|
Lokalmedier kan blive operatører for den offentlige
debat, mener svensk medieforsker, der har set på, hvordan
kommunale hjemmesider påvirker medierne
Af Helle Nissen Kruuse, hnk@djh.dk
Medierne har stadig en vigtig rolle at spille i lokalsamfundet.
I disse år bliver kommunerne ganske vist digitaliseret og
kan lægge en masse informationer på deres hjemmesider.
Dermed mister medierne deres monopollignende stilling, når
det drejer sig om formidling af informationer, granskninger og
politisk debat. Borgerne og politikerne kan komme uden om mediernes
filtre og knytte kontakter via Internet. Men endnu er de kommunale
netsteder for ringe til at udfylde den rolle. Og det giver medierne
en chance for at omdefinere og forstærke deres rolle i lokalsamfundet.
Den ny rolle er, set med en svensk medieforskers øjne,
som intet mindre end netværkssamfundets sammenbindende kraft.
Han ser medierne som det store offentlige rum, hvor folk mødes
på tværs af socialgrupper og generationer. Hvor de
seneste års individualiserede medieforbrugere tilbydes et
fællessted til information og debat. Og hvor borgernes fælles
referenceramme kan blive styrket.
Til grund for den 'vision' ligger den svenske medieforsker
Gunnar Nygrens respektindgydende indsats. Nygren, der er lektor
ved Instituttet for Journalistik, Medier og Kommunikation, Stockholms
Universitet, har netop sat sidste punktum for godt to års
arbejde med at analysere, hvilken betydning kommunal digitalisering,
herunder især kommunale hjemmesider, har for lokale mediers
rolle i det nære demokrati.
Dansk genkendelse
Udviklingen i Sverige ligner på stort set alle disse
områder den danske, så projektet er lærerigt
også for danske medier.
Nygren indledte projektet »Medierne i den digitale
kommune« i foråret 1999 sammen med professor i journalistik
ved JMK Håkan Hvitfelt. Det er støttet af Svenska
Kommunförbundet. Projektets tidligere stadier blev omtalt
i eJour nr 1 (Kommuner
på nettet ændrer lokaljournalistik).
Der er løbende publiceret fra projektet på dets
eget netsted,
og det nu afsluttede projekt er netop indleveret som en licentiatafhandling.
Dens sammenfattende kapitel kan downloades direkte fra netstedet,
og hele arbejdet bliver udgivet som en bog, der kan bestilles
fra JMK i Stockholm. Dens titel bliver »Medier och medborgare
i den digitala kommunen.«
Gunnar Nygren har været ude at arbejde i marken og har
undersøgt forholdene i fire meget forskelligartede kommuner
-- Mottala, Huddinge (en forstad til Stockholm), Bollnäs
og Sundsvall. Projektet har i princippet tre parter:
- medierne
- kommunalfolkene (politikere og ansatte)
- borgerne
Nygren vælger borgerens synsvinkel og spørger:
- Hvad får jeg som borger at vide gennem medierne om,
hvad der sker i kommunen?
- Og hvad kan jeg få at vide via nettet, fra kommunens
netsted?
Forandrede medier
Nygren ser de svenske mediers rolle i lyset af de senere års
udvikling, der svarer til de danske lokalmediernes hastige nedtælling.
Der er blevet færre lokale medier, mange lokalredaktioner
er nedlagt, og de elektroniske lokale og regionale medier beskæftiger
sig kun sporadisk med det helt nære samfund.
Også journalistikken er forandret. Den solide, løbende
dækning af det kommunale liv er skrumpet ind, så borgerne
får sværere ved at følge med i livet i kommunen.
Journalisterne har nedprioriteret det partipolitiske stof, og
i stedet er perspektivet flyttet mere over mod borgerne -- en
konfliktmodel à la 'vi mod dem' med de lokale medier som
offentlighedens repræsentanter over for kommunalpolitikerne.
Heroverfor står kommunernes egne initiativer med at kommunikere
direkte til og med borgerne via kommunale hjemmeside på
nettet.
Diskutable netsteder
Nok har alle kommuner oprettet hjemmesider og dermed bygget
'egne kanaler' ud til borgerne. Men Nygrens forskning er en sviende
kritik af sidernes kvalitet. Han peger på:
- De rummer megen information, men den er svært tilgængelig.
Ofte mangler underliggende informationer, så siderne bliver
nærmest værdiløse.
- Informationerne lægges ud sent i beslutningsprocessen
og ofte først, når der er truffet en afgørelse
- Netstederne giver meget beskeden plads til interaktivitet
og debat
Siderne afdækker en principiel konflikt mellem de politikere,
der støtter et 'deltager-demokrati', og det politiker-flertal,
der hellere anvender IT til støtte for det repræsentative
demokrati. De første vil have informationerne ud til folk,
inden beslutninger skal træffes, mens de andre mener, man
godt kan vente til efter afgørelsen.
Opgave som operatør
Nygren er ikke uenig i den definition af mediernes opgaver
i samfundet, som en statslig 'presse-udredning' fra 1972 formulerede.
Medierne skal tilbyde:
- Information -- orientering om hvad der sker i samfundet
- Granskning -- undersøgelse og kontrol af samfundets
magthavere
- Forum for debat -- både som et sted for debat og med
mediernes egne kommentarer til samfundsanliggender
Men prioriteringen af de tre ben er under udvikling i takt
med netværkssamfundets gennembrud. Gradvist nedbrydes mediernes
monopol, ny informationsveje skabes gennem fx Internet, og borgernes
medieforbrug individualiseres og splittes op på mange kanaler.
Den udvikling ændrer men reducerer ikke nødvendigvis
mediernes opgave i lokalsamfundet.
Nygren ser hovedopgaven for fremtidens medie mindre som formidler
af informationer og mere som et 'offentligt rum' for lokalsamfundet
og som brobygger over netværk og sociale kløfter.
Et rum til den offentlige debat mellem både politikere indbyrdes
og mellem borgere og politikere.
I sin konklusion henter Nygren et udtryk fra sociologen Manuel
Castells' netværkssamfund, hvis afgørende politiske,
økonomiske og kulturelle kontakter foregår i informationsbaserede
netværk -- forbundne men uden centrum. Dette netværkssamfunds
virkelige magthavere er 'växeloperatørerne', dvs dem
der opererer i skæringspunktet mellem et samfunds mange
netværk, forbinder dem og definerer deres vilkår.
Castells selv kalder operatørerne for 'the switchers'.
Det er opgaven som disse centrale operatører, Nygren
tildeler medierne i fremtidens lokalsamfund.
Men som Nygren slutter:
»Det kræver medier, der ser deres rolle i samfundet
som større end at opfylde deres ejeres økonomiske
forudsætninger. Som ikke er indrettet på specialgrupper
og nicher. Men i stedet søger at være det bredtfavnende
og fælles offentlige rum, som netværkssamfundet behøver.«
|