|
Netbrugere læser først teksten og putter grafikken
i den sorte gryde
Af Helle Nissen Kruuse, hnk@djh.dk
Når vi læser en avis, er selve brødteksten
det sidste, øjnene falder på. Vi prøver at
undvige længst muligt ved at kigge på billeder, overskrifter,
grafik, ja selv billedtekster, før vi endelig indleder
det slidsomme arbejde med den gnidrede tekst. Og der skal helst
være nogle pirrende mellemrubrikker til at holde os fra
at blade om til næste side, før sidste linie er læst.
Da forskere begyndte at undersøge folks måde at
læse på nettet, tegnede der sig til mediernes og netdesignernes
forbløffelse et fuldstændig modsat billede. Alle
måtte omgående erkende det velkendte, at brugernes
adfærd på nettet kan være milevidt fra avis-adfærden.
Tekst før grafik
På nettet læser folk først tekst før
noget som helst andet. Brugerne fokuserer på overskrifter
og brødteksten, inden de går til billeder og grafikken.
Forskningsresultaterne har vakt opsigt verden over. De er gennemført
i samarbejde mellem Poynter Institute og Stanford University i
USA og kaldes 'Eyetrack
Studies'. På netstedet kan man følge med i de
løbende opdateringer.
Som det hedder på netstedet om resultaterne:
»That report caused a stir among many designers because,
among other things, its text-before-graphics finding suggested
a scenario of online reading that contrasts quite sharply with
the generally accepted notion that graphics represent key entry
points for readers of printed pages.«
Senere undersøgelser har bekræftet de første
resultater af folks prioriteter, når de konsumerer en netside:
- Selve artikelteksten 92 pct
- Sammendrag 82 pct
- Billeder 64 pct
- Bannerreklamer 45 pct
- Grafik 22 pct
Nye undersøgelser underbygger, at hvis folks blik falder
på andet end teksten, er de mere tilbøjelig til at
kigge på bannerreklamer eller fotografier end på informerende
grafik og andre former for journalistiske illutrationer på
siden.
Loading-tempoet
Undersøgelserne afgrænser sig til avisers og tv-stationers
nyhedssider på nettet. Læserne er trænede brugere
af online-nyheder (kravet er mindst tre ganges læsning af
netnyheder om ugen). De forsynes med et særligt kamera for
øjnene, og med specialbygget software på computeren
kan forskerne så registrere øjnenes bevægelser
hen over en netside.
Blandt amerikanske journalister diskuteres det, om de store
forskelle på læsning af papir-og net-nyheder kan forklares
med, at alt andet end tekst dannes langsomt på en netside.
Men det afviser forskerne umiddelbart med, at undersøgelsernes
computere er lynhurtige.
Alligevel kan man naturligvis ikke helt se bort fra den mulighed,
at folk tager deres indgroede vaner med sig til forsøgslokalet
og derfor starter med teksten, som de vant til hjemmefra -- mens
de venter på, at illustrationerne dannes.
|