|
|
Dagblade vil også lave fjernsyn
|
Der eksperimenteres i de store bladhuse - Der forhandles til
flere sider om samarbejder eller alliancer - Der overvejes både
fjernsyn på de digitale sendemaster og til computerskærmen
- Men her og nu skal man jo heller ikke snakke over sig
Af Helle Nissen Kruuse, hnk@djh.dk
I de store danske bladhuse arbejder man intenst med de ny fjernsyns-muligheder,
som både de digitale sendemaster og Internet begynder at
aftegne, og der går næppe lang tid, før igangværende
forhandlinger giver resultater.
Det kan udledes af en række udtalelser fra en række
profiler i dansk presse, som jeg anmodede om at kommentere min
artikel »Ny
fjernsyns-aktører på skærmene«. Her
har jeg prøvet at trække nogle perspektiver op for
dagbladene som mulige aktører i en medieudvikling, der
er mere bredspektret end den rene papir-avis eller dens digitalkopi,
og som kunne demonstrere mediekonvergensen med dagblade som medspillere
i fjernsynsproduktion. Og det hvad enten produktionen sker til
fjernsynsskærmen via de kommende jordbaserede digitale sendemaster
eller udelukkende sker til computerskærmen takket være
nye højhastigheds-muligheder.
Jeg har indhentet kommentarer fra
Dagblads-formanden
Formanden for Danske Dagblades Forening, Per Lyngby, der også
er chefredaktør og adm. direktør på Nordjyske
Stiftstidende:
»Danske dagblade interesserer sig naturligt for udviklingen
af fjernsyn både via de digitale sendemaster og via Internet.
Vi er jo storleverandører af indholdet. Og medielovens
sprække i public service-begrebet er interessant, for dagbladene
er om nogen fornemme public service-leverandører.
Når man sidder med det guld, er det nærliggende
at tænke i en videreudnyttelse i andre medieformer. Vi skal
arbejde målrettet for at bringe dagbladenes kvaliteter med
over i de nye blandingsmedier og være åbne over for
nye muligheder, så dagbladene kan levere indhold i den form,
som brugerne har behov for.
Især de tre store - Berlingske, Politiken, Jyllands-Posten
- må være interesseret i at være med i de ny
blandingsmedier, og her tænker jeg på både sendemasterne
og nettet. Men jeg må også sige, at man skal have
respekt for opgaven. Den er særdeles omkostningstung. Det
er noget andet at levere lyd og billeder digitalt end at lave
en papiravis. Samtidig er dagbladene oppe imod stærke konkurrenter
- DR og TV2 -, der tilmed har offentlige penge at gøre
godt med.
Men jeg mener også, at dagbladene skal se sig selv som
andet og mere end rene underleverandører af indhold. Jeg
er overbevist om, at vi snart ser de tre store aviser og måske
også Børsen sprede deres medieaktiviteter og gå
ind i forpligtende samarbejder. Da vil det være klogt af
dem at knytte sig til folk med kompetencer på de ny områder.
For de kompetencer har dagbladene ikke selv.«
På de tre store dagblades chefkontorer får 'konkurrencesituationen'
ikke ligefrem talelysten til at sprudle. Men signalerne er ikke
til at tage fejl af. Hør selv:
Berlingske
I Det Berlingske Hus har man tidligere vist interesse for at
være med til at drive en landsrækkende radio. Koncernchef,
adm. direktør Joachim Malling oplyser nu, at man undersøger
udbudsmaterialet for at finde en løsning - en løsning
der skal indebære et fællesskab med andre. Og så
tilføjer han:
»Vi er også interesseret i andre ikke papirbårne
nyhedsmedier og kanaler i det hele taget. Både web-tv, web-radio
og andre elektroniske kanaler har vores interesse. Web-TV ser
vi som en helt naturlig udvikling af vore nuværende portaler,
og vi vil søge den tekniske produktion løst i et
direkte samarbejde eller partnerskab med eksisterende spillere
på produktionssiden.«
Jyllands-Posten
Chefredaktør Carsten Juste, Morgenavisen Jyllands-Posten:
»Vi har købt materiel og er for tiden i gang med
at uddanne vore folk for at videreudvikle JP-internetdelens allerede
eksisterende men beskedne lyd- og video-tilbud. Hvad det ender
med, aner vist ingen, men det er da en slags start på net-fjernsyn,
hvor vi stærkt håber på en snarlig udbygning
af bredbåndet.
Med hensyn til net-tv arbejder vi uden eksterne samarbejdspartnere.
De bliver derimod nødvendige, hvis vi også skal på
det digitale sendenet. Dette har vi imidlertid ikke aktuelle planer
om - med streg under ordet aktuelle.«
Politiken
Chefredaktør Tøger Seidenfaden, Politiken:
»Politiken overvejer alle muligheder, har kontakter med
stort set alle typer aktører, vil både selv tage
initiativer og indgår i, og har planer om at indgå
i, alliancer med andre.«
Børsen
Dagbladet Børsens ansvarhavende chefredaktør
Leif Beck Fallesen
»På fjernsynsområdet gælder det som
på andre områder, at vi satser på vores niche,
og det bliver vi ved med. Hverken i det analoge eller digitale
fjernsyn vil vi arbejde bredt - Danmark er også for lille
til et 24 timers erhvervs-tv. Men på den anden side er vi
parat til at levere et smalt niche-indhold til en bred fjernsynskanal.
Når det drejer sig om web-tv, arbejder vi i øjeblikket
med forskellige projekter på nettet. Vi er i samarbejde
med flere både danske og udenlandske parter, og der bliver
truffet konkrete beslutninger om få måneder. Mere
vil jeg ikke sige nu. Men det haster stærkt med at få
højere hastighed på nettet, og det er alene de tekniske
begrænsninger, der kan afholde os fra at gå mere offensivt
ud.«
Ritzau
Massemediernes fælles nyheds-leverandør Ritzau
har allerede i tre år høstet rige erfaringer ved
at producere lyd-indslag til radiostationer og Internet-kunder.
Så det er ikke overraskende, at redaktionschef Erik Fogtmann
siger til eJour, at man følger fjernsyns-udviklingen nøje,
og han tilføjer:
»Videoindslag til Internet kunne være en naturlig
forlængelse af vores lydproduktion. I givet fald sker det
som underleverandør og i samarbejde med vores ejere og
kunder - aviserne og de elektroniske medier.«
|