e J o u r
FORSIDE
KONTAKT OS
MAILLISTE
ARKIV

Om eJour

Tvind globaliserer journalistik

Imperiet udfordrer enhver journalist med mod på avanceret research, også på nettet hvor journalister skaber kontakter over hele kloden

Af Lars Roger Sørensen, larsroger@worldonline.dk

Journalist Lars Roger Sørensen er en af de journalister, der dybest og mest vedholdende har researchet i Tvind. Efter 15 år på Morgenavisen Jyllands-Posten har han nu startet sin egen kommunikations-virksomhed på Fyn.


Tvind-koncernen med dens konsekvente mangel på lyst til at meddele sig udadtil er nok én af de største udfordringer, som man kan få som dansk journalist.

Her rækker de gode gamle research-metoder langtfra så som aktindsigt hos offentlige institutioner, checkning af årsregnskaber og beretninger, fortrolig snak med embedsmænd og frafaldne Tvindfolk og lignende klassiske metoder.

Aktindsigt

For Tvind vil ikke udtale sig om noget om helst, som efterfølgende kan være til besvær for det vidt forgrenede internationale konglomerat af selskaber, organisationer, fonde, skoler osv, der opererer i mere end 40 forskellige lande. Og på de områder, hvor Tvinds forskellige grene har pligt til at give visse oplysninger, sker det ud fra princippet jo mindre, vi skriver, jo bedre.

I Danmark, som naturligt nok er det land, hvor journalister har skrevet flest linier om Tvind, og hvor facetter om foretagendet har været fremme, har ordet aktindsigt alligevel været stort set den eneste fremgangsmåde til at få kendskab om, hvad Tvindfolkene har af mellemværender. For de skal jo have kontakt med offentlige myndigheder i det meste af, hvad de går og gør.

Så Undervisningsministeriet, diverse andre ministerier, Civilretsdirektoratet, amtskommuner, kommuner og øvrige myndigheder har sendt mange Tvind-dokumenter til journalister, der har skullet skrive om Tvind og alle Tvinds gerninger.

Tvind-netsteder

I en lang periode sidst i 1990erne, da jeg brugte meget energi på Tvind, hentede jeg mange oplysninger på Tvinds egne hjemmesider, så som UFFs, Humanas og de enkelte skolers hjemmesider. Men efterhånden er disse -- i starten ret oplysende -- sider om Tvinds hverdag også blevet støvsuget for informationer, som fortæller noget som helst konkret om Tvind.

Men på adressen www.tvind.dk kan man da læse, hvordan de opfatter sig selv. Andre eksempler på Tvind-hjemmesider er

Tvind Alert

Inden for de sidste par år er der imidlertid sket et gennembrud på internettet. En engelsk journalist, Michael Durham, har startet en efterhånden ret omfattende hjemmeside Tvind Alert, hvor han lægger alle oplysninger om Tvind, som han kan få fat i.

Denne nye facilitet er på engelsk og kan derfor læses over hele verden. Så hvis man som dansk journalist er med og bidrager med bl.a. oversættelser af de mange artikler, der skrives på dansk om Tvind, vil man få mangefold igen.

Aktuelt overvejer Michael Durham at lave et officielt forum på internettet, hvor journalister fra hele verden kan udveksle oplysninger om Tvind, komme med forespørgsler osv. Det vil på en eller anden måde ske via Tvind Alert, hvor omkring 40 journalister fra 15 lande regelmæssigt søger efter oplysninger.

Behovet er der, og der findes mange uofficielle kontakter journalister imellem.

Brasiliansk kontakt

Så sent som i sidste uge hjalp jeg en brasiliansk journalist, som havde hørt om en stor Tvind-plantage ved navn Floryl i hans hjemland.

Den historie skrev jeg selv sammen med Jyllands-Postens Sydamerika-korrespondent i 1997 i JP, og den har været vendt flere gange siden. En grim historie om at koloniherre-manerer fortsat findes, også i såkaldt velgørende organisationer. Nu er den åbenbart -- via Tvind Alert -- endelig nået frem til den brasilianske presse.

Foreløbig kan enhver på Tvind Alerts hjemmeside tilmelde sig en service, så man hver gang, der lægges nye oplysninger ind, automatisk får en mail. For danske journalister er det en gave, fordi de fleste Tvindhistorier, uanset hvilket land de kommer fra, kan kobles tilbage til Danmark.

For en dansk journalist er der ikke altid meget nyt at hente, fordi mange af historierne og oplysningerne om Tvind fra andre lande er af samme kaliber, som vi her i landet har skrevet i årevis. Men på længere sigt vil Tvind Alert, når den bliver udbygget, være gavnlig også i dansk presse, fordi hver enkelt journalist hurtigt kan blive opdateret på, hvad Tvind skaber af historier ude i den store verden.

For hvad lavede en Tvindbil for et års tid siden i det betændte grænseland mellem det olie- og diamantrige Angola og Zambia og Namibia, hvor bilen pludselig blev beskudt? Og hvad med alle de andre sælsomme historier om Tvinds aktiviteter fra helt ude i verdens kroge, hvor ingen sjæl bekymrer sig om dem?

Men selv om Tvind med sin Ulandsorganisation Humana har placeret et stort hovedkvarter i Zimbabwe og i det hele taget er på vej ud af Danmark, så ligger Tvinds centrale virksomheder og fonde fortsat i Danmark. De kan ikke sådan lige flyttes, og de skal aflægge regnskab osv her for den del af deres sikkert meget lukrative virksomhed.

Så mange relevante historier venter også i dansk presse i lang tid fremover.

Der vil Tvind Alert og andre internet-kontakter være uundværlige.

Kulten Tvind

Da jeg forleden, jeg er nu freelance og beskæftiger mig ikke længere med Tvind, skulle lege lidt på nettet, skrev jeg på Google ikke bare ordene Tvind, Humana og UFF, som jeg plejer, men tilføjede også personnavnet Poul Jørgensen, og vips! havde jeg pludselig nogle nye adgangsveje, som jeg ikke tidligere havde opdaget.

I det hele taget vil effektive søgemaskiner som Google åbne nye døre. Jeg prøvede også med søgeordene, cult og tvind, religion og tvind osv., og igen dukkede ting op, som var nye for mig.

I mange lande betragtes Tvind således som en kult, så ved at gå ind via søgemaskiner og hjemmesider omkring religion, kulter og sekter vil man som dansk journalist finde her i landet hidtil ukendte oplysninger og synspunkter omkring Tvind.

Der ligger jo -- derude på nettet -- utallige oplysninger om et verdensomspændende Tvind-net, der prøver at putte sig,


Bemærk:
Vi prøver at linke præcist. Men konsekvensen kan af og til være, at brugerne møder et dødt link, fordi stoffet siden er blevet flyttet til en ny plads på netstedet. Så må I prøve at lede lidt på stedet.