|
Det haster med at få afklaret vilkårene for det
digitale tv-sendenet, som TV 2 foreslår politikerne at lægge
ind i en ny, uafhængig organisation
Af informationschef Lasse Bjerre, labj@tv2.dk,
TV 2
Perspektivet er stort og vidtrækkende.
Først og fremmest for hver enkelt dansker, men også
for de danske tv-stationer -- og for landet som sådan.
Hvis det jordbaserede sendenet bliver digitaliseret, vil det
nemlig ikke alene være muligt for alle danskere at kunne
modtage interaktivt fjernsyn og nye servicetilbud.
Det vil også blive muligt at gå på internettet
via sit fjernsyn -- og dermed vil visionen om at brede informations-teknologien
ud til hele befolkningen få et afgørende skub fremad.
Skal visionen imidlertid blive til virkelighed, kræver
det politisk handling. Og gerne snart. Derfor var det digitale
sendenet emnet på en mini-konference, som Kulturministeriet
holdt forleden.
Der er flere åbne og uafklarede spørgsmål.
Hvordan sikrer man en holdbar forretningsplan, som kan få
økonomien til at hænge sammen? Hvem skal beslutte,
hvilke kanaler der skal findes på nettet? Og hvad skal indholdet
i det hele taget være?
Hidtil har teknologien sat dagsordenen for den digitale fremtid.
Mange har været optaget af, hvad der er teknisk muligt i
fremtidens medielandskab. Men det afgørende bliver i sidste
ende, hvilket indhold medierne kan tilbyde.
Indhold er afgørende
Hvis sendenettet skal blive en succes, kræver det derfor,
at danskerne kan få et attraktivt udbud af programmer --
til et rimeligt beløb.
Et af problemerne er nemlig, at danskerne ikke føler
noget skrigende behov for digitalt fjernsyn -- trods de indlysende
fordele, som nævnt ovenfor. En årsag er nok, at danskerne
ikke er klar over, hvad digitaliseringen betyder.
Derfor må vi have puttet indhold i teknologien.
Det digitale sendenet vil have plads til 16-20 kanaler, og
de fire er på forhånd reserveret til public service-stationerne
TV 2 og DR. Spørgsmålet er således, hvem der
skal have de øvrige kanaler.
TVropa har foreslået, at en del af kapaciteten på
nettet skal forbeholdes internet-baserede tv-kanaler. Der er plads
til 30-40 af slagsen, fordi de ikke fylder så meget som
almindelige tv-signaler.
Forslaget lyder umiddelbart besnærende. Det er politisk
korrekt og demokratisk i sit udgangspunkt. Men det vil ikke være
til gavn for projektet, fordi der ikke vil være tilstrækkeligt
med seere til den slags kanaler.
Det er en forudsigelse, som kommer fra vide kredse. Og derfor
er det afgørende at få undersøgt konsekvenserne
og holdbarheden af TVropa forslaget grundigt, inden der bliver
truffet nogen som helst beslutninger.
Derimod er det nødvendigt, at alle de danske tv-kanaler,
som vi kender i dag, findes på det jordbaserede sendenet.
Både public service-kanalerne og de kommercielle.
Det kræver imidlertid, at reklamereglerne bliver liberaliseret.
For de kommercielle aktører vil naturligvis ikke være
interesserede, hvis de får ringere vilkår end dem,
de har i satellit-universet.
Opret nyt selskab
Og her er vi så ovre i det næste spørgsmål.
Hvordan får vi overhovedet sådan et sendenet til at
løbe rundt økonomisk?
Her kan vi trække på erfaringerne fra Sverige,
hvor det digitale sendenet ikke er blevet nogen succes.
Det skyldes bl.a., at opgaven blev lagt i offentlige hænder
og spredt på flere selskaber. Desuden har den svenske regering
lanceret det digitale sendenet regionalt i stedet for nationalt.
Og endelig har der været problemer med at levere de nødvendige
set top bokse, som skal afkode de digitale signaler.
Hvis det danske sendenet skal blive en succes, er det derfor
nødvendigt at lægge opgaven i en selvstændigt
organisation -- uden for den politiske og ministerielle verden.
Det synes der også enighed om i politiske kredse.
I en sådan organisation skal TV 2 og DR have plads, men
ikke nogen særstilling.
Men det kræver en ændring af loven, hvis der skal
skabes grundlag for at kunne etablere en selvstændig og
kommercielt indstillet organisation. Og det kræver formentlig
også, at der bliver fastsat en slutdato for analoge signaler.
Disse beslutninger skal træffes snart, hvis nettet skal
kunne fungere om få år.
Lykkes det at skabe de rigtige forudsætninger for at
etablere, drive og udvikle et digitalt, jordbaseret sendenet,
er der gjort teknologiske fremskridt. Men der er sandelig også
gjort kulturpolitiske fremskridt.
Alle danskere kan få adgang til den nye teknologi på
en nem og billig måde. Og de danske public service-stationer
bliver mindre afhængige af de store, internationale og kapitalstærke
aktører, som i dag har skaffet sig stærke positioner
på satellit- og kabelmarkedet.
Derfor er perspektivet stort og vidtrækkende.
|