|
|
Net-formidling med grafik
|
Knib øjnene sammen og få
en aha-oplevelse på nettet - Nyhedsgrafikken er på
vej ind i danske netmedier
Af Adam Hvidt, ADAM@dr.dk, medlem af eJours redaktionsgruppe
Den vellykkede nyhedsgrafik på nettet kan som i papirmedierne
skabe den forståelse, som en nok så velskrevet artikel
kun kan misunde. Læseren præsenteres for fx geografiske
sammenhænge eller en sags kronologi og tænker »Aha,
var det dér, jordskælvets center var«, eller
»Ser man det, var ministeren allerede orienteret på
dét tidspunkt«. Formålet med nyhedsgrafik er
at skabe hurtig forståelse. Eller sagt på en anden
måde: at overflødiggøre ord i artiklen men
alligevel få relevante informationer med i formidlingen.
Men nettets nyhedsgrafik kan mere end avispapirets. For grafik
på nettet kan svare på spørgsmål og pege
videre på uddybende materiale. Læseren har frit valg
mellem at få uddybet en række oplysninger, og de kan
og skal kunne indtages i en hvilken som helst rækkefølge.
Nyhedsgrafik stiller også uanset medie store krav til
både journalist, grafiker og læser.
Journalistens grundlæggende forståelse af en histories
sammenhænge bliver sat på en ubarmhjertig prøve.
Hvad er egentlig det væsentlige, og hvordan kan det formidles
til læsere uden forhåndsviden. Grafikeren skal oversætte
journalistens ofte ufærdige ideskitser til en grydeklar
ide, som kan angribes med grafikprogrammer, håndtegning
og de forhåndenværende cd-rommer med grafisk materiale.
Og læseren skal også yde sit, for at nyhedsgrafikken
skal opfylde sit formål. For selv den bedste grafiske fremstilling
kræver et øjebliks koncentration, en let sammenknibning
af øjnene »lad mig se, lodret er det årstal,
og vandret er skattetryk«, og først derefter får
man den eftertragtede aha-oplevelse.
Vil
gerne, kan ikke
I øjeblikket er produktionen
af dansksprogede, interaktive grafikker næsten lig nul.
DR Online har lidt, enkelte netaviser har også lidt, men
danske netbrugere har ingen mulighed for systematisk at orientere
sig per grafisk interaktivitet. Men en sondering hos et udsnit
af de førende web-medier viser, at der er nye, dynamiske
grafiktyper på vej. Både Politiken, Berlingske og
Jyllands-Posten pusler med Flash-produktioner; de to hovedforhindringer
er pris og produktionstid.
Med en let omskrivning af Kresten Poulsgaards berømte ord
er Danmark for lille et sprogområde til systematisk produktion
af interaktive nyhedsgrafikker; i hvert fald så længe
værktøjerne (læs Macromedia Flash) er så
relativt nørdede at bruge. TV2 har simpelthen valgt slet
ikke at bruge Macromedia Flash. Faktisk bliver der slet ikke produceret
nyhedsgrafik til tv2.dk. Kun hvis det kan grabbes direkte ud af
et videobånd, bliver der brugt grafik hos TV2.
»Vi vil hellere bruge vores kræfter på
at lave journalistik end at sidde og fedte med koder,« lyder
forklaringen.
På Berlingske Tidende bruger man endnu ikke Flash, men afventer
som mange andre steder efteruddannelse. »Vi genbruger
grafik fra avisen på nettet. En gang i fremtiden vil vi
gerne lave langt mere særlig grafik til nettet,« fortæller
Marie Lind, nyhedsgrafiker på Berlingske Tidende.
Eksempel på Berlingske-genbrug: Mirs
sidste rejse og Brand
på Københavns Hovedbanegård (der skal lup
til).
Jyllands-Postens netavis har fælles grafikarkiv med papiravisen.
Når online-redaktionen skal bruge en grafik, går den
selv ind og henter den og giver den en tur i Photoshop for at
tilpasse størrelse mv. Det kommer der ikke altid noget
godt ud af, for papirgrafikker risikerer at blive gnidrede, faktisk
ulæselige, når de vises i visse browsere. Et eksempel.
Men somme tider laves der også Flash-grafikker på
JP. Se fx JP
Flash.
»Vi pusler lidt med Flash, men vi har endnu ikke fået
rigtig uddannelse i programmet. Tid er det store problem,«
lyder den gennemgående kommentar. I JPs grafiske afdeling
er der syv-otte ansat, heraf har to været på
kursus i Flash, fortæller Jan Betak fra Jyllands-Postens
tegnestue.
»En standard kortgrafik tager højst to-tre timer
at lave; en tilsvarende Flash-grafik tager mindst et par dage
at producere. Derfor må vi stille større krav til
historiens holdbarhed, for det er svært, næsten umuligt,
at levere en Flash, mens døgnaktuelle historier stadig
er varme,« siger Jan Betak.
Telepatisk
overførsel
På DR handler grafik-genbrug mest om at anvende tv-grafik
-- typisk fra tv-avisen på DR Online. Og det er ikke en
dans på roser, især af tekniske årsager.
»Tv-grafikken laves i et særskilt system, som ikke
er kompatibelt med vores. Det skal nærmest overføres
med telepatisk forbindelse. Desuden mangler der nok også
en klar melding fra huset om, at Online-mediet skal have lige
så høj prioritet som tv,« siger Troels Jørgensen,
redaktionssekretær på Nyheder Online.
Derudover opstår der tilsvarende problemer som for papirgrafik,
når de skal anvendes på et andet medie.
»For eksempel mangler der ofte en fortællerstemme,
når vi overfører tv-grafikken med f.eks. kasser,
der stables oven på hinanden, til net. Det svarer til at
se tv-avisen med volumenknappen på nul. Det er ikke særligt
oplysende. Men så må vi forsøge os med at lægge
et tekstlag oven på et screenshot. Somme tider kan grafikken
genbruges med held. Det gælder ofte for EU-landkort og andre
politiske landkort,« siger Troels Jørgensen.
Af Flash-baserede grafikker fremhæver Troels Jørgensen
DR-Onlines Pengespillet (klik
på pengespillet), som det har taget cirka en uge at producere
for en studerende; med indspark fra en journalist.
»Men det er svært at finde folk, der både kan
lave indhold og har forstand på at bruge det temmelig nørdede
program Macromedia Flash. Der er ikke ret mange på arbejdsmarkedet,
der kan levere Flash-produkter i tilstrækkelig god kvalitet,«
siger Troels Jørgensen.
Interaktivt
bureaustof
Men måske er der lys forude. Ritzaus Bureau, som har mange
års erfaring i at producere papir-grafik, vil også
gerne servicere sine kunder -- andre medier -- med interactivities
til deres web-udgaver.
»Som producenter af nyhedsgrafik er det klart, at vi også
har kig på Internet-medierne. Vi har gjort de første
erfaringer, der viser, at nogle grafikker udmærket kan anvendes
direkte på web. Det drejer sig om enkle grafikker, fx kort
med få angivelser. Mere komplicerede grafikker skal modereres
noget,« siger redaktionschef på Ritzau, Erik Fogtmann.
»Vi er for kort tid siden startet på også
at udsende alle vores grafikker i et gif-format, da det har været
efterspurgt fra webmaster-side. Vi er også i det små
startet på Flash-grafik.«
Et eksempel kan ses hos bl.a. JydskeVestkysten,
De
syge køer.
Grafikken, som er lavet i Flash, har Ritzau købt 'ude i
byen', men ret hurtigt er det meningen, at Ritzaus egen grafikafdeling
skal kunne producere sådanne mere levende, interaktive grafikker.
»Vi satte grafikken om »De syge køer«
i værk for at indlede en diskussion med de web-ansvarlige
om, hvilken vej vi skal gå. Større animationer anser
vi for at være for ressourcekrævende. Vi vil på
det område undersøge mulighederne for at hjemkøbe
produktioner fra DPA, Reuters og AFP og bearbejde dem for det
danske marked. Det kan dreje sig om større begivenheder
som Formel 1 eller Tour de France,« fortæller Erik
Fogtmann.
Men hvis Flash-grafikker er for dyre og har for lang tids produktionstid
for andre medier, hvorfor gælder det ikke også Ritzau?
Simpelthen fordi Ritzaus grafikker kan bruges af mange forskellige
medier, især hvis de enkelte medier får mulighed for
at modificere dem selv bagefter.
»På DR Online vil vi ikke
være begejstrede for at bringe den samme nyhedsgrafik som
alle andre danske netmedier,« siger Troels Jørgensen,
redaktionssekretær på DR Online. »Det vil være
langt mere attraktivt, hvis vi selv kunne versionere grafikkerne
enten fra en dansk eller fra en udenlandsk leverandør.
Hvis vi for eksempel kunne give brugeren mulighed for at navigere
mellem andre relevante historier på vores eget site med
en interaktiv grafik, vil den være oplagt for os at bruge.«
Troels Jørgensen mener, at produktion af interaktive grafikker
hos Ritzau vil kræve en ret stor produktion, før
der er nok at vælge imellem for medierne, så de stadig
kan differentiere sig. »Jeg tror, at den kritiske masse
ligger et sted mellem fem til otte stykker om dagen. Og det er
vigtigt, at filerne sendes i 'open source', så vi kan ændre
på indholdet selv.«
Relevante
links
- Grafiker Gert Nielsen brænder
for sit fag og viser på dette site
eksempler på både god og dårlig nyhedsgrafik.
- Det franske nyhedsbureau AFP tilbyder
både statisk og interaktiv
nyhedsgrafik til sine kunder
- The Guardian tilbyder fra denne
side et
stort udvalg af højkvalitets-grafikker. Anbefales stærkt
som forbillede
- BBC har et væld af smukke
eksempler på interaktive nyhedsgrafikker. For at undgå
at vælge mellem skønhederne er her i stedet link
til en FAQ
om interaktiviteter, som giver et godt indtryk af både
BBC, volumen af indhold og praktiske tips om teknikken bag diverse
grafiske udtryk på nettet.
- Society
for News Design/Scandinavia
rummer mange gode artikler om emnet. Sitet opdateres uregelmæssigt,
men indholdet fejler ikke noget.
Litteratur
Mange anbefaler bogen »Infographics:
A Journalist's Guide«. Jeg har ikke selv læst
den, og at dømme efter udgivelsesåret (1997) må
den være temmelig forældet på det tekniske område.
At den stadig bliver anbefalet, kunne tyde på gode betragtninger
af mere almen karakter.
Bemærk:
Vi prøver at linke præcist. Men konsekvensen kan
af og til være, at brugerne møder et dødt
link, fordi stoffet siden er blevet flyttet til en ny plads på
netstedet. Så må I prøve at lede lidt på
stedet.
|
|
|