Digitale mindestuer

Skriv selv nekrologen på forhånd og lad sønnen levere begravelses-videoen, så lægger vi det hele på nettet, hvor venner og naboer siden kan supplere eftermælet - Dansk tjeneste med portal i 27 byer diskuterer ideen om kort tid

Af Helle Nissen Kruuse, hnk@djh.dk

• Computere på kirkegården
• Den amerikanske version
• En dansk udgave?

»Kære Peter Hansen
Da De jo er den, der har den største indsigt i Deres eget liv, vil vi her tilbyde en tjeneste på X-by Dagblads nettjeneste. Skriv Deres egen nekrolog på forhånd. Vi vil lægge den på nettet for kr X00, og hvis De gerne vil supplere informationerne med videoklip eller lydoptagelser, kan det ske for kr X00 pr stk. De er velkommen til at udarbejde materialet nu, og De har derefter mulighed for en gratis, årlig opdatering.«

X-by Dagblad havde forlængst lavet en database med hele læserkredsen sorteret efter alder, og ved en læsers 60 års fødselsdag blev brevet sendt automatisk til fødselaren.

Efter at tjenesten var startet, varede det ikke længe, inden bladet havde bygget en solid og meget populær tjeneste op på nettet, og her kunne brugere klikke rundt i digitale mindestuer for læserkredsens afdøde.

Der var også mulighed for at udvide mindestuerne med læsernes egne personlige kommentarer om en afdød. Indlæggene blev sendt via bladets navneredaktion, der på den måde havde hånd i hanke med indholdet og kunne sortere retsstridige, måske injurierende informationer fra.

Mange af mindestuerne havde et betragteligt omfang og skildrede med varierede midler en afholdt afdød. I nogle tilfælde var det de pårørende til en efterladt, der havde oprettet mindestuen. Men ofte var det den afdøde selv, der i levende live havde oprettet stedet og skrevet eller indtalt sin levnedsskildring. Man kunne ofte også se hans rejsefilm med familien, læse venners, arbejdskammeraters og naboers erindringer, høre svigerdatterens optagelse af en særlig smuk juleaften, se og lytte til sønnens optagelse af faderens begravelse -- og, ja kun fantasien og loven satte grænserne.

Arbejdet aktiverede især de ældre i læserkredsen. Edb-stuerne i ældreorganisationerne havde travlt med at bistå ældre ved skærmene, på bibliotekerne sås flokke af ældre ved computerne, og mange børnebørn kunne berette om hyggestunder ved skærmen med bedsteforældrene. På plejehjem blev der opstillet computere, som beboerne og personalet arbejdede ved i fællesskab.

Computer på kirkegården

Med de trådløse computeres udbredelse ventes dagbladet snart at udvide tjenesten i et samarbejde med firmaet A/S Gravsten. De to har planer om at tilbyde pårørende digitale gravstene på kirkegårdene til afløsning af de traditionelle granitsten med indhuggede navne og marmordue på toppen. På det enkelte gravsted vil de bolte computerskærme fast, og herfra skal mindestuernes informationer kunne hentes frem på kirkegården. Så kan man sidde på bænken ved gravstedets buksbom og mindes den afdøde, mens man klikker sig igennem filerne.

Afdøde selv kunne fra sin himmelske bolig fryde sig over nettet som en vej til udødelighed. Han 'var på' efter døden. Det digitale arkivs kirkegård havde foreviget ham i cyberspace.

Den amerikanske udgave

De ovenstående mindestuer er inspireret af eksisterende tjenester i USA. Her findes adskillige tjenester, som kan minde en del om denne danske, tænkte version -- men typisk er omgærdet af mere sentimentalitet.

Et netsted ved navn Find A Grave har både billeder fra gravsteder for berømtheder og for de mere almindelige afdøde, men den har også oprettet en 'Online Cemetery', der i sine nekrologer fortæller amerikansk historie gennem generationer.

Den prisbelønnede Florida-avis Sunline, der drives af bladgruppen Sun Herald, har en mere nuanceret tjeneste, som den kalder In Memory -- »a Tribute to Friends and Loved Ones.« Sunline er også omtalt på grund af sine mange communities i artiklen »Først den ene vej -- « i dette nr af eJour.

»This will give people the wonderful chance to say goodbye in their own way,« som Sunline skriver i sine retningslinier for In Memory.

Sun tilbyder folk, at de kan skrive om deres barndom, deres ægteskab, karriere og i det hele taget behandle selvvalgte sider af et livsforløb, de kan også give råd til sidens læsere og »perhaps even leave messages for their grandchilden.« I stedet for at skrive en tekstfil kan folk levere audiofiler på max. en times længde, hvor man indtaler sine memoirer.

Hvis en levende person udarbejder et 'goodbye' på forhånd og først vil have det lagt på sitet efter dødsfaldet, forlanger Sunline, at det leveres af en advokat, der repræsenterer personen. Tjenesten er gratis.

Man finder folks memoirer ved at bruge tjenestens søgefunktion på for- og efternavne. Her i februar var der 'memories' med over 400 personer.

Sun udtrykker sit ønske om en lys stemning i tjenesten således:

»Let this not be a place of sadness but of friendship and love; a stopping point where our hectic life take a pause as we reflect on our human history and the paths taken by travelers who were here before us.«

En dansk udgave?

For at lodde stemningen for en interaktiv 'mindestue'på nettet har jeg snakket med direktør Kjeld Arenholt Christensen, Aalborg, der er direktør for kæden af ByNet i Danmark. ByNet blev oprettet 1998, ejes af Metropol Online A(S, der igen er et net-samarbejde mellem Det Berlingske Officin, Fyens Stiftstidende, JydskeVestkysten, Nordjyske Stiftstidende og Århus Stiftstidende. I dag findes der ByNet i 27 byer, og der ekspanderes hastigt. ByNet prøver at placere sig som lokale portaler med et stigende antal interaktive tjenester.

Kjeld A. Christensen:

»Ideen lyder spændende, og det kunne være interessant at gå ud med sådan en tjeneste. Jeg tror alligevel, at der går nogle år, inden netop de kulturelle forskelle mellem Danmark og USA udjævnes så meget, at der er grobund for en tjeneste af den art. Men den generation, der nu vokser op med nettet som daglig omgangsform, vil måske tage den til sig. Jeg vil gerne høre nogle flere synspunkter på ideen, så jeg har besluttet at tage den med til et ERFA-møde, vi holder for alle landets ByNet senere på måneden.«

Keld A. Christensen er lidt tøvende overfor, om danskerne er klar til tjenester, der kommer så tæt på noget intimt som døden.

»Men på den anden side skal jeg heller ikke forsværge, at netop en mindestue for et menneske, der har været samlingspunkt i en ellers spredt familie, måske kunne blive et nyt kontaktsted for familiemedlemmerne. Og der er uden tvivl rigtig mange mennesker, der har noget på hjerte, og som vi andre med glæde ville lytte til på nettet.«