Priser til bedste journalistik

Pulitzer-pris til kolossen »How Race is Lived in America« i New York Times

Af Helle Nissen Kruuse, hnk@djh.dk

• Racernes møde
• Papir-artikler på nettet

Det er amerikansk journalistik, når den er bedst. Grundig research på samfundsrelevant viden formet i sammentømret teamwork til velskrevne artikler. Udgivet på magtfulde og ambitiøse aviser, der har resurser til at lade journalister arbejde i over et år, før første linie bliver offentliggjort.

Det er karakteristikken af journalistikkens Nobel-priser, Pulitzer Prizes, hvor vinderne i år blev udpeget 17. april. Hele listen ligger her, hvor man også kan læse om prisens historie. Pulitzer-prisen gives primært til journalistik i trykte aviser, men siden 1999 har der været adgang til at honorere online-journalistik som supplement til papir-versionen.

Racernes møde

Den, der blev kåret til the 'Best National Reporting', var ikke overraskende New York Times kæmpe-satsning sidste år »How race is lived in America.« Det skete med ordene:

»For its compelling and memorable series exploring racial experiences and attitudes across contemporary America.«

Serien vakte berettiget genlyd i journalistkredse internationalt, og mine studerende læste og kommenterede i begejstrede vendinger. Det var en manifestation, som kun økonomisk stærke medier kan præstere, og som New York Times heldigvis følte sig forpligtet til at påtage sig.

Journalisternes 15 måneder lange forarbejde resulterede i en serie artikler fordelt over seks uger i papiravisen og på nettet.

Her blev fortalt om både fredelige møder og agressive sammenstød mellem mennesker af forskellige racer på så varierede arbejdspladser som bl.a. et svineslagteri i North Carolina, en militærbase i Kentucky og en avisredaktion i Ohio. En række individuelle skildringer med universel slagkraft. Eller som en af seriens journalister har sagt: »All the small moments about race that add up to the larger view.«

I netudgaven rummede serien udover de journalistiske artikler lydklip, billeder, video mm, ligesom der var adgang til arkivstof, links til relevante organisationer, masser af interaktivitet med diskussion og erfaringsudveksling i særlige fora osv. Og af særlig interesse for journalister så havde de deltagende skribenter formidlet deres egne erfaringer og refleksioner om arbejdsprocessen, som blev offentliggjort i tilknytning til seriens enkelte artikler.

Papirartikler på nettet
Jeg har ikke indtryk af, at selve artiklerne blev synderligt omredigeret fra papiravisen til nettet.

I dødsforagt for nettets nonlineære fortælleteknik strømmer teksttunge afsnit -- af og til over 8.000 ord pr. artikel -- ned over skærmen som en uendelig flod. Der er kun gjort beskedne forsøg på at organisere tekstmængderne med fx sektionsopdeling, indholdsoversigter og hjælpsomme navigerings-muligheder for brugerne.

Man vælger derfor hurtigt at læse en printet udgave for så at vende tilbage til skærmen og se nøjere på de interaktive omgivelser med debatfora, links-samlinger etc.

Serien er blevet livligt diskuteret blandt amerikanske journalister, og dens fortælleteknik har fået mange hug af kritikere; dens indhold tilsvarende mange roser.

Det er med garanti ikke sådan, man skal skrive til nettet efter den nonlineære fortælletekniks manualer. Men indholdets ofte uforglemmelige møder formidlet gennem reportager og interviews i det multikulturelle USA overlever. Bevæger.

Bemærk:
Vi prøver at linke præcist. Men konsekvensen kan af og til være, at brugerne møder et dødt link, fordi stoffet siden er blevet flyttet til en ny plads på netstedet. Så må I prøve at lede lidt på stedet.