Især det hierarkisk opbyggede medie støttes af rammer inden i rammer inden i... Så rammerne er temaet for eJour denne gang, men vi smutter også vanen tro uden for tema-indramningen med andre artikler.
Nr 22, 28. februar 2003

Kommunikation
Tænk dig at stå en sen aften på Rådhuspladsen og som kommunikationschef i kommunikationsbureauet Kommunikation skulle ringe på mobilen efter en taxi. Ja jeg ville begynde at gå, mens jeg kommunikerede. Hvorfor skal det hele være så svært. Selv ordene. Jeg må se at få programmeret den tast på computeren til at skrive k... automatisk. Næh, det er det, jeg altid har sagt. Nu ikke så megen snak; lad os bare se at få tingene gjort. Og det gør vi så. Kommunikerer.
Nr 21, 31. januar 2003

Billeder
Billeder kan så meget. Også meget mere end spæde forsøg på nettet har vist. eJour rører denne gang ved en flig af mulighederne. Billederne kan mere, end vi tror. Også vise andet end det, vi tror at se. Og de kan tages horisontalt. Eller uden fotograf. Fortælle selv eller sammen med andre instrumenter. De må bare ikke være ligegyldige. God jul til eJours læsere og på gensyn til februar
Nr 20, 3. december 2002

Fascination
Jeg har længtes mod brændende Byer
Og mod Menneskeracer på Flugt,
Mod Opbrud som ramte Alverden
Og et Jordskælv, som kaldtes Guds Tugt.
Nr 19, 1. november 2002

Politik
I dag myldrer politikerne til Borgen for at tage hul på det ny folketingsår. eJour benytter anledningen til at se på nettets voksende rolle i politik - fx i det netop overståede svenske valg - og i politikernes virtuelle verden. Vi får bud på danske politikeres top-nyhedssteder, giver tips til at kigge politikerne i kortene, ser på den politiske net-debats vilkår og har besøgt et politisk niche-sted. Men eJour har også været på surf i både Kina og USA og tegner en ny trekant for netnyheder mellem Danmark, Schweiz og Singapore.
Nr 18, 1. oktober 2002

Fjernarbejde
Så snart vi er på arbejde uden for de trygge kontorvægge, møder vi ny udfordringer, hvad enten vi er på fjernarbejde, distancearbejde, hjemmearbejdende eller giver det sjovere navne. eJour har denne gang samlet nogle erfaringer og synspunkter inden for det tema. Vi fortæller også om en vaskeægte net-succes i Colorado, om nettets ændring af det religiøse stof, om en ny jobtype som interaktiv net-vært, - og, jaeh de dybe links og pengene slipper vi heller ikke udenom.
Nr 17, 30. august 2002

Finanser
Fondsbørsens berømte 'kaglende kællinger' har fået konkurrence på finans-netsteders debatsteder, hvor bølgerne går højt med Finanstilsynet som lytter. En anden side af kællinger er moderinstinktet, som hos de klassiske medier risikerer at lægge sine kyllinger (online-medier) ihjel. Hvis nogen tror, redaktionen har fået hedeslag, så læs dette, hvor vi skam også har været nordpå, inden vi nu vil sætte feriekursen for at returnere afkølede til september.
Nr 16, 27. juni 2002

Det mobile internet
eJour har sammen med firmaet Login søsat en stor undersøgelse om de danske netmediers strategier og forventninger, og vi fortæller i dette nummer om de første resultater. Desuden har vi kigget over på den anden side af kloden for at fornemme, hvorfor det mobile internet er blevet så populært i Japan. Og kombinerer man de to faktorer, kan man så, som i Månedens Mening, frygte, at dagbladene først opdager den trådløse kommunikation, når den som lyntoget allerede har forladt perronen.
Nr 15, 31. maj 2002

Nyhedsbreve
Et nyhedsbrev er ikke bare et brev. Jo, det kan være den enkle besked fra en redaktør, som lige vil fortælle modtageren en interessant nyhed. Men det kan også være sit eget nyhedsmedie klædt i festskrud med brug af html-koder, farver, lyd, billeder og endda med annoncer. Og et nyhedsbrev kan være som et vedholdende insekt, der tirrer de store så meget, at de går i fogedretten. eJour har denne gang set på mailboksens nyhedsbreve og leverer en stribe råd til redaktører af nyhedsbreve, garneret med erfaringer og eksempler der rækker fra det lodret ulovlige til det enkelt velfungerende.
Nr 14, 1. maj 2002

L-y-y-y-t
Det begynder at rumle med lyd på nettet. Men lytter vi efter hos hjemlige online-aviser, hører vi - dyb tavshed. Dér eksperimenteres ikke med lyd på nettet. Selv om det kan gøres uden en krone på lommen. Nettets lyde er mest musik eller traditionel radio. Danskernes DR-favorit er da også den go'e, gamle Radioavisen. I andre dele af verden som Afghanistan høres nu en stribe mere eller mindre uafhængige netradioer. Blandt eJours mange andre emner er invitationen til en ny konkurrence efter, at eJour-brugere har fundet Ritt Bjerregaards 'dagbog' på nettet.
Nr 13, 3. april 2002

Guldet
Det var mod Aften; en Regnbue løftede sig hen over Valpladsen, den berørte Skovens Side og den dybe Mose. Der er sagt og gjemt i Folketro: hvor Regnbuen rører Jorden, ligger en Skat begravet, en Guldskat; ogsaa her laae en.
Nr 12, 1. marts 2002

Sporten
Sex og sport hævdes at være de to populæreste emner på internettet. Så vi har valgt at se nærmere på sporten denne gang. Den er international, den lever af tempo, resultater og dramaer med masser af lyd og billeder. Den er som skabt til nettet, men sportsverdenens aktører har tydeligvis ikke fundet sine ben på surfbrættet endnu. Hverken økonomisk eller i formidlingen.
Nr 11, 1. februar 2002

Julepakker
Efter valgets gaveorgie går vi nu ind i julemåneden og skal til at skrive til-og-fra-kort med anderledes nære navne end Rasmussen. I nissemandens sæk har eJour ikke lagt én stor tema-pakke men sirligt foldet mange mindre pakker. Her finder I både nyttige strømper og uventede blonder. Og med ønsket om en kærlig jul lover eJour-holdet at vende veloplagt tilbage med et nyt nummer til februar.
Nr 10 1. december 2001

Penge - valg - krig
eJour har taget en rundtur til de mange ny netsteder i Danmark og udlandet, som er begyndt at forlange betaling af brugerne. Her finder vi masser af kreative modeller -- til inspiration for de danske steder som netop nu vender pengepungen. Desuden ser vi på, hvordan netjournalistikken håndterer kommunalvalget i november. Blandt øvrige emner er mediernes dækning af krigen i Afghanistan, og eJour fortæller om, hvordan en afghansk dreng fuppede verdenspressen inklusive den danske.
Nr 9 1. november 2001

Digi-jobs
På nettet bliver der skabt mange ny former for journalistiske arbejdspladser i disse år. Steder der flytter grænser for, hvad nettet hidtil er brugt til i journalistik. eJour sætter lys på nogle af dem i dag og i kommende numre. Her ser vi på, hvordan journalister kan arbejde med intranettet, og vi fortæller om, hvordan de tre journalistuddannelser forbereder de studerende til The Digital Age. Desuden belyser vi den katastrofe-journalistik, der har udfoldet sig på nettet efter terroren i USA.
Nr 8 3. oktober 2001

Personalisering
Nettet er både verdens største massemedie og et stærkt individuelt forum. Her behøver vi ikke at følge hele TV-avisen eller købe hele avisen, når vi nu kun vil have sportsnyt. Netbrugere kan personalisere og dermed kassere professionelle nyhedsnæsers bedrevidende udvælgelse. Deri kan ligge et signal om, at klassiske online-massemedier er for meget masse og for lidt 'personaliseret', så brugerne i stedet går til snævre netsteder med grundig information for vidende brugere. Er den udvikling et problem -- måske endda et problem for demokratiet? Personalisering udfordrer nettets mediefolk, og i eJour får brugerne foruden meget andet indspark til den debat.
Nr 7 1. september 2001

F-e-r-i-e
Dagen nærmer sig, da den bærbare kyles ind i klædeskabets mørke til skistøvlerne. Ungerne spændes fast på bagsædet og bagagen på taget, og vi drager ud i verden uden netopkobling. Lige inden varmer eJour op til ferien med nogle hurtige emner, fnuglette som mælkebøttefrø... Tvind, net-ombudsmand, mediekonvergens, journalistik i digitale kommuner mm. Og eJour-holdet glæder sig så til at komme tilbage med næste nummer til september.
Nr 6 28. juni 2001

Sproget
Har vi brug for en gedebukkebensoverogundergeneralkrigskommandantsergent til at afgøre, hvad der er godt netsprog? eJour belyser nogle sproglige vinkler, idet det gode netsprog jo kan findes i både teksten og selve ordene, måden at bygge en side op på, måden vi linker på og i mange andre detaljer. Tro mod eJours endnu spinkle tradition skal vi ikke ramme pæle i jorden til en netsproglig grundlov. Snarere tilråde lidt plads til forskelligheden, så sproget selv bliver et spejl af nettets mangfoldighed.
Nr 5 2. juni 2001

Betalings-modeller
eJour beskæftiger sig med mange emner denne gang. Men som Troels Vinding skriver i en af artiklerne, kan netjournalister dårligt mødes uden straks at søsætte emnet 'Hvordan hulen tjener vi penge?' Så det ser eJour også på denne gang. Gratisfesten på nettet fortoner sig i disen, og gradvis dukker frem en stribe modeller til at få betalt indholdet. Vi fortæller om mange af dem, også langt ude over landegrænserne. Men selve score-modellen har vi næppe fundet; om end SMS nok var værd at give en ekstra overvejelse.
Nr 4 5. maj 2001

Grænser
Temaet i eJour er det grænseløse net, der med vilje blev skabt til ustyrlig kommunikation. Men i takt med nettets voksende betydning som seriøs motorvej for den globale samtale søger politikere at banke juridiske hegnspæle om nettet. Mest af alt er der måske behov for, at vi erkender vore egne indre grænser, hvis det uregerlige net skal overleve.
Nr 3 3. april 2001

Interaktivitet
Temaet i eJour er denne gang interaktivitet. Ordet udtrykker den kommunikation, der går begge veje, og som i stigende omfang tillader brugerne selv at tilpasse de informationer, de vil hente hjem fra nettet. Det er en tovejs-trafik, der stiller ny krav til journalister på nettet.
Nr 2 3. marts 2001

Mediekonvergensen
Flere artikler i eJour beskæftiger sig med mediekonvergensen, det tekniske udtryk for den sammensmeltning af flere medietyper, som vi ser begyndelsen til i disse år. Dagbladene vil ikke længere bare være papiraviser. Mange har allerede online-aviser, og næste erobring kan meget vel blive fjernsyn.
Nr 1 3. februar 2001