'Vi bliver dummere

News on demand eller not demand

Af Thorkild Ellerbæk, te@djh.dk, lektor på Danmarks Journalisthøjskole
og ansvarhavende redaktør på http://www.djh.dk/nyhederne.

• Dummere
• Brugeres krav
• Vi svigter

Morgen på kontoret: den travle leder tjekker sin post på mailen. Lægger papirudgaverne af Jyllands Posten og Berlingske til side og tjekker sine fire elektroniske nyhedstjenester for

1. dagens overskrifter generelt (det tager ikke lang tid)
2. nyhedsbrevet fra det faglige område
3. dagens elektroniske kursliste
4. firmaets egen elektroniske in- og eksterne nyhedssite.

Jamen, så er man vel klædt på til dagens udfordringer og store forhandlinger/beslutninger.

Morgen på kollegiet: den studerende tjekker sin post på mailen. Svarer venner og tante Gerda. Åbner lige for en af de elektroniske nyhedssites med dagens overskrifter. Tjekker (eventuelt) instituttets (eventuelle) hjemmeside og kigger godt på dagens nyhedsbrev om musik, livsstil eller fritids-interesser

For begges vedkommende er den brede og almene nyhedsdækning fra papiraviser eller de store elektroniske nyhedssites valgt fra mere eller mindre bevidst. De har begge måske en slags dårlig samvittighed over, at de ikke får det hele med. Men der er jo ikke tid til det hele, og nu kan vi selv trykke på tasterne og få lige nøjagtig det, vi ønsker os. Vi kan vælge fra og få vores helt personlige nyhedsorientering. News on demand.

Alt efter jobinteresser er der mange muligheder for at vælge nyheder og informationer lige efter det behov, den enkelte har. Ofte bearbejdet specielt for den målgruppe man tilhører. Udvalgt af fx organisationer eller netmedier med særlig interesse for netop den del af verden, man selv befinder sig i. Det er den redigerede virkelighed ud fra et temmeligt snævert synspunkt

Dummere.

Det bliver man dummere af.

Det er næppe en hemmelighed, at den såkaldte brede almenviden indskrænkes hele tiden. Ikke blot blandt unge mennesker, men også i stigende grad blandt ældre (min påstand), som ikke tager sig tid til at læse aviser, høre radio eller se tv udover underholdning.

Der er færre, som abonnerer på avisen. De vælger den fra af tids- eller økonomiske årsager. Dermed fravælger de også den del af informations-kulturen, som har været medvirkende til, at vi alle har en mere eller mindre udviklet almenviden.

Betaler du for avisen, er en del af kulturen også, at du fanges af det kolossale udbud af nyheder og andre informationer. Man bliver ledt til at læse mere om det, der måske ikke umiddelbart interesserer eller fanger.

Henter man sin primær-information via nettets tilbud, er der i sagens natur uendelige valgmuligheder, og man har faktisk adgang til endnu flere lag information, end de traditionelle medier tilbyder. Men de fleste vælger de korte udgaver og vælger efter personlig interesse.

Hvis news on demand funktionen er veludviklet, vil den måske åbne for muligheder for at linke dybere og dybere, til man ender ved den primære kilde til nyheden (f.eks. lovforslaget på ministeriets hjemmeside). Som bruger kan man altså vælge den korte, den mellemlange eller baggrundshistorien. Og man kan endelig vælge primærkilden. Men de færreste når sandsynligvis så langt.

Brugeres krav

Hurtighed og begrænsning har altid været nøgleord i nyhedsjournalistik.

De har fået nye dimensioner på nettet, som stiller endnu større krav til disse begreber end de traditionelle medier. Og samtidig er begreberne overført til læserne/brugerne, som også ønsker hurtighed og begrænsning.

Derfor vælger man news on demand efter personlige interesser. Derfor fravælger mange den brede orientering. Derfor når mange sandsynligvis kun informationen i overskriftsform.

Som redaktører og journalister følger vi udviklingen og definerer brugernes ønsker og leverer varen. Vi udvikler nyhedsjournalistikken til tidens krav og trends. Vi kan gøre det, og vi gør det hver dag, både i de tradionelle medier og på nettet. Især her naturligvis, fordi nettets kultur er blevet defineret således.

Vi svigter

Men vi svigter samfundet, demokratiet, borgerne og hele verden, gør vi.

Ud fra en dansk kulturhistorisk tradition har uddannelse og information om samfundsforhold været et centralt element. Det har været vores styrke, at vi har prioriteret uddannelse af alle på alle niveauer meget højt. Vi har haft en velbevogtet ytringsfrihed i medierne, som har gjort, at alle har haft adgang til utrolig megen viden om samfundet og det politiske rum m.m.

Disse forhold er grundlaget for demokratiet. Det har nærmest været givet i dette land, at alle borgere via uddannelse og information i mere eller mindre grad altid har været klædt på til at udøve deres demokratiske rettigheder.

Samfundet har taget det for givet, at stemmeberettigede danskere har haft den historiske baggrund i orden, har viden om det aktuelle samfund, har fulgt med i den politiske debat etc. Bl.a. fordi alle i princippet har haft adgang til medier, som har givet en bred og almen, samt langt hen ad vejen, rimelig objektiv information om samfundets forhold -- både de store og små.

Personaliserer man denne informationsstrøm, indskrænker man den også. Og så bliver borgernes viden om samfundet specialiseret eller i værste fald indsnævret. Den ultimative konsekvens er varige skader på den form for demokrati, vi kender i dag. Forudsætningerne for at udøve de demokratiske rettigheder bliver af mange personligt ændret, og den brede almenviden ændrer sig til bred uvidenhed.