|
Medieindustrien kan lære meget om personalisering fra
weblogs
Af Mikkel Stjernberg, stjernberg@newclearmedia.dk,
der er medlem af eJours redaktionsgruppe
Da hun var i biografen i sidste uge, var jeg med på en
kigger. Da hun søgte nyt job for et halvt år siden,
bed jeg knoerne af mig selv i håb om, at hun fik det. Flere
gange om dagen fortæller hun mig, hvordan hun har det, og
hvis ikke hun er i humør til det strengt personlige, er
hun altid god for en mening om dette eller hint.
Hun er min /usr/bin/girl:, og jeg følger med i hendes
liv hver eneste dag sammen med flere hundrede tusinder andre.
Til gengæld aner hun ikke det fjerneste om mig, og hvorfor
jeg interesserer mig netop for hende. Det sidste har jeg da også
spurgt mig selv om et par hundrede gange. Uden at finde et fornuftigt
svar.
/usr/bin/girl: hedder i virkeligheden Zannah. Hun bor og arbejder
i Seattle i USA og bruger en stor del af sin tid på at dele
sit liv med resten af verden. Zannah har nemlig en weblog.
Dagbog
For de uindviede er en weblog en form for elektronisk dagbog,
og den udgør som regel forsiden på folks personlige
website.
Webloggen er dog ikke en helt almindelig dagbog. For det første
bliver den opdateret flere gange dagligt. For det andet er princippet,
at indehaveren linker til steder på nettet, som har med
det pågældende notat at gøre. Eksempelvis når
/usr/bin/girl: kommenterer sangerinden Aaliyahs flystyrt. Så
linker hun til nyhedssitet MSNBC, der kører historien.
For det tredje er en weblog en dagbog, som forfatteren deler
med alle, der gider læse den. Så snart /usr/bin/girl:
har trykket på publish, er dagbogsnotatet på nettet.
Tilgængeligt for millioner af brugere.
At skrive en weblog er med andre ord at dele sine tanker, følelser,
handlinger og holdninger med alle, der gider kigge med. På
en stærk personlig måde.
Personligt udtryk
Egentlig er Zannahs weblog ikke noget særligt. Den ligner
alle de andre weblogs på nettet, og det er ikke altid, hun
skriver om noget, der interesserer mig. Alligevel er den en af
dem, jeg ikke kan lade være med at vende tilbage til.
Måske er det, fordi /usr/bin/girl: skriver sin weblog
på en måde, der minder om en god journalistisk klumme.
Klar i sin stillingtagen, munter og med en stilbevidst fortællestemme.
Det gør hendes ytringer underholdende at læse
og dækker sådan nogenlunde mine behov for at snage
i andre folks liv. Forskellen mellem den journalistiske klumme
og en weblog er jo netop, at webloggen ikke er underlagt redaktionelle
krav til stil og indhold. Den er skrevet ene og alene for forfatterens
fornøjelses skyld, og det medfører en ekstrem grad
af personalisering.
Sagt på en anden måde er Zannahs måde at
skrive sin weblog på drivkraften for mig som læser,
og som følge heraf får jeg input fra et menneske,
der interesserer sig for radikalt anderledes ting, end jeg selv
gør.
Lidt som en omnibus-avis, men med et anderledes fortegn. Jeg
køber avisen på grund af min interesse for udenrigsstoffet,
men jeg får samtidig slugt et par spalter kriminalstof.
På samme måde giver Zannahs weblog mig noget, jeg
på forhånd ikke havde regnet med. Ene og alene fordi
den er personlig.
Gratis service
Ingen ved, hvor mange weblogs der findes på nettet i dag,
men det er mange. I over to år har der eksiteret særlige
websites for webloggere, som udbyder gratis software til administration
af weblogs (http://www.blogger.com/
og http://www.weblogs.com/
og http://pitas.com/).
Her kan hvem som helst logge sig ind og administrere et uendeligt
antal weblogs. Systemerne varierer en smule, men princippet er
det samme.
Man logger sig ind fra en hvilken som helst computer i verden
og får straks sit administrator-modul frem. Her skriver
man en halv snes gyldne tanker og trykker så på en
publiceringsknap. Et timeglas senere kan resten af verden forholde
sig til dem.
Det helt store spørgsmål er, hvorfor weblogs er
så populære. Èn ting er at skrive dem. Det
er forståeligt nok, at folk kan lide at udtrykke deres inderste
tanker til resten af verden, uden de skal igennem et redaktionelt
filter. Men hvorfor læser vi dem?
En af nettets mest kendte weblog-skribenter, eller bloggere
som det også kaldes, er web-designeren Derek Powazek. Han
er specialist i personlige fortællinger på nettet
og driver det vellykkede netforum for den slags, The
Fray.
Powazek er selv i tvivl om, hvorfor han er draget af weblogs,
men i en selvspunden klumme
på sit website bliver han enig med sig selv om, at det er,
fordi webloggen repræsenterer det personlige udtryk for
de små flygtige tanker i dagligdagen. Men han tilføjer
samtidig, at det er hans opfattelse, og at der ikke kan opstilles
en gylden definition på en weblog.
Til- og fravalg
Uanset hvordan vi vender og drejer vores forhold til weblogs,
er fællesnævneren det personlige udtryk. Noget enhver
form for formidling altid har været afhængig af, hvis
den skal fungere optimalt. Her er der måske noget, vi kan
lære i medie-industrien. Specielt den del af den, der frygter
ignorance og snæversyn som følge af vores til stadighed
større mulighed for at personalisere vores medieforbrug.
Personalisering er jo mange ting. Hvem siger, det behøver
at være et fravalg af sportssektionen i min daglige avis?
Eller at jeg kun vil abonnere på Smag & behag, fordi
det tilfældigvis har min interesse?
Mennesket har altid valgt til og fra, og der vil altid være
enkelte af os, som ikke interesserer sig for ret meget uden for
vores egen lille verden. Internettet rokker ikke ved den tendens
på nogen måde. Tværtimod giver den digitale
verden os mulighed for at nuancere vores præferencer endnu
mere.
Her kommer det personlige udtryk igen ind i billedet, for i
stedet for at vælge mellem de forskellige morgenaviser og
deres sektioner vil jeg meget hellere kunne vælge mellem
artikler skrevet af mine yndlingsskribenter.
Om de er ansat på Politiken eller Berlingeren, er jeg
ligeglad med. Jeg går målrettet efter deres evne til
at fortælle mig en god historie, og jo mere personaliseret
den er, desto bedre synes jeg om den.
Skriv godt
Den bedste mulighed for personalisering ville for mig være,
at jeg kunne sammensætte en daglig avis, der kun indeholdt
artikler af mine yndlingsskribenter. Om de skriver om sport eller
erhverv er ligemeget. Hvis de skriver godt, skal jeg nok få
det læst.
Samtidig ville jeg slippe for at købe fire daglige aviser
og kun læse tre artikler i hver af dem. På trods af
diverse billige abonnements-tilbud er det temmelig mange penge,
jeg smider i mit avisforbrug. Det ville jeg da gerne skære
ned, hvis jeg kunne.
Ud over det forretningsmæssigt urealistiske i tanken
ville en sådan avis naturligvis afskære mig fra at
lære nye skribenter at kende. Dermed er vi endnu engang
tilbage ved omnibusavisens berettigelse. Ingen tvivl om den er
der. Også om ti år.
Men derfor kan den godt bevæge sig en smule i min retning
ved at tilbyde mig en mere nuanceret palet af muligheder for at
personalisere mit artikelforbrug.
For eksempel ved at satse mere på stjerneskribenter,
papir og lange baggrundsartikler i de store weekendudgaver. Modsat
mandag til fredag hvor jeg hellere vil have leveret nyheder elektronisk
døgnet rundt direkte til min computer og mobiltelefon.
Vel at mærke i samme åndedrag, som journalisten har
skrevet artiklen. Det er selvfølgelig kun min præference.
Andre vil sikkert have det anderledes.
Medier: Kig ud
Den overordnede pointe er, at personaliseringen af medierne
er god. Som alt andet i medieverdenen skal den blot vinkles korrekt.
At vælge traditionelle vinklinger, hvor personaliseringen
ligger i læsernes valg mellem sport, kultur og erhverv eller
landsdækkende og lokalt stof er kun to af mange muligheder.
Hvorfor ikke prøve noget nyt?
Den digitale verden er jo stadig ung. Ung nok til at medierne
kan eksperimentere med forskellige personaliserings-konstruktioner,
uden det behøver at koste en bondegård. Og hvis ikke
lige den gyldne løsning toner frem af tågedisen af
sig selv, kunne vi eventuelt forsøge at skabe den på
egen hånd.
En svær beslutning for mange mediekoncerner, men dén
psykologiske hurdle må de ud over, hvis de vil gøre
sig gældende på fremtidens mediemarked.
Under alle omstændigheder skal medierne tænke sig
godt om undervejs i den personaliserings-proces af deres forretning,
der ikke bare kommer, men ligefrem er godt i gang. Eventuelt i
form af at vende blikket andre steder hen end medieverdenen for
at få en fornemmelse af, hvad den digitale verden kan trække
af løsningsmodeller. Der er masser af dem.
Måske det var en ide at smutte en tur forbi /usr/bin/girl:
og se, hvad hun har på tapetet idag?
Se i øvrigt følgende links:
http://www.powazek.com/
http://www.megnut.com/0
http://www.guardian.co.uk/weblog
http://www.guardian.co.uk/article/0,5814,530831,00.html
http://www.poynter.org/medianews/
http://www.obscurestore.com/
http://www.robotwisdom.com/
http://www.rebeccablood.net/
http://www.kottke.org/
Bemærk:
Vi prøver at linke præcist. Men konsekvensen kan
af og til være, at brugerne møder et dødt
link, fordi stoffet siden er blevet flyttet til en ny plads på
netstedet. Så må I prøve at lede lidt på
stedet.
|