Kort Nyt

I Kort Nyt samler vi op på den seneste måneds nyheder og præsenterer dem i ultrakort form med præcise links (når det er muligt), hvor man kan få flere informationer.

Af Helle Nissen Kruuse, hnk@djh.dk

Bruger net uden at stole på det
Tre ud af fire netbrugere får en del af nyhedsbehovet dækket på nettet. Men samtidig betragter kun en fjerdedel nettet som en af deres vigtigste nyhedskilder. Det fremgår af en undersøgelse fra Gallup iPanel for Berlingske Tidende offentliggjort 29. april. På spørgsmålet om, hvilke medier netbrugerne opfatter som deres vigtigste nyhedskilder, peger 85 pct på tv, 53 pct på dagblade og 49 pct på radio. Når 74 pct af brugerne henter nyheder på nettet, men kun 24 pct placerer nettet blandt de primære nyhedskilder, finder Gallup en mulig forklaring i, at internettet ikke har nær samme troværdighed hos brugerne som eksempelvis radio og TV.

Minus på 60 mio kr
Det går bedre for Egmonts trykte udgivelser end for de elektroniske -- og herunder især de netbaserede. Siden 1996 har underholdnings-koncernen udviklet projekter på internettet, og de sidste to år tegner alene Egmont Online sig for et underskud på 60 mio kr. »Vi var på et tidspunkt trendsættende, men vi er blevet mere tilbageholdende, for forbrugernes vilje til at betale har ikke vist sig særlig stor,« siger Egmonts fungerende direktør Erik D. Jensen til dagbladet Børsen 27. april.

CNN digitaliserer
CNN vil digitalisere alle sine arkiver, der rækker 21 år tilbage, og gøre dem tilgængelige på nettet, oplyser AP 25. april. Projektet anslås at vare fem til syv år og koster henved 170 mio kr. Samtidig vil nyhedskanalen til at producere alt sit stof digitalt.

Aller + SBS
Aller Press og SBS Broadcast Danmark (TVDanmark) har indledt et strategisk samarbejde, og første skridt er åbning 25. april af et fælles netsted epunkt, der byder på et stofmix fra Aller-bladene iblandet nyt fra SBS-tv-stationerne.

Nu dages det brødre - men lysner det?
Næsten samtidig med at danske LO har sendt afbud til videre medie-deltagelse, går nordmændene i stik modsat retning. Om få dage lancerer A-pressen en betydelig satsning, der skal sammensvejse medieselskabets 48 aviser og syv tv-stationer på nettet. Digitoday 25. april fortæller, at netværket først og fremmest skal befæste A-pressens indflydelse i lokalsamfundet. Det bygges op med regionale portaler.

Netsted for radiofolk
Radiofolket har 24. april fået et nyt netsted Radionyt oprettet af radio-veteranen Stig Hartvig Nielsen. Her skal orienteres om både lokale, regionale og nationale radiostationer, ligesom der leveres nyt om den internationale radioverden.

Netsted for kvindfolk
Det stærkeste danske netmagasin for kvinder ser dagens lys med sammenlægningen af SheVita og WhyCare, offentliggjort i en pressemeddelelse 24. april. WhyCares stifter og redaktør Malene Brandt bliver redaktør af det ny blad, som overtager SheVita-navnet.

LO syr lommerne til
Arbejderbevægelsen sætter punktum for en menneskealders medievirksomhed. Kort efter at have lukket dagbladet Aktuelt har LO's hovedbestyrelse også besluttet at standse alle former for tilskud til de resterende fire medieselskaber i Mediehuset, København. A-pressens direktør Bjarne Salomonsen oplyser til Politiken 22. april, at nødvendig egenkapital indskydes januar næste år. Herefter skal de enkelte selskaber klare sig ved egen kraft.

Sjællandsk multimedie-hus
Et multimedie-hus med både radio, fjernsyn, aviser og internet-stof er ved at gro frem i Syd-og Vestsjælland, efter at Sjællandske Dagblade (Næstved Tidende og Sjællands Tidende) har været på indkøb i april. Geografisk centrum bliver Næstved, og her har dagbladene netop købt Mediehuset med TVDanmark2/Næstved og Radio Næstved. Chefredaktør Søren Baumann oplyser til eJour 18. april, at man ikke blot overtager medarbejderne men også regner med nyansættelser.

Nettet er et medie
Italiens medielovgivning er blevet udvidet til at omfatte nettet. Almindelige sites skal i fremtiden overholde landets medielovgivning, og dermed skal de oplyse om udgiver og udgivelsessted. Hvis sites og webzines har nyheds-sektioner, hører de under Italiens lovgivning for aviser og periodiske skrifter, og det betyder, at de ydermere skal have en ansvarlig redaktør, der er medlem af den relevante faglige organisation, de skal betale skat og skal registreres i udgivelsesbyen.
Lovændringerne har skabt meget debat i den italienske medieverden. Norbert Specker, chef for et svejtsisk netmedie-konsulentfirma, skildrer debattens yderpunkter i E-Media Tidbits 13. april. Traditionelle journalister værdsætter lovgivningen, fordi den overfører kendte arbejdsvilkår til nettet. Mens rene netjournalister forudser, at lovgivningen gør det sværere at netpublicere. Specker citerer professor Adreina Mandelli, Bocconi universitet i Milano, for »If we try to apply to the Web the same logic of the traditional journalism we kill the Web journalism.« Men samtidig siger hun, at »we need rules of the game in order to protect the quality of journalism online.« Lovtekst med kommentarer findes på nettet (italiensk).

Yahoo cut
Faldende annonceindtægter får Yahoo til at reducere staben med 400 mand eller 12 procent. Det oplyste Financial Times 12. april.

Censurerede historier
Vi er nogen, der er vokset op med 'censureret' journalistik. Project Censored forsikrer, at verden er af lave ganske som for et kvart århundrede siden, da denne amerikanske medie-vagthund uddelte sine første priser til »the Top Censored Stories«. Det ny i de seneste års prisuddelinger (med efterfølgende bogudgivelse af vinder-historierne) er, at flere og flere artikler på sejrsskamlerne kommer fra net-medier. De censurerede historier defineres således, fordi de ikke ramte the 'mainstream press' i USA. De rummer ofte politisk kontroversielle emner og heller ikke anderledes i år. En grundig omtale af de 25 vinder-historier og den netop udkomne bog kan ses hos Project Censored 11. april. En af dette års vinder-historier har taget delvis research-afsæt i en artikel i Politiken om de amerikanske bomber over den kinesiske ambassade i Beograd maj 1999. Project Censored's direktør er Peter Phillips, professor i journalistik på Sonoma State University i Californien.

Dansk cut
Danske Euro909.com skærer sine omkostninger ned med henved 11 mio kr og reducerer medarbejderstaben med en halv snes procent til 339. Det har den børsnoterede medie-og internet-koncern, der står bag bl.a. tv-stationen DK4 og magasinet Chili, meddelt Nasdaq. MediaWatch 11. april fortæller nyheden.

Berlingske på tv og mobilen
Efter sommerferien skal Berlingeren krydsmediere for alvor. Det bebuder redaktøren af husets nyeste afdeling, Søren Østergaard Sørensen fra Berlingske Cross Media med afsæt i husets succes med artikelsalg til en halv snes dagblade i provinsen. Afdelingen stiler mod en position som indholds-leverandør til både trådløs mobil-kommunikation og til radio-tv. Østergaard Sørensen ser frem til eget TV-produktionsselskab -- ikke nødvendigvis egen tv-kanal men med Cross Media som leverandør af udsendelser til eksisterende stationer. Den ny afdeling bliver arbejdsplads for et halvt hundrede medarbejdere. Udsigterne blev offentliggjort i Berlingske 10. april.

For selvpinere
Efterhånden er der tale om så mange nedskæringer i mediebranchen, at folk er begyndt at lave oversigter. En alenlang liste med skærm efter skærm af lutter nedskæringer og lukninger er lavet af IWantMedia vedføjet nøje kildehenvisninger Den er hovedsageligt baseret på amerikanske eller britiske arbejdspladser men også med enkelte andre. fx The Standard European, der lukker efter bare et halvt års levetid. Bladet blev startet som europæisk aflægger af den Silicon Valley-baserede Industry Standard om den ny økonomi. Financial Times 10. april havde nyheden.

Ny regler for digi-kopiering
Kopi-pirater får det sværere i fremtiden. 9. april vedtog EU's ministeråd endelig »the Directive on Copyrigth in the Information Society«, og medlemslandene har nu 18 måneder til at indarbejde de ny ophavsrets-bestemmelser i national lovgivning. Formålet har været at få harmoniseret bestemmelserne på tværs af landegrænserne og få især nettets digitale materiale inddraget i reguleringen. Fok med ophavsret får styrkede rettigheder, mens den private kopiering skal begrænses; dog med en række undtagelser på uddannelsessteder. Fri kopiering af ophavsretligt materiale, fx journalistiske artikler eller musikfiler, er ulovligt, men til privat brug får den almindelige bruger en vis, begrænset adgang. De enkelte medlemslande kan gøre -- veldefinerede -- undtagelser fra direktivet i den nationale lovgivning. Direktivet harmoniserer forholdene i EU-landene, men i det grænseløse net er der stadig forskel mellem Europa og USA, som det kortlægges i E-Commerce Times 10. april. Samme dag omtales direktivet også hos MediaWatch og ComOn.

Annoncørerne fulgte ikke med
Det lykkedes NBC at få millioner af dets tv-seere med over på internettet, men uheldigvis fulgte annoncørerne ikke efter. Så nu opløses tv-selskabets Internet division NBCi, og hovedparten af de 300 ansatte, der blev tilbage efter sidste års nedskæring fra 800, kan se frem til fyresedler. Det fortæller New York Times 9. april. NBC er stadig stærkt repræsenteret på nettet via sit samarbejde med Microsoft i MSNBC.com og med CNBC.com's finans-nyheder. Ingen af dem var del af NBCi.

DR-blæksprutter
DR-medarbejderne bliver medie-blæksprutter i en ny struktur, som i maj ventes godkendt af DR's bestyrelse. Det er meningen, at medarbejderne skal arbejde med både radio, tv og internet, og programproduktionen bliver samlet i ét område under en ny direktør. Direktøren får til opgave at opdele hele DRs produktion i tværmediale fagredaktioner og produktionsenheder uanset deres hidtidige opdeling i radio eller tv. Politiken 10. april fortalte om reformen, som skal være en realitet ved flytningen til Ørestaden. I dag arbejder flere afdelinger -- B&U, DR-Ung og DR-Undervisning -- allerede tværmedialt, og næste sammenlægning ventes at blive radiosporten og TV-Sporten. Den ny organisation nedlægger ikke stillinger.

For cyberjournalister
Cyberjournalist er navnet på et nyt netsted med resurser for online-journalister og andre, der bruger nettet professionelt. Bag det står Jonathan Dube, der er 'technology editor' for MSNBC.com og tidligere bl.a. har undervist på the Poynter Institute. Cyberjournalist har artikler og kommentarer af interesse for online-journalister og giver eksempler på nettets journalistik.

En pose euro
Har man begavede forslag til mere og bedre indhold på internettet, kan det måske betale sig at se nærmere på EU's eContent-program. Her ligger en pose med 100 mio euro til de bedste projektforslag. På forhånd er signaleret, at EU især er interesseret i forslag, der stimulerer brug af internet. Deadlinie for ansøgere er 15. juni. Detaljer om programmet her. eContent programmet bygger på EU-kommissionens forslag om a »Multiannual Community programme to stimulate the development and use of European digital content on the global networks and to promote the linguistic diversity in the information society.«

»Hvad fanden vil man med digi-tv?«
Hvorfor digitaliserer regeringen egentlig? »Hvad fanden vil man med det, hvis man ikke kan finde noget fornuftigt at bruge de nye kanaler til?« spørges der slebent af Frands Mortensen, professor i medievidenskab ved Århus Universitet, i Berlingske Tidende 3. april. Her stiller fagfolk og politikere sig kritiske til bæredygtigheden i det digitale, jordbaserede sendenet. Kulturminister Elsebeth Gerner Nielsen har netop startet forhandlingerne frem mod en politisk aftale, så den kommercielle verden kan byde på de 16-24 sendefrekvenser til efteråret. Ministeren henviser i Berlingeren til tilsagn fra bl.a. Zentropa og Nokia om at skyde penge ind. Hun finder det afgørende, at kapitalstærke aktører vil være med til at finansiere de digitale dekoderbokse.
5. april oplyste Berlingeren da også, at udviklingsdirektør Niels Aalbæk Jensen fra Zentropas web-kanal TVropa.com har aftalt med ministeren at præsentere en færdig model for opbygning og finansiering af mindst 40 internet-fjernsynskanaler (ved siden af DR, TV2 m fl) inden sommerferien. TVropa skaffer pengene til dekoderboksene, så mindst 1 mio husstande får adgang.
Og få dage senere bebuder kulturministeren så en lempelse af tv-reklamereglerne for rent kommercielle tv-stationer; se hendes pressemeddelelse 9. april.

FT cut
Papir-og net-udgaverne af Financial Times skal integreres tættere med den hensigt at spare 40 stillinger i FT.com væk. Det meddelte Wall Street Journal 6. april (ingen linkadgang). Årsagen er nedgang i annonceindtægter på nettet.

Lys i mørket
De dystre vilkår for net-økonomien modsiges af kolossen AOL/Time Warners netop offentliggjorte prognoser for 2001. Her regnes ikke med problemer på annoncemarkedet, og for hele 2001 ventes en fremgang på 12-15 procent i forhold til året før. Viacom, der står bag bl.a. MTV og CBS, anslår samme toner og forudser stigende annoncering i løbet af 2001. Danske MediaWatch 4. april udbreder optimismen med norske Dagens Næringsliv som kilde.

Norsk cut
Norske TV2 Interaktiv, der leverer indhold til TV2's tekst-tv, internet og mobiltelefoner, forudser at skulle spare 17 mio kr i år. Det oplyser digitoday 4. april. Selskabet ejes af TV2 og Aftenposten og har alt 104 fuldtidsstillinger. Selskabets chefredaktør og adm. direktør Gunnar Stavrum har også bebudet, at brugerne skal til at betale for net-indholdet. »Enten må brugerne betale, eller også får de mindre,« sagde Stavrum til digitoday.

Danmark med fremme
En status over nettets udbredelse i de enkelte EU-lande er udgivet af EU-kommissionen. Rapporten hedder »eEurope 2002 - Impact and Priorities« og placerer Danmark, hvor over halvdelen af befolkningen har netadgang, på en tredjeplads. Også på andre områder er Danmark med fremme; bare ikke når det drejer sig om at handle på nettet.