Forbudt at starte på side 8

Danske aviser prøver at forbyde linking til deres artikler, mens udenlandske medier slås for samme ret ud fra hensyn til pressefriheden

Af Helle Nissen Kruuse, hnk@djh.dk

• Diffuse udmeldinger
• Kæmper for ret til at linke
• »Udstil idioterne!«
• Juridisk uholdbart
• Hvorfor om ad forsiden?
• Loyal linking
• eJours link-politik

»Denne avis må kun læses, hvis man begynder på side 1.«

Den ordre betyder, at når en bekendt giver mig et tip om en bestemt artikel på side 8, må han kun give mig stikordet til artiklen men må ikke fortælle, at den står på side 8. Jeg skal selv starte fra forsiden og derfra lede artiklen op.

Med det billede kan man illustrere, hvordan Berlingske ønsker, at man læser avisen på nettet. Det står klart og tydeligt i Berlingskes online-avis. Nu er det desværre sådan, at jeg ikke må anvise stedet, hvor man kan læse det, for Berlingske skriver, at »der alene må linkes til startsiden på www.berlingske.dk«. Jeg må henvise brugerne til selv at finde stedet efter at have startet på forsiden.

Nå skidt, jeg tillader mig et øjeblik at ignorere forbuddet. Ordret lyder det:
»Det er ikke tilladt at etablere 'dybe' links til artikler, fotografier, grafik m.v. idet der alene må linkes til startsiden på www.berlingske.dk, medmindre andet aftales.« Og det er her, man finder forbuddet.

Diffuse udmeldinger

For en umiddelbar betragtning virker forbuddet forbløffende, ja absurd. Det er det samme som at sige til både brugere og producenter af journalistik, at kernen i World Wide Web med dens link-sammenbundne hypertekst skal ignoreres. Forbuddet beordrer os til at se bort fra nettets infrastruktur -- nemlig at man kan hoppe fra link til link og derved samle supplerende informationer nonlineært uden skelen til, at om linket henviser til stof i Australien eller i Assens, eller om det er fundet i The Guardian eller i Berlingske.

I en række andre mediehuse er man ikke så præcise i ordvalget, og det kan være svært at gennemskue deres holdning specifikt til linking.

Jyllands-Posten skriver på sin forside:
»Artikler o.l. er beskyttet af de ophavsretlige regler og må ikke kopieres eller på anden måde videreudnyttes uden tilladelse.«

Aktuelt skriver nede i laget Om Aktuelt:
»Alt materiale på Aktuelts website -- tekst, fotos og grafik -- er udelukkende til dit eget, personlige brug. Du må på ingen måde videredistribuere, kopiere eller sælge materialet, idet alt indhold er beskyttet af lov om ophavsret.«

Hos Politiken har man valgt en rigtig på-den-ene-og på-den-anden-side. Det hedder her:
»Du er velkommen til at linke direkte til Politikens artikler. Du må ikke lave dybe links' direkte til fotografier, grafik, lydklip osv.«

JydskeVestkysten skriver nede i et lag om Ophavsret:
»For disse hjemmesider gælder de almindelige ophavsretlige begrænsninger for udnyttelse af redaktionelt stof. Det skal derfor præciseres: at oplysningerne alene er til læsning på skærm eller på papirprint, at der ikke uden skriftlig tilladelse herom må ske yderligere eksemplarfremstilling eller videreudnyttelse i hverken analog eller digital form, og at henvendelse om erhvervelse af rettigheder til videreudnyttelse af stoffet skal ske til JydskeVestkysten, der sørger for at træffe de nødvendige aftaler med de berørte medarbejdere.«

Kæmper for ret til at linke

Hvis danske mediehuse som Berlingske fastholder deres modstand mod dybe links, kommer de i skarp kontrast til en gruppe udenlandske medieorganisationer, der nu kæmper i amerikanske retssale for at fastholde retten til hyperlinking ud fra betragtningen, at denne netop definerer karakteren af online-journalistik.

Retssagen udsprang af en sag om kryptering og kopiering af DVD-film støttet af store Hollywood-studier, men nyhedsmedierne forudser videre perspektiver af sagen og frygter især en juridisk begrænsning i retten til at bruge hyperlinks som redaktionelt redskab.

Sagen er omtalt i det britiske dotJournalism, hvis redaktør Colin Meek skriver, at »Journalists challenge legal threat to hyperlinking.«

Alliancen af medieorganisationer omfatter bl.a. the Newspaper Association of America, the Reporters Commitee for Freedom of the Press, the Pew Center og the Online News Association (ONA). Deres mening om linking er stjerneklar:

»Hyperlinking is a defining characteristic of online journalism and that rapid access to layers of supplementary information allows journalists to add depth and context to their stories.«

»Udstil idioterne«

Jeg har også spurgt den højt respekterede, amerikanske web-skribent Dave Winer (se artiklen af ham med hans profil i dette nr af eJour) om hans holdning til, at en dansk avis forbyder linking til andet end forsiden.

Hans bramfri svar løb omgående ind som en email:

»I think people and companies that try to stop others from linking to them deserve wide exposure as the idiots that they are. Why don't put up a password?«

Juridisk uholdbart

Personligt mener jeg, at Berlingske er ude med en rigtig dårlig sag. Som jurist betvivler jeg stærkt den juridiske soliditet i 'forbuddet', så længe der er tale om at linke til supplerende information, hvor skribenten bag det site, hvorfra der linkes, gør det loyalt og fortæller, hvor stoffet i linket stammer fra. Vi har ingen retspraksis på området, så en fremtidig afgørelse vil bero på afvejning af de modstridende hensyn.

I en hollandsk dom i fjor blev de modstridende interesser afvejet. Jeg kender kun retssagen fra den grundige omtale i danske BizReport.

Sagen var anlagt af medievirksomheden PCM Uitgevers mod nyhedssiten Kranten, fordi Kranten i sin nyhedsoversigt linker direkte til artikler i en række hollandske aviser. PCM havde på sin side økonomisk interesse i at lede brugerne om ad sin forside.

I afgørelsen blev der ifølge BizReport lagt vægt på

• at nettet netop er baseret på, at hyperlinks kan føre brugerne rundt til forskellige sites
• at linkingen blot bidrog til mere trafik på avisernes websites
• at PCM ikke havde fremlagt overbevisende dokumentation for økonomisk tab som følge af de dybe links.

Så det blev Krantens indehavere, to studerende, der vandt over Goliat.

Hvorfor om ad forsiden?

Hvad kan være mediernes begrundelse for at ville tvinge brugerne om ad fordøren? Ja i den hollandske sag blev de økonomiske interesser i den trafikretning jo fremhævet, og jeg har også svært ved at finde andre forklaringer. Markedsføringsafdelingerne ønsker, at vi brugere først skal tage en tur rundt på netstedet, måske nå at opfatte en del annoncer og bannerreklamer, før det endelig lykkes os at finde det, vi ledte efter. Måske langt nede i netstedets hierarki. Altså en hel del diffus trafik rundt på et kvarters biveje, før man finder frem til målet.

Det er ikke en argumentation, der vejer tungt over for kvaliteten i loyale links, som understøtter en klar navigation og sparer tid for brugerne.

Også det præcise link giver trafik til netstedet. Ikke som den rodede trafik rundt på bivejene men den målrettede brugers trafik. Brugerens intention er ikke at læse Berlingske i al almindelighed men at læse specifik Berlingske-information. Og var den ikke nem at finde, kom han måske overhovedet ikke på netstedet.

Rent automatisk vil i øvrigt det netsted, som kun få andre linker til, også blive kategoriseret som mindre relevant af en af verdens stærkeste søgemaskiner Google. Og dermed få endnu mindre trafik! Så også af den grund virker link-forbuddet paradoksalt.

Loyal linking

Her beskæftiger jeg mig vel at mærke udelukkende med loyal linking. Altså den form for linking, som er relevant for professionelle journalister, der gennem linking giver stoffets brugere ekstra-informationer fundet andetsteds og dermed øger kvaliteten af indholdet på et site. Og vel at mærke fortæller brugerne om kildematerialets ophav.

Journalister er udddannet med en dyb respekt for kildebrug og herunder kildekritik. Det er derfor næppe herfra, man vil se etisk grænseoverskridende linking, hvor et ophavssteds identitet er renset bort efterladende stoffet som noget, der tilstræbt skal se ud som den linkende skribents eget. Den form er ikke alene illoyal, men muligvis også juridisk angribelig.

eJours link-politik

eJours politik på linkområdet blev allerede udtrykt klart i første nummer: Vi bestræber os på at linke så præcist som overhovedet muligt (se den faste bemærkning nederst).

Vi linker dybt, hvis det er muligt, men vi gør det loyalt med tydelige afsender-adresser. En relevant del af vores arbejde er netop at fortælle brugerne, hvem afsenderen er af den information, vi linker videre til,

Noget andet er så, at det rent praktisk ikke altid er muligt at linke dybere end til et netsteds forside. Det kan skyldes, at adgangen til de dybere lag kræver abonnement -- fx dagbladet Børsen og Jyllands-Posten -- og selv om jeg personligt har de fornødne nøgler til at komme videre fra fordøren, kan jeg ikke være sikker på, at eJours brugere også har det. I den situation risikerer et dybt, ikke fungerende link at irritere brugerne i stedet for at være den tilsigtede hjælp. På samme vis kan jeg sjældent linke til de dybere lag i aviser som fx New York Times, fordi adgangen til arkivet kræver registrering (der ganske vist er gratis), men heller ikke her kan jeg regne med, at brugerne også er registreret.

Men altså -- så snart vi kan komme ind bag fordøren uden passwords, linker vi til det præcise, relevante sted for supplerende information. Og den praksis forbliver uantastet på eJour, med mindre en dansk retssag skulle kende den ulovlig.