|
|
Personaliserede nyhedsbreve
|
21-årig journaliststuderende på Danmarks Journalisthøjskole
vælger ofte personaliserede nyhedsbreve, når han skal
have de seneste nyheder på arbejde og i fritiden
Af Lars Møller Hansen, laha@mail.djh.dk
- På arbejde
- Online-aviser
- Fritiden
Skal jeg have en løbende opdatering af nyheder inden
for mine interesseområder både arbejdsmæssigt
og i fritiden, foretrækker jeg ofte nyhedsbrevene. Men i
dag er det langt fra alle nyhedsbreve, der præcist nok giver
brugerne adgang til at skræddersy dem efter individuelle
behov.
På arbejde
Under min uddannelse til journalist har jeg ikke noget bestemt
stofområde, men jeg har jævnligt brug for en hurtig
opdatering inden for et emneområde, som jeg arbejder med
i kortere perioder. Så vælger jeg at abonnere på
nyhedsbrevene, som jeg kan få sendt til min egen postkasse
fra en lang række ministerier, styrelser, interesseorganisationer,
foreninger og medievirksomheder. Vel at mærke, hvis afsenderne
af nyhedsbrevene giver mig mulighed for at personalisere de ønskede
informationer -- altså at jeg helt præcist kan tilvælge
visse emnekategorier og fravælge andre.
Da jeg i to uger arbejdede med handelsskolen som område,
var det alene handelsskolen og ikke gymnasiet, teknisk skole eller
andre ungdomsuddannelser, der havde min primære interesse.
Derfor var det positivt, at jeg kunne personalisere Undervisningsministeriets
nyhedsbreve, så jeg kun fik løbende nyheder om
hhx.
Ministeriet udsender også dagens nyheder om uddannelse
fra dagspressen, som i kort form præsenterer, hvad de enkelte
medier har af uddannelsesstof den pågældende dag.
Her ville jeg hellere have haft en inddeling af stoffet i specifikke
underemner, fordi det gør nyhedsbrevet mere overskueligt
og brugbart ud fra mine personlige interesser.
Jeg har også haft et kort forløb om EU, hvor jeg
modtog nyhedsbreve fra EU-oplysningen
og Europa-Kommissionen.
Kommissionens nyhedsbreve er opdelt i syv underemner, som giver
en vis form for personaliseringmulighed, men der er stadig tale
om nogle meget brede emner fx »Nyheder fra Bruxelles«,
og det gør brevene tidskrævende at anvende. Systemet
fik mig til at køre lidt sur i dem, og derfor fik jeg dem
ofte ikke læst.
Hos EU-oplysningen er der en del flere underemner at vælge
imellem, men nogle af dem er også meget brede som for eksempel
»Nye direktiver«.
Skulle jeg arbejde med områder som miljø eller
sundhed i forhold til EU-systemet, ville jeg få langt mere
gavn af nyhedsbrevene, hvis jeg kunne personalisere emner som
»Nyheder fra Bruxelles« og »Nye direktiver«
til disse specifikke områder.
Nu skal jeg snart til at beskæftige mig med forbrugerstof.
I den forbindelse kunne det være relevant at modtage nyhedsbreve
fra Forbrugerrådet og Forbrugerstyrelsen,
men ingen af dem tilbyder den service.
Online-aviser
I stedet kan jeg så forsøge mig hos online-aviser
som Jyllands-Posten, Politiken og Berlingske Tidende for at følge
med i, hvad de bringer om emnet. Her har jeg imidlertid ikke de
store muligheder for at personalisere mine nyhedsbreve.
Hos Jyllands-Posten kan jeg
ikke andet og mere end selv bestemme på hvilket tidspunkt
af dagen, jeg ønsker nyhedsbrevet tilsendt.
Politiken har nogle
få underemner at vælge imellem. Men igen er der tale
om utroligt brede emner som for eksempel Indland, Udland og Kultur.
På Berlingske Tidende
kan man kun vælge mellem det almene nyhedsbrev og erhvervs-nyhedsbrevet,
men til gengæld kan man gå på nettet og skræddersy
den almindelige online-avis til »Din Avis«. Den personlige
avis bliver så sammensat efter brugerens ønskede
emnekategorier og søgeord fra fritekstsøgninger
i onlineavisens samlede stofmængde. Men den lander altså
ikke i min postkasse.
Fritiden
Nettets muligheder for nyhedsbreve bruger jeg også i
forbindelse med mine private interesser. Jeg er interesseret i
fodbold, og på www.onside.dk
og www.bold.dk er det faktisk
muligt at personalisere i høj grad.
Hos Onside kan jeg vælge, hvilke fodboldhold jeg ønsker
nyheder om. Det gælder både hold fra Danmark, England,
Italien, Tyskland og Spanien. På den måde kan jeg
bedre følge favoritklubberne, fordi nyhedsbrevene er koncentreret
om disse.
Hvor Onside er meget detaljeret, når det gælder
klubberne i Superligaen og de fire andre europæiske ligaer,
kniber det med de lavere rækker i Danmarksturneringen. Man
kan ikke vælge nogle bestemte hold fra 1. og 2. division
eller Danmarksserien.
Det råder bold.dk til gengæld bod på. Her
kan jeg få tilsendt såkaldte fanmails fra lige præcis
min favoritklub i Danmark, når bold.dk har haft en nyhed
om klubben. Jeg har ikke tal på, hvor mange hold der kan
vælges imellem, men jeg kan se, at klubber langt nede i
serierne er repræsenteret. Samme mulighed har man med sin
engelske favoritklub og klubber fra det meste af det øvrige
Europa.
Det er for mig at se personalisering af nyhedsbreve, når
den er bedst. Selvfølgelig kan afsenderne af nyhedsbreve
ikke tilfredsstille alle brugeres personlige ønsker. Men
gør afsender brevenes emner meget brede, synes jeg, man
overser et stort potentiale ved Internettet: Den hurtige og overskuelige
vej til at give brugerne lige præcis de informationer, de
ønsker sig om et specifikt område.
Bemærk:
Vi prøver at linke præcist. Men konsekvensen kan
af og til være, at brugerne møder et dødt
link, fordi stoffet siden er blevet flyttet til en ny plads på
netstedet. Så må I prøve at lede lidt på
stedet.
|