Brugbare nyheder

Journalistikkens vinkel må skifte fra 'nice to know' til 'need to know'

Af Børge Kristensen, borge@inet.uni2.dk, der er medlem af eJours redaktionsgruppe

• Tiden kræver service, og Nettet kan give det
• Kriterier for news you can use
• News you can use i nyhedsjournalistikken

En af de store erkendelser, man uvægerligt når til som online-journalist, er, at de nyhedskriterier, vi journalister hidtil har arbejdet efter, ikke holder i læsernes verden. Logfiler og statistik giver os for første gang indblik i, hvad læserne rent faktisk læser.

Jeg er forsideredaktør på online-byguiden Alt om København (AOK), men jeg har fundet ud af, at mit arbejde ikke er særlig vigtigt. Det har ikke nogen stor betydning, hvad der står øverst på forsiden eller nederst - eller slet ikke står på forsiden. Læserne har på forhånd bestemt, at de vil læse om den Tom Hanks-film, der havde premiere for en uge siden - og hverken dagsaktuelle begivenheder eller bare bryster på forsiden kan få dem til at ændre mening.

Aktualiteten er for os journalister et afgørende kriterium. Det er det ikke for læserne. En stor Hollywood-film har typisk højst fem procent af sine læsere på premieredagen. 95 procent af læserne kommer på tidspunkter, hvor historien ikke har nogen relevans ifølge de journalistiske kriterier.

I virkeligheden er det logisk nok: Så længe en film går i biografen, bliver den set, og læserne har brug for at vide hvor og hvornår, den går. Det er den næste illusion, der ryger: De fleste læsere klikker sig ikke frem til omtalen af Cast Away for at læse artiklen men for at se listen med biografer og spilletider.

Brugerne af et website kommer online for at finde information, mere end de kommer for at blive orienteret eller underholdt. Det er rart at vide, at der en given fredag er premiere på en ny storfilm, men det bliver først nødvendigt at læse historien den aften, man skal i biffen.

Vi online-journalister må give læserne nyheder, de kan bruge til noget. På amerikansk hedder det "news you can use"; på dansk bruges det mindre smarte udtryk "servicejournalistik". Journalistikkens vinkel må skifte fra "nice to know" til "need to know", hvis vi skal holde fast i læserne, der ikke har den samme tilknytning til en online-avis (som i gennemsnit besøges to til fem gange om måneden), som han havde til sin papiravis (som dumpede ind ad brevsprækken 30 gange om måneden).

Tiden kræver service, og Nettet kan give det

News you can use er, som jeg ser det, ikke blot en genre, der vinder frem på grund af Internettet; behovet for servicejournalistik ligger i tiden. Hvorfor?

Læserne har mere travlt end tidligere. Vi arbejder over, bijobber, henter børn, har flere (eks-)familier. Vi lever i mange forskellige kulturer, er bevidste og vil derfor selv vælge. Vi ønsker at deltage ...

Information overload! Læserne har adgang til flere tusinde flere medier på Nettet, end de er vant til. De har 30 tv-kanaler, og postbudet læsser dagligt et kilo reklamer og gratisblade ind ad brevsprækken. De medier, der koncentrerer sig om de oplysninger, læseren har behov for, vil få succes.

Når det er sagt, skal det slås fast, at Internettet er det absolut bedste medie at dyrke genren i.

Forbrugerjournalistik er det næsten en hån mod læserne at lave på papir. Hvad skal jeg med testen af fem udvalgte supermarkedsoste, digitalkameraer eller barnevogne i lørdagsavisen? Avisen er blevet væk inden næste gang, jeg skal købe ost, jeg har allerede et digitalkamera - og nej tak, jeg skal ikke have nogen barnevogne i denne uge.

Naturligvis skal jeg have adgang til den sammenlignende test, når jeg har brug for den - altså på Nettet. Princippet kaldes for "news on demand". Og ikke nok med det: Testen skal være opdateret og give et komplet overblik.

Det nytter ikke, at skribenten har udvalgt fem varer i sin forbrugertest. Hvad med den vare, der er på tilbud i Aldi i denne uge? Det, nogen kalder »journalistisk vurdering« kalder jeg »journalistisk dovenskab«. Journalisten skal ikke vælge på mine vegne; jeg vil have det komplette billede, inden jeg træffer mit valg.

Den journalistiske udvælgelse er gjort til en dyd, men i virkeligheden er den bare en nødvendighed: Manglen på plads i avisen eller tid i tv-programmet har gjort det nødvendigt at opfinde en fortælleform til lejligheden. Der er ikke pladsmangel på Internettet. Endelig har vi journalister mulighed for at fortælle læserne hele historien!

En udfordring er så at få udryddet de gamle mediers rytme med deadlines og udgivelsestidspunkter. I netjournalistikken udgiver vi hele tiden, og en historie bliver aldrig færdig. Når et nyt digitalkamera kommer på markedet, skal testen opdateres. Mindst en gang hver halve år skal alle priserne tjekkes.

News you can use er ikke kun en netgenre. Den kendes også fra specialmagasiner om alt fra computere til personlig helse. Den svenske avis Aftonbladet har længe dyrket genren. Nyheden om en ny pensionslov bringes under overskriften »Sådan får du en tryggere fremtid«. Men Internettet er det ideelle medie for genren. Hvorfor er der kun én restaurantanmeldelse i avisen ... og hvorfor kun om fredagen? Svaret er pinligt banalt: Der var ikke plads.

Kriterier for news you can use

Hvilke kriterier gælder for servicejournalistikken?

• Læseren skal have det komplette billede (completeness).
• En gammel nyhed kan være lige så væsentlig som en ny nyhed.
• Prioriter nyhederne efter, hvad flest har brug for. Et medie er en servicevirksomhed. Du er læserens tjener, ikke deres smagsdommer.
• Læseren bør kunne browse sig frem til alle ikke-forældede historier.
• Læseren bør kunne søge sig frem til alle ikke-forældede historier.
• Historierne skal være tilgængelige hvor og hvornår, læseren har behov for dem, gerne i flere medier: på tryk, på web, på e-mail, via mobiltelefon osv.

Servicejournalistik kræver, at vi giver læseren flere konkrete svar end i traditionel journalistik. Det er ikke nok med ...

• Hvem?
• Hvad?
• Hvor?
• Hvornår?
• Hvorfor?

Læseren vil også vide:

• Hvordan?
• Hvor meget koster det?
• Hvad er konteksten?
• Hvordan kommer jeg derhen? Hvordan får jeg billet? Hvad er der i nærheden? Hvordan får jeg yderligere information (relaterede emner/produkter, links)?

At give læserne sammenhæng kan være mange ting. På AOK har vi en omtale af alle byens parker. Vi skriver om deres historie, kunstværker og specialiteter - men vi fortæller også, hvor man kan tisse. Det er news you can use!

Den mest kontroversielle del af servicejournalistikken er, at den ikke går af vejen for at integrere kommercielle funktioner. Hvis læseren har læst en boganmeldelse, er det en naturlig service, at han med ét klik kan købe bogen fra en online-butik. Denne transaktion er samtidig en indtægtskilde for mediet - med de etiske problemstillinger, det nu giver.

CNet's Cris Barr fastslog på en konference for online-journalister i USA:
»Don't apologize for offering e-commerce ... make it a 'feature' and make it incredibly useful and convenient for your site's users.«
(Chris Barr, CNet, ifølge Steve Outing: Internet Content Tips From the Pure-New-Media Crowd).

News you can use i nyhedsjournalistikken

Kan news you can use bruges som koncept for andre journalistiske emneområder end forbrug og kultur?

Ja, bestemt:

Når Hovedbanegården brænder, vil jeg gerne vide, hvordan jeg så kommer til Fyn. Og jeg vil godt have alle taxi-numre i København. Dette bør være en lige så naturlig del af historien, som hvorfor branden opstod. (Jeg er sådan set ligeglad - bare jeg kommer til Fyn!).

Når der er jordskælv i Indien, vil jeg gerne have et indtastningsfelt til mit kreditkortnummer, så jeg kan give penge til nødhjælpsarbejdet. (Hvis jeg først skal på posthuset, får jeg det aldrig gjort).

Når den halve verden bliver angrebet af ILOVEYOU-virus, vil jeg forfærdelig gerne have, at medierne fortæller mig, hvordan jeg kommer af med den igen. (Jeg er i den situation temmelig ligeglad med, hvordan den påvirker finansverdenen i Sydøstasien).

Når FDB pludselig vil tillade deres kassedamer at bære muslimske uniformer på arbejdet, vil jeg gerne have e-mail-adressen på beslutningstagerne, så jeg kan protestere mod at skulle konfronteres med ekstremistiske, religiøse budskaber, når jeg er henne og købe skummetmælk.

Med andre ord vil jeg som læser gerne have mulighed for at handle efter de nye forhold, der rapporteres. Forfatteren Crawford Kilian definerer i sin bog Writing for the Web principperne »a positive attitude« og »the you attitude« som udgangspunkt for al kommunikation på webbet:

»Even if your site is denouncing violations of human rights or the destruction of the environment, you must think your users can do something about those problems. So, when you present problems, suggested solutions should be close at hand: documents with important information, links to groups with political influence, or e-mail addresses of powerful people. Web writing should present facts and ideas in terms of the reader's advantage.«

Er news you can use overhovedet journalistik? Hvor blev den kritiske vinkel af? Hvor er konflikten?

Svaret er i mange tilfælde: udelukkende oppe i journalisternes hoveder. Læserne vil i fremtiden (læs: nutiden!) selv sammensætte de informationer, de modtager, ud fra deres egne behov. Hvis de journalistiske medier ikke kan levere varen, tja ... så går læserne andre steder hen.

Spørgsmålet er, om mange journalister vil takke nej til den kontinuerlige opgave med at tjekke priser på barnevogne og prøvesmage supermarkedsoste. I så fald er svaret lige så enkelt som med læserne: Hvis journalisterne ikke vil have de jobs, så er der andre, der vil.

For at vende tilbage til spørgsmålet: Er news you can use overhovedet journalistik?

Det mener jeg, det er: Vi journalister har altid påberåbt os at arbejde i læsernes tjeneste. Med Internettet har vi fået mulighed for at komme så tæt på læserne, at vi nu ved, hvordan de rent faktisk vil betjenes. Det er tid til at droppe den formynderiske Pravda-agtige holdning om, at de ikke bare 'skal have hvad de vil have, men også hvad de skal have'. Tjek dit websites logfil, så vil du se, at det alligevel er læserne, der bestemmer, hvad der er vigtigt!