|
|
Turbo men aldrig på gaden
|
Nettavisens journalistik foregår alene ved computerskærmen
Af Helle Nissen Kruuse, hnk@djh.dk
Det kan være interessant at lytte til folk, der kigger
ind ad vore skandinaviske vinduer. Journalisten Axel Steuerwald,
Los Angeles, har for det amerikanske Online Journalism Review
beskæftiget sig med den norske Nettavisen,
der som en af de få udelukkende eksisterer på nettet.
I november i fjor sendte ejerne en tro kopi, Netzeitung,
ud på nettet i Tyskland.
I Steuerwald's
artikel betegnes Nettavisen som en af Europs mest succesfulde
rene online-nyhedsudbydere. Men at alt ikke er lutter fryd og
gammen, antyder overskriften på hans artikel: »Turbo-journalism:
Speed over Substance?«
Hurtighed frem for alt
»For nogle repræsenterer den fremtiden, for andre
er den en trusel mod selve kernen i de journalistiske værdier,«
skriver Steuerwald om avisen og beretter imponeret, at 200.000
af Norges 4,5 mio indbyggere besøger Nettavisen dagligt,
og at tre fjerdedele af nordmændene udmærket kender
navnet.
Ideen bag Nettavisen er, at nyheder skal på nettet ultra-hurtigt,
opdateres konstant, og der skal være "up-to-the-minute"
dækning. Medarbejderne arbejder i treholdsskift. De kalder
det selv turbo-journalistik.
Men et andet udtryk -- content -- vrænger den ene af
Nettavisens to stiftere Knud Ivar Skeid af i samtalen med Steuerwald:
»Content? What content? What does that mean, for Christ's
sake? I don't like that word. Content is not what we do, it's
called journalism and that's all it is, journalism!«
Og artiklen fortsætter:
»Nettavisen's detractors, though, see it in a different
light. To them, it presents the enemy of true reporting, the antithesis
of old-school journalistic values.
In fact it is Nettavisen's very 'turbo'-style, and its possible
implications to the future, that attract significant controversy
among the journalism community in Europe.
»Although Nettavisen has a good mixture of serious items
and 'tabloid' stories and is definitely one of the fastest when
it comes to breaking news, they are also frequently criticized
in the journalism community for creating few news articles themselves,«
said Erik Moe, head of the Norwegian Journalism Institute.
»Some are accusing them of 'stealing' from other media
to too large an extent. If that is true, I cannot tell for sure.
But I think they have a challenge in the future when it comes
to investigative journalism,« slutter Moe til Steuerwald.
Aldrig ude i gaderne
Karakteristisk for både den norske og tyske netavis er
fraværet af 'journalistik på gadeplan'.
Steuerwald citerer Netzeitungs chefredaktør Michael
Maiers bemærkning til Der Spiegel fornylig om, at »journalisterne
ikke behøver at rende rundt i gaderne og interviewe folk.
Research i marken er helt unødvendigt.«
Dén bemærkning er siden taget op af Katja
Riefler, en uafhængig specialist i interaktive medier
og konsulent for den tyske nyhedsindustri. Hun skriver i E-Media
Tidbits 11. maj (The
Future of Turbo Journalism), at flere store velkendte online-udgivelser
har udtrykt respekt for Netzeitung. Men tilføjer også:
»Netzeitung is real fast but there is no journalistic
'field work' any more. Is this what we have to expect from the
future of Net-Journalism?«
Netzeitung rangerer
allerede som nummer fire blandt tysksprogede nyheds-sites.
Nettavisen blev startet 1996 af de to nordmænd Odd Harald
Hauge og Knud Ivar Skeid. Den blev i fjor solgt til den svenske
portal Spray, som siden igen er købt af Lycos Europe, som
den tyske mediegigant Bertelsmann har en stor aktiepost i. Der
har været rygter fremme om, at Nettavis-konceptet skal udbredes
til flere europæiske lande, bl.a. i digitoday
24. april.
Bemærk:
Vi prøver at linke præcist. Men konsekvensen kan
af og til være, at brugerne møder et dødt
link, fordi stoffet siden er blevet flyttet til en ny plads på
netstedet. Så må I prøve at lede lidt på
stedet.
|