|
|
Kommuner på nettet ændrer lokaljournalistik
|
Når både kommuner og medier bliver digitale, får
det konsekvenser for journalistikken - Svensk forskningsprojekt
ser på forholdet mellem lokalmedier og kommunale hjemmesider
Af Helle Nissen Kruuse, hnk@djh.dk
Den daglige strøm af informationer mellem det lokale
dagblad og rådhuset udgør en af hovedvejene i det
lokale demokrati, og efterhånden som både medier og
kommuner bliver digitale, skulle man formode, at journalistikken
også ændrer sig radikalt. Det spørgsmål
er to svenske journalistik-forskere i gang med at undersøge.
Professor Håkan Hvitfelt og lektor Gunnar Nygren, Instituttet
for Journalistik, Medier og Kommunikation ved Stockholms Universitet,
står bag forskningsprojektet »Medierne i den digitale
kommune«, der undersøger IT-udviklingens rolle for
lokalmediernes rolle i det lokale demokrati. Detailstudier har
fokuseret på kommunerne Sundsvall, Bollnäs, Motala
og Huddinge (en forstad til Stockholm).
Forskerne har analyseret indholdet i både aviser, radio
og fjernsyn og på de kommunale hjemmesider i 1999-2000,
og arbejdet er siden fulgt op af samtaler med folkene på
både medierne og i kommunerne.
De offentliggør løbende deres delresultater,
og her forudser de store forandringer i både den journalistiske
reseach, publicering og også, hvad angår mediernes
'demokratiske funktion'.
Forskningsprojektet blev indledt 1. januar 1999 og slutter
1. juli 2001. Det er finansieret af Svenska Kommunförbundet,
svenskernes modstykke til den danske Kommunernes Landsforening.
Med projektets indgangs-spørgsmål har forskerne
taget afsæt i en konstatering af, at lokalaviser og lokale
radio-og tv-stationer i dag er de vigtigste kilder til borgernes
kommunal-information, og at medierne har en central rolle som
informationskilde, som undersøgere af magthavere og som
debatforum
Hvad sker der så, når kommuner fx kan springe medierne
over og gå direkte til borgerne med kommunal information?
Forskerne spurgte:
- Ændres journalisters arbejdsmetoder
- Ændres mediernes nyhedsvurdering, hvis kommunerne selv
overtager en del af mediernes informations-og debatfunktion?
- Ændres kommunernes relation til medierne, når
man ikke længere er afhængige af medierne for at
kunne nå ud med information til borgerne?
Projektet har fået sin
egen hjemmeside på nettet, og her kan læses de
foreløbigt offentliggjorte rapporter.
Kommuner kan komplettere medierne
I projektets rapport »Kommunale hjemmesider kompletterer
medierne« går forskerne tæt på de fire
kommuner Sundsvall, Bollnäs, Huddinge og Motala. Det konstateres,
at de kommunale hjemmesider næppe kan erstatte men derimod
kan komplettere de lokale medier. En svaghed i kommunal information
er, at den kommer sent i beslutningsprocessen, at den ofte er
svært tilgængelig, og at debatpladsen er meget lille.
Derimod kan kommunernes hjemmesider komplettere de lokale medier
ved at fungere som en informationskanal i nogle kommunale spørgsmål,
de giver læserne mulighed for at hente baggrund og supplerende
information, og de kan skabe kontaktveje direkte til embedsmænd
eller politikere.
Rapporten beskæftiger sig med to former for kommunikation
mellem borgere og kommunen - den vertikale og den horisontale.
I den vertikale type går kommunikationen oppefra og ned
til borgerne, og derefter med reaktioner nedefra og op igen til
magthaverne. De kommunale hjemmesider er domineret af den type.
Den horisontale er mere jævnbyrdig. Det er debatten,
som føres i et offentligt rum, hvor alle kan komme til
orde, og den rummer information, som udveksles inden en beslutning
for at give borgerne mulighed for at reagere. Den type kommunikation
er et særsyn på de kommunale hjemmesider.
I medierne derimod forekommer begge slags kommunikation. De
får plads på nyhedssider, ledersider og debatsider.
De journalistiske idealer stræber efter information på
et tidligt stadium for at understøtte borgernes deltagelse.
Få tjekker epost systematisk
Rapporten »Medborgerne, medierne og den digitale kommune«,
et forstudie til projektet, indeholdt et rundspørge til
23 kommunaljournalister på mindre og mellemstore dagblade
i 1999. Forskerne spurgte journalisterne bl.a. om digitaliseringens
konsekvenser for kommunal indsigt.
De fleste journalister mener ikke, at digitaliseringen påvirker
deres indsigt. Halvdelen mener, at digitaliseringen gør
det muligt at skaffe andre nyheder frem end tidligere, fx fordi
det er lettere at skaffe baggrundsmateruiale, statistik, navne
på kontaktpersoner, bedre overblik og bedre søgemuligheder
blandt de digitalt lagrede kommunale informationer.
Det viser sig, at kun et fåtal systematisk bruger den
kommunale epost (dvs tjekker posten mindst en gang om ugen). Kun
syv havde en fast arbejdsrutine, og 16 af de 23 journalister læser
overhovedet ikke eposten.
Forklaringen er ikke, at de svenske kommuner endnu ikke har
oprettet hjemmesider. Her er svenskerne længere fremme end
danske kommuner, og allerede i 1999 manglede kun 10 ud af i alt
289 svenske kommuner en hjemmeside med informationer til borgerne.
I Danmark havde 38 ud af de i alt 275 kommuner ikke en hjemmeside
på nettet ved indgangen til 2001. Det fortæller en
undersøgelse i bladet Danske Kommuner.
Når det gælder journalisternes digitale research,
bruger journalisterne først og fremmest avisens eget arkiv.
Andre kilder er centrale myndigheders hjemmesider og fuldtekst-databaser.
Kun syv ud af 23 bruger jævnligt kommunens hjemmeside.
Så journalisterne er vant til at bruge digitale kilder,
men det er ikke i første hånd de kommunale, der bruges.
Det kan skyldes en opfattelse af, at de kommunale hjemmesider
for sjældent rummer relevant stof (for få nyheder
og for megen kommunal PR), men måske også en vis konservatisme
og uvidenhed hos journalisterne.
Mange af aviserne findes også i net-versioner, og herom
hedder det, at aviserne offentliggør størstedelen
af deres nyhedsmateriale, mange har også nogen form for
interaktivitet i form af fx Ugens Spørgsmål eller
forskellige debatsider. Færre har søgbare arkiver,
der går mere end en enkelt uge tilbage i tiden.
Men netjournalistikken er endnu uudviklet:
»I de fleste tilfælde er det bare papiravisernes tekster,
som lægges ud. Endnu udnytter få aviser Internettets
muligheder for interaktivitet og fordybelse.«
I de redaktioner, der i længere tid har arbejdet med
digital journalistik, er der ingen tvivl om behovet for ny arbejdsformer.
Herom skriver rapporten:
»I disse ny redaktioner er alle slags elektroniske kilder
en naturlig del af arbejdet, researchen bliver vigtigere, og der
åbnes en dialog med læserne samtidig med, at meget
af det, der i dag forbliver hos journalisten, kan offentliggøres
som baggrundsmateriale i netversionen. Grænsen mellem kildemateriale
og det, der offentliggøres, bliver utydeligere, og læseren
får flere muligheder for fordybelse.«
Hos en del journalister møder man holdningen:
»Vi må skærpe faktaoplysningerne for troværdighedens
skyld og lave mere gennemarbejdede artikler. Den rene rapportering
viger for mere analyse. Læsernes behov for at få nyhederne
forklaret og sat ind i en sammenhæng vokser.«
Ny rolle for medierne?
Endelig tager forskerne fat om mediernes demokratiske rolle,
som den i Sverige blev defineret i en statslig presse-udredning
i 1972:
- medierne skal informere borgere og politikere
- medierne skal som almenhedens repræsentanter granske
magthavere
- medierne skal kommentere samfundsanliggender og
- medierne skal være et forum for debat om samfundsforhold
Forskerne spørger, om disse opgaver er ændret
i det digitale samfund, hvor borgerne hjemmefra selv kan gå
ind på kommunernes hjemmesider og hente informationer, kan
kontakte kommunalpolitikerne direkte, og kan deltage i meningsudveksling
direkte på nettet?
Hvor placerer medierne sig i alt det? Det er nok tvivlsomt,
om 70-ernes medieopgaver stadig er gyldige. For som forskerne
skriver:
- Mediernes monopol på nyhedsformidling er brudt. Borgerne
kan aktivt selv søge information i de kommunale kilder,
og kommunerne kan oprette en direkte informationskanal til borgerne
via nettet eller andre kommende elektroniske netværk.
- Medierne er ikke længere det eneste 'torv' for offentlig
debat, og der kan åbnes ny fora for debat om lokale emner,
både ved at kommunen selv åbner et debatforum, eller
ved at borgergrupper og aktionsgrupper anvender Internet med
hjemmesider, epostlister og gennem kontaktskabelse over nettet.
- Men behovet for mediernes granskning af de kommunale magthavere
står tilbage. Digitaliseringen risikerer at gøre
kommunerne mindre gennemsigtige, og det er ikke sandsynligt,
at kommunens egen webredaktør kan forestå denne
granskning.
»Medierne har fortsat en central rolle som informationskilde,
som et forum for politisk debat og som granskere af magthavere.
Kommunernes hjemmesider kan ganske vist komplettere medierne ved
at give aktuel information og tilbyde elektroniske debatfora.
Men tilbage står mediernes granskningsfunktion, siger Gunnar
Nygren til eJour. Derfor er åbenheden i den digitale kommune
et centralt spørgsmål, og mange journalister bekymres
over, at den elektroniske kommunikation gør kommunen mindre
gennemsigtig.«
|