|
Hvis internetbrugere foretrækker at surfe og zappe frem
for at læse, skyldes det ikke, at de er overfladiske eller
dumme, men at netmedier efter Børge Kristensens mening
præsenterer deres indhold som endeløse metervarer
af grå tekstmasser, der gør det umuligt for umuligt
for surferne at bruge internetmediet optimalt. Her er hans Seks
Bud på, hvordan man gør surferne til læsere.
Af Børge Kristensen, borge@inet.uni2.dk,
der er medlem af eJours redaktionsgruppe
Internetbrugere
læser ikke på nettet. Det viser flere undersøgelser.
Netaviser
besøges kun to til fem gange om måneden, og de
færreste webmedier kan prale af mere end en håndfuld
pageviews pr. besøg.
Tjek logfilen på dit website for at se, hvor meget folk
bruger de printervenlige versioner af dine artikler. Du bliver
formentlig chokeret. Når læserne udskriver websitets
tekster på papir, må jeg konstatere, at det ikke rigtigt
er lykkedes at skabe en netvenlig, interaktiv læseoplevelse.
Netsurfere virker overfladiske og utålmodige. De surfer
og zapper hellere, end de læser. Er
læserne dumme? Nej, tværtimod er netbrugere blandt
samfundets højest uddannede. Når læserne ikke
gider læse på nettet, skyldes det i høj grad,
at netmedierne konsekvent undlader at gøre brug af de virkemidler,
der gør en tekst rar at læse på nettet.
Her er seks bud på, hvordan du gør surferne til
læsere.
Skriv stort
Brug store bogstaver -- mindst 12 punkt og gerne 14.
Brugen af bittesmå bogstaver er en trend, der breder
sig på webbet. Selv lange artikler skrives i 8 eller 10
punkts skriftstørrelse for at undgå sider, der skroller.
Det er rigtigt, at en endeløs rullen af tekst ikke er særligt
læservenligt, men løsningen er at skrive kort og
dele teksten op -- ikke at sætte skriftstørrelsen
ned.
Værre endnu bliver det, fordi mange websites låser
skriftstørrelsen fast ved brug af style
sheets, sådan at læserens mulighed for at indstille
individuel tekststørrelse i browseren tages fra ham.
Vi ved, at en skærm ikke bare er svær, men også
træls at læse på. Der er ingen grund til at
gøre det værre endnu.
Skriv kort
Del din tekst op i små,
logiske bidder og slet overflødige ord og overgange.
Der har bredt sig den myte, at tekster på nettet altid
skal være korte, og at artikler på webbet derfor er
overfladiske i forhold til de dybe, lange tekster, vi kender fra
bøger, blade og aviser. Det modsatte er sandt! På
World Wide Web er vi ikke begrænset af plads. Hypertekster
kan være uendeligt lange og dybe.
Der er ingen grænser for, hvor mange ord, der må
være i en tekst -- men der er grænser for hvor store
grå masser af bogstaver, den menneskelige korttidshukommelse
kan kapere på én gang. Derfor er det vigtigt at dele
teksten op i små, logiske bidder og give hver bid en klar
overskrift. Om du så vil præsentere alle de små
bidder på én side eller binde dem sammen i en hypertekst
-- det er en helt anden diskussion.
Siden vi i folkeskolen skrev dansk stil, har vi lært
at binde afsnit i en tekst sammen med overgange. »Men det
er ikke alene «, »Det er denne«, »Et andet
argument«, »Også«, »I øvrigt«
er ord og vendinger, der kæder afsnit sammen, men de bærer
ikke nogen mening og er efter min mening overflødige. Slet
dem -- og lad i stedet tekstens nøgleord komme frem i starten
af hver sætning.
Overgange binder afsnittene i en tekst sammen i en bestemt
rækkefølge -- altså det modsatte af non-lineær
fortælleteknik, som er idealet på nettet.
Skriv overskueligt
Gør det nemt at få overblik på enhver webside
og gør det let at skimme teksten.
Vi har tendens til at opbygge websider som noget, der starter
i øverste venstre hjørne og derefter bevæger
sig linie for linie nedad. I
virkeligheden læser man på en helt anden måde.
Læserne bruger mere en side som et landkort. Ingen har nogensinde
læst et landkort i rækkefølgen A1, A2, A3,
A4, A5, A6, A7; B1, B2, B3, B4, B5, B6, B7 og så videre.
Nej, øjet bliver fanget af et eller andet på kortet,
man skimmer ned over det for at finde den by eller den vej, man
leder efter. Hvad enten vi kan lide det eller ej, skimmer læserne
også ned over en webside for at finde de informationer,
han søger.
Skanbarheden på en webside kan understøttes af
mange og klare overskrifter. Brug tekstens nøgleord i overskriften
og lad være med at gøre overskrifterne kreative,
smarte og dermed uforståelige.
I afsnit kan nøgleord fremhæves med fed. Links,
der vises som farvede og understregede tekster, er også
navigationspunkter i en ellers grå tekst. Brug dem til at
give læseren pejling på mulighederne for at gå
i dybden.
Lister
giver overblik. Dine egne notater er ofte skrevet i listeform.
Det gjorde du for at gøre det nemt for dig selv. Husk også
at gøre læsningen nem for dine læsere.
Brug webvenlige genrer
Artikelformen fungerer ikke optimalt på nettet. Gør
brug af genrer, der ikke imiterer andre medier, men som er velegnede
til nettet.
FAQ'er
og weblogs
er eksempler på genrer, der er født på nettet,
og som derfor ikke har traditionelle artiklers problemer på
en skærm. De er korte, overskuelige, non-lineære og
kan læses bid for bid.
Man læser ikke baggrundsartikler op på tv. Man
trykker ikke teaterstykker i en avis. Hvorfor udgiver man så
avisartikler på nettet?
Netvenlige genrer inkluderer oversigter, resumeer, lister,
leksikale og biografiske opslag, billedgallerier og tidsliner.
Link i sammenhæng
Forudse læserens næste skridt og lav links, der
uddyber, forklarer, dokumenterer, giver baggrund, flere synsvinkler
eller tilbyder mere af samme slags indhold.
Links er det fænomen, der får os til at 'bladre'
på nettet. Hvis ikke en side indeholder hyperlinks,
der sætter teksten i sammenhæng, vil læserne
blot gå til det stof, de i forvejen havde besluttet sig
for. De går ind på forsiden, klikker på et link,
finder den information, de skal bruge, og skrider igen. Der er
ingen mening i at udgive et website med flere tusinde sider, hvis
læserne kun laver to eller tre klik og derefter møder
en død ende.
Selv mange fødte internetmedier bruger slet ikke links,
der relaterer til deres artikler. Derimod plastres websiderne
ofte til med links til samtlige sektioner og funktioner på
websitet, partner-sites, seneste nyheder og andet gøgl,
som er helt uden for indholdets kontekst. Link i stedet til profiler
af de personer, der er omtalt i artiklen; kildematerialet, der
ligger bag historien; kommentarer fra parterne i sagen; eller
giv surferen mulighed for at få historien fortalt på
en alternativ måde (lyd, billeder, video, debat, resume).
Nathan Wallace har i sin artikel Web
Writing for Many Interest Levels beskrevet, hvordan man med
hypertekst kan ramme flere målgrupper på én
gang -- fra den overfladisk interesserede til den dybt engagerede
læser.
Brug billeder
Gør læsning på webbet til en visuelt
interessant oplevelse. Brug fotos, infografik, tegninger og
ikoner.
Konverteringsproblemer, elendige publiceringssystemer, copyright-spørgsmål
og formentlig mangel på fantasi er tilsammen skyld i, at
netmedierne langt fra er så visuelle som deres trykte slægtninge.
Fotos og informationsgrafik forsvinder ofte, når netaviserne
skovler deres papirindhold ud på nettet, og selv fødte
netmedier præsterer at udgive forsider helt uden illustrationer.
Hvis der bruges billeder online, er de oftest fotograferet
til at blive bragt i stort format i et papirmedie, og de dyrker
nuancer og gråtoner, hvor nettet stiller krav om enkle billeder,
der er slagkraftige i små formater. Hvis journalister ikke
helt har omstillet sig til webpublicering endnu, så er fotograferne
overhovedet ikke begyndt på det.
Brug email
Mind læserne om dit websites eksistens med email-nyhedsbreve.
Tilbyd 'alarmer', der sender en email, når der er nyt om
et bestemt emne.
Få læsere besøger dit website hver dag.
Ja, faktisk er der få, der besøger det hver uge.
Hvis de kommer forbi et par gange om måneden, er du heldig.
Men de fleste mennesker læser email hver dag. Nyhedsbreve
udsendt som daglige, ugentlige eller månedlige emails er
derfor en oplagt mulighed for at minde læserne om dit medies
eksistens og knytte dem tættere til dit site.
Undgå at lave nyhedsbreve, der udelukkende er en markedsføring
af dit site. Få mennesker ønsker at modtage reklamer
i deres e-mail-boks. Nyhedsbrevet bør give læserne
en service i form af overblik, aktualitet, nytte eller underholdning.
Tilbyd også alerts (eller 'email-alarmer'), der udløser
en besked, når en bestemt begivenhed indtræffer, eller
når der er nyheder om et bestemt emne. CNN
tilbød under efterspillet til det amerikanske præsidentvalg
en alert, når det endelige udfald af præsidentvalget
forelå. På AOK kan
du med Kulturspionen bestille
en besked, når dit yndlingsband er i byen, din favoritskuespiller
optræder, eller din foretrukne instruktør har begået
en ny film. Yahoo News giver
i bunden af en nyhedsartikel mulighed for at opsætte en
alarm på historiens nøgleord og involverede personer.
Alt sammen er med til at konvertere websurfere til læsere.
Bemærk:
Vi prøver at linke præcist. Men konsekvensen kan
af og til være, at brugerne møder et dødt
link, fordi stoffet siden er blevet flyttet til en ny plads på
netstedet. Så må I prøve at lede lidt på
stedet.
|