Læs hurtigt og langsomt

Skriv kort og langt - Netsproget må gerne afspejle nettets egen mangfoldighed

Af Helle Nissen Kruuse, hnk@djh.dk

• Både og
• Sådan! - eller?
• De 10 Bud - og de 3

Han kunne nå at læse 14, eller var det 20, sider i minuttet.

Det blev sagt tilstræbt henkastet af den midaldrende, velklædte foredragsholder viftende med sin overhead, men han lignede en knægt, der lige har fået flidspræmien i gymnasiet.

Jeg spekulerede på, om han husker ordene om bøffelhjorden. Om dengang Blixen skrev, at det var, som om bøflerne »ikke så meget kom gående imod mig, som de blev skabt lige for mine øjne og sendt ud, efterhånden som de blev færdige.«

Har man mødt de ord, glemmer man dem ikke. Men filigran af den art findes måske ikke i de tekster, han læser.

Jeg kan læse to Sophus Claussen digte på en time; hvis de ikke er for lange. Skal det være, kan jeg læse min kilotunge søndagsavis på 10 minutter. Og jeg kan nå at skimme 10 netsider på et par minutter.

Både og

Sagt på en anden måde, så læser vi vel både hurtigt og langsomt. Det gælder også på nettet. Vi er fleksible mennesker, som forstår at indrette os i den givne situation, og mobiliserer de egenskaber, der er behov for i den konkrete situation. Vi er både hurtige og langsomme læsere, bare på forskellige tider af døgnet, og alt efter hvilken type tekster vi læser.

Som journalister er vi både modtagere og afsendere på nettet, så vi har dobbelt grund til overvejelser om, hvordan man hensigtsmæssigt kan kommunikere i begge retninger.

Skal vi som afsendere appellere til hurtig eller langsom læsning -- skrive til de hurtige eller langsomme? Er det funktions-sproget eller hele sproget, der skal i brug?

Er der tale om et snævert niche-defineret netsted, så brugerne ankommer med en mobiliseret interesse på forhånd?

Eller er det et massemedie-sted med en bred målgruppe, hvor brugerne blot ruller nedad for at tjekke, om der er noget interessant for dem?

Sådan! - eller?

Folk med forstand på 'effektivt' netsprog forklarer fornuftigvis, at man skal skrive kort, præcist, klart, koncist, konkret, overskueligt, skanbart og uden forkromede tillægsord og sætnings-svaj.

Enig. I hvert fald når jeg vil læse hurtigt -- dvs bare skal opsamle en bunke faktuel viden på den kortest mulige tid. Til arkivering i et konstant ajourført videnberedskab.

Men til andre tider eftersøger jeg en helt anden slags tekster. Tekster til at stimulere begge hjernehalvdele. Tekster ment til provokation, eftertanke, diskussion. Tekster med originale ord, eksperimenterende konstruktioner, energisk syntaks, udbyggende tillægsord, farver-musik-lugte. Tekster til mit livslange arkiv.

Jeg har ikke noget imod, at tekster på nettet er lange. Hvis jeg interesserer mig for emnet. Men skal jeg bare overfladisk tjekke, om teksterne indeholder viden, jeg har brug for her og nu, må de meget gerne være korte og skanbare og alt det der. Så forkorter de min arbejdsproces.

Nettets styrke er jo netop, at det kan det hele, rummer det hele. Og har brugere af alle kategorier -- med forskellige læsehastigheder alt efter interesse.

De 10 Bud - og de 3

Det er så populært blandt webdesignere at opliste deres '10 Bud' på, hvordan man skal skrive på nettet. Uanset hvor svært det må være at sige noget generelt, der både dækker videnskabs-skribenten til et specialist-opslag og den 17-årige skribent på et rock-sted.

Jeg vil advare mod at ophøje de bud til universelle regler på et net, hvis karakteristika netop er forskellighed og mangfoldighed.

Selv vil jeg nøjes med tre bud:

1. Giv overblik. Jeg vil som bruger vide præcist, hvor jeg er kommet hen, og hvad det er for et sted, jeg er på -- også selv om jeg kommer dumpende ind på en underside i syvende lag.
2. Skab en klar navigation. Jeg sætter pris på hurtigt at få en tydelig opfattelse af, hvordan jeg nemt kan komme videre, og hvor jeg i givet fald bliver sendt hen.
3. Gør teksterne strukturerede. Jeg vil også inde i den enkelte tekst kunne bevare overblikket og have en fornemmelse af læseprocessens rammer; have en indre disposition kørende.

Derefter gør det mindre, om stoffet er kort eller langt. Skanbart eller ej. Men det bliver nu alligevel nok sproget, der bestemmer, om teksten kommer i det midlertidige eller i det livslange hjerne-arkiv.