|
En grøn knap til dem, der accepterer det kommercielle
net, og så kan 'skolelærere og præster' få
en rød knap på DR Online, foreslås det polemisk
i Månedens Mening - Politikernes tankegang er ude af trit
med netsamfundet
Af generaldirektør Christian S. Nissen, DR, CSN@dr.dk
Med revisionen af Radio- og fjernsynsloven i slutningen af
2000 blev Internet-aktiviteter 'ophøjet' til Public Service.
DR Online blev så at sige slået til Public Service-ridder
med egeløv og gesvejsninger -- men måske var det
med et tveægget sværd.
DR fik på den ene side eksplicit hjemmel til at bruge
licensmidler på DR Online, som påbegyndte sin aktivitet
i januar 1996, og DR fik oven i købet en øremærkning
på et betydeligt beløb af de tildelte licensmidler
til brug på Internettet. Bortset fra, at vi -- af hensyn
til den programpolitiske uafhængighed af Folketinget --
ikke bryder os om øremærkninger, så hurra for
det.
På den anden side følger det med ridderslaget,
at DR Online skal holdes kemisk frit for alle kommercielle elementer
som f.eks. bannerads og andre links til kommercielle sites, salgsvirksomhed
eller services, hvoraf der kræves betaling.
Umiddelbart skulle det ikke være det store problem. For
vi har jo nu i 75 år kunnet leve godt med at holde det kommercielle
uvæsen fra livet. Ja vi har af egen drift sat snævrere
grænser for sponsorfinansiering og andre typer af økonomiske
tilskud til programvirksomheden, end det kræves af os i
loven.
Norges eksempel
Men spørgsmålet er ikke desto mindre, om de nye
bestemmelser er hensigtsmæssige i det helt nye univers,
som Internettet er et eksempel på.
Man kan således hævde, at forbuddet mod kommercielle
tiltag passer til det hidtidige, lukkede 'kanal-flow-univers',
hvor lytteren og seeren følger en broadcastet (samme signal
sendt til alle på én gang) kanal, der så at
sige holder ham/hende fast (»Stay tuned on this channel«,
som de siger derovre) i et programflow og mere eller mindre tvangsindlægger
til også at følge reklameindslag mv. Netop broadcasting'ens
kollektive forbrugssituation er en af grundene til kravet om reklamefri
kanaler.
Men Internettet er på mange måder et andet univers.
Der er intet flow, ingen kanal og ingen kollektiv brugssituation.
Det er et internationalt netværk, en uhyre stor og vidt
forgrenet labyrint, hvor den enkelte bruger med hjælp af
diverse søgemekanismer og henvisninger selv individuelt
navigerer rundt på kryds og tværs af udbydernes portaler.
Man finder oplysninger og tjenester ved en målrettet tværgående
søgning, eller når man tilfældigt falder over
nye muligheder. Den trænede surfer ved ofte knapt nok, på
hvilket site han eller hun befinder sig. Man skal heller ikke
midt i brugen af et site pludselig sidde og vente på, at
der løber en reklameblok eller et break over skærmen
som i traditionelt reklame-TV. Man kan uforstyrret gå eller
klikke sig videre.
I Norge har man taget konsekvensen af disse afgørende
forskelle. For godt et år siden ændrede Stortinget
den norske lovgivning, så NRK's (der modsvarer DR) ikke-broadcast
aktiviteter (dvs. Internet og tekst-TV) kan drives med kommercielle
elementer, herunder bl.a. reklamer og salgsaktiviteter, mens NRK's
traditionelle broadcastede radio- og fjernsynskanaler fortsat
skal holdes uskyldsrene for alt det kommercielle.
Om denne sag kan der -- som om så meget andet i mediebranchen
-- siges både for og imod.
For og imod
På den ene side er det under alle omstændigheder
aldrig problemfrit for en public service virksomhed at udføre
aktiviteter, der genererer eller baseres på kommercielle
aktiviteter. Hvornår omtales et bestemt emne i programmerne,
eller på Internetsiderne, fordi det genererer indtægter?
Eller modsat, er der emner, der ikke omtales, fordi det vil true
et indtægtspotentiale? Alene en berettiget mistanke om den
slags er skadelig for den helt afgørende programmæssige
integritet, en public service virksomhed skal have.
På den anden side har det danske folketing jo ved samme
lovændring skabt mulighed for, at DR kan drive en særskilt
kommerciel Internetaktivitet i en eller anden form for selvstændig
virksomhedskonstruktion, adskilt fra den licensfinansierede programvirksomhed.
En sådan aktivitet kan jo også indebære risiko
for illegitim kommerciel tankegang og adfærd. Så det
er næppe den risiko, Folketinget har haft i tankerne, da
man lavede den danske konstruktion med to forskellige Internet-aktiviteter.
Jeg tror, tankegangen især har været præget
af et ønske om, at brugerne af DR Online skal have mulighed
for at være 'fri for reklamer'. Samme frihed som nogle af
os glæder os over på DR TV. Det man ikke ser og ikke
hører, det generes man ikke af -- især ikke hvis
man i almenvellets tjeneste samtidig sørger for, at andre
heller ikke udsættes for det.
Problemet er blot, at denne tankegang, der som sagt passer
så godt til kanal-flowet, er helt utidssvarende i net-samfundet.
Den seer, der en aften ser en reklame i TV2 eller hører
et stykke god musik på P3, skal opretholde sin eventuelle
købelyst helt til næste dag og kan først få
udløst den ved at gå ind i en butik.
Men netsurferen vil vænne sig til og efterhånden
forvente eller som en naturlig ting kræve, at der er mulighed
for en umiddelbar og direkte handling i forlængelse af en
oplevelse eller information på en netside.
Det vil blive oplevet som dårlig eller forældet
service, hvis man ved lytning til et stykke musik på den
streamede P3 på DR Online skal forlade sitet og søge
et andet sted hen til et kommercielt musiksite for at kunne bestille
CD'eren eller snarere at kunne købe den til direkte downloading.
Tilsvarende ved anmeldelse af en ny bog. På P1 har DR i
mange år som en naturlig service oplyst pris og forlag på
de omtalte bøger. Surferen vil forvente, at han eller hun
med et enkelt klik kan bestille/købe bogen til levering.
Den nye lov indebærer med andre ord en risiko for, at
DR's public service Internettjeneste vil blive opfattet som en
anakronisme.
Rødt og grønt lys
Man kunne lidt polemisk som et alternativ foreslå, at
DR Onlines forside blev forsynet med to knapper:
- En rød knap for 'skolelærere og præster'
og andre, der ikke kan li' det kommercielle
- Og en grøn knap for dem, der ikke har noget imod det
Ved et tryk på den røde knap styrer DRs server
behændigt brugeren uden om alle kommercielle elementer,
mens man ved et tryk på den grønne knap får
adgang til at købe og sælge og til at lade sig påvirke
på diverse andre måder. Det ville være mere
i Internettets ånd, men ville -- indrømmet -- ikke
løse problemerne med risikoen for programmæssig afhængighed
af det kommercielle.
I DR arbejder vi -- helt i den nye lovs ånd -- med overvejelser
om at etablere en række forskellige kommercielle tjenester
adskilt fra den licensfinansierede DR Online. Ikke fordi vi tror,
der er de store indtjeningsmuligheder. Men fordi vi siden starten
i 1996 har betragtet Internettet som en vigtig kreativ tumleplads
for udvikling af nye tjenester, som i de kommende år vil
glide ind som en naturlig ting i fjernsyns- og radio-virksomheden.
Denne pionerånd har skabt et af Danmarks mest besøgte
og mest righoldige Internet sites.
Vi har også oplevet en stor interesse fra forskellige
virksomheder og institutioner for at indgå i nye alliancer
og konstellationer omkring udvikling og drift af tjenester på
Internettet, som også rummer kommercielle elementer i form
af betaling.
Hvor langt vi kan og vil gå i den retning, ved vi ikke
på nuværende tidspunkt. Men vi skal ud og afsøge
de nye grænser. Helt derud hvor dilemmaerne viser sig, for
det er også der, mulighederne ligger sammen med de indlysende
nye public service opgaver.
DEBAT - hvad mener du
Skriv din kommentar
|